Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Faglærer til fast stilling søges til Dyrepasserlinjen på Glad Fagskole i Esbjerg/Glad Zoo i Lintrup

 

Glad Fagskole søger en faglærer til at undervise på Dyrepasserlinjen på den tre årige særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU).

Vi tilbyder ungdomsuddannelse til unge med funktionsnedsættelse og udviklingshæmning.

Jobbet

Stillingen er en fast stilling på 37 timer, men der er mulighed for nedsat arbejdstid hvis du ønsker dette, og vi har brug for at du starter så snart det er muligt. 

Du kommer til at skulle planlægge og gennemføre alsidig undervisning i meget forskellige fysiske rammer, for STU eleverne med særlige behov. Det er en fordel, hvis du har undervisningserfaring.

Du skal primært undervise på Dyrepasserlinjen i Glad Zoo i Lintrup med 10-15 elever, men skal også indgå i Samfundsfaglig undervisning på Glad Fagskole i Esbjerg. Det er ikke afgørende om du er uddannet dyrepasser.

Udover de øvrige ansatte på fagskolen, er der pædagogisk personale, som i samarbejde med dig og dine faglærerkollegaer, varetager STU elevernes udvikling, inden for de faglige, sociale og personlige mål i deres individuelle uddannelsesplan. 

Samarbejdet med de øvrige faglinjer på Glad Fagskole og produktionen i Glad Fonden sker i et spændende, fagligt ambitiøst og kreativt produktions- og uddannelsesmiljø og du får et afvekslende og meget levende og selvstændigt job med gode kollegaer.   

Lidt om Glad Zoo

Glad Zoo er en mindre zoologisk have, og en del af Glad Fonden. At besøge Glad Zoo er en personlig og lærerig oplevelse, hvor vores gæster kommer meget tæt på dyrene og i dialog med de medarbejdere, der arbejder i haven. I Zoo er der således fokus på den nære oplevelse, i mødet med de ansatte, såvel som i den personlige formidling.

 

Din profil

  • Du har en stor interesse for og kendskab til dyr, men du er ikke nødvendigvis uddannet dyrepasser
  • Du kan lide at arbejde med mennesker med særlige behov
  • Du skal kunne se dyrepasningen som midlet til at opnå målet, hvor målet er, at STU eleverne trives og udvikles, med respekt for forsvarlig dyreetik naturligvis.
  • Du tør udfordre dig selv og gå nye veje i din undervisning
  • Du er nytænkende i forhold til hvad STU elever skal lære på dyrepasserlinjen og du har blik for også at understøtte udvikling af elevernes sociale og personlige kompetencer  
  • Du har erfaring med dokumentation i forskellige former, og du kommer til at skrive statusbeskrivelser, målbeskrivelser jf. fællesmål samt forberedelsesskemaer
  • Du hviler i dig selv, er tålmodig og kan bevare overblikket og roen i hverdagen, i samarbejde med dine fagskolekollegaer
  • Du er god til at lytte, samarbejde og motivere, og du har et godt blik for den enkeltes særlige forudsætninger for læring.
  • Vi forventer, at du er interesseret i at omsætte din faglighed i en pædagogisk og læringsmæssig ramme, og at du er nysgerrig på, hvordan du med din faglighed kan bidrage til, at eleverne når de mål, de har sat sig i uddannelsesplanen. 

 

Ansøgningen

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at ringe/skrive til Kristina Høyer Rasmussen, på mobil: 21 48 96 68, kristina.hr@gladfagskole.dk.

Motiveret ansøgning og CV skal samles i ét dokument med ’Dyrepasserlinjen’ angivet i emnelinjen - og sendes til,  

job-esbjerg@gladfonden.dk.

Vi afholder samtaler i uge 26 og 27. Hvis du ikke hører fra os inden 15. juli er stillingen besat til anden side.

Du kan se mere om skolen på www.gladfagskole.dk.

Glad Fagskole er etableret i 2004 som en del af Glad Fonden. På Glad Fagskole i Esbjerg er vi meget veletableret med omkring 30 elever. Glad i Esbjerg er både støttet beskæftigelse og fagskole under samme tag.

Glad Fonden er en vækstfokuseret virksomhed, der uddanner og ansætter mennesker med og uden handicap til at producere serviceydelser, produkter, kulturoplevelser samt indhold til forskellige medier af en kvalitet, der kan konkurrere på markedsvilkår. Vi tror på, at mennesker med forskellige forudsætninger er et aktiv, der kan gøre det samfund, vi bor i rigere, gladere og mere inspirerende. Se mere på Gladfonden.dk

 

 

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.