Faglærer til mureruddannelsen på Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier TECH
Har du lyst til at uddanne murere? Vi søger en engageret underviser med høj faglighed og gode evner som formidler.
Du skal primært undervise på Grundforløb og Hovedforløb. Du skal bidrage til det givende og udviklende læringsmiljø, hvor eleverne udfordres og udvikles gennem undervisning og feedback. Du bliver en del af et undervisningsteam, der samarbejder om tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Du er udadvendt og motiveret for at arbejde innovativt og samarbejdsorienteret med unges læring. I stillingen er der også virksomhedskontakt, klasselærerfunktion, brobygningsforløb mv.
Vi tilbyder et fleksibelt og uformelt miljø, hvor der lægges vægt på udvikling, dialog og samarbejde.
Faglige kvalifikationer
- Du er uddannet murer med en relevant videregående uddannelse som f.eks. bygningskonstruktør/ -tekniker.
- Du har minimum 5 års erhvervserfaring inden for murerfaget.
- Du er rutineret bruger af IT og kan integrere det i din undervisning.
- Du har undervisningskompetencer i AutoCAD.
Det er en fordel, hvis du har pædagogisk uddannelse og/eller undervisningserfaring.
Generelle kvalifikationer - Du er udadvendt og motiveret for at arbejde innovativt og samarbejdsorienteret med unges læring.
- Du er nysgerrig og interesseret i at udvikle både dig selv og din faglighed, og du ser muligheder frem for begrænsninger.
- Du kan formulere dig i skrift og tale på både dansk og engelsk.
- Du anvender IT/digitale medier som en naturlig del af din hverdag.
Ansættelse: Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen.
Aflønning sker efter gældende overenskomst.
Hvis du ikke allerede har en pædagogisk uddannelse, skal du senest 1 år fra din ansættelsesdato være i gang med en diplomuddannelse i erhvervspædagogik.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest ved ansættelsen.
Tiltrædelse: 1. maj 2021 eller efter aftale.
Information Kontakt uddannelsesleder Kristian Sejersen på tlf. 72 22 59 06 eller via mail kse@sesg.dk for yderligere information.
Ansøgningsfrist Mandag den 1. marts 2021
Bemærk: Det er kun ansøgninger, der modtages via ”Søg stillingen”, der vil blive taget i betragtning.
Ansættelsessamtaler: Uge 10