Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Faglærer til mureruddannelsen samt Grundforløb 1

Vi søger

En inspirerende og dygtig faglærer til at undervise inden for mureruddannelsen samt vores Grundforløb 1 snarest muligt.

Om jobbet

Vil du være med til at uddanne fremtidens murere?

Er du uddannet murer og kunne du tænke dig at arbejde med unge mennesker? Så er du måske den person, vi søger til vores mureruddannelse på CELF.

Du vil blive en del af murer- og grundforløbsteamet, hvor engagerede og kompetente kollegaer vil byde dig velkommen. Tonen i afdelingen er uformel, og der lægges vægt på digitalisering, at dele viden, tage ansvar og at have et godt samarbejde.

Dine kvalifikationer

Vi forventer, at du har/er:

  • svendebrev som murer
  • viden om digital læring
  • mod på undervisning i emnet innovation
  • pædagogisk uddannelse eller mod på at erhverve dig en diplomuddannelse i erhvervspædagogik
  • udadvendt og opsøgende i forhold til mennesker og samfund
  • løsningsorienteret og ønske at tage ansvar for egne aktivitetsområder.
  • fleksibel, robust og kunne bevare overblikket i en til tider meget travl hverdag
  • forstår at udvikle, motivere og undervise unge mennesker.
Vi ser også gerne, at du har:

  • en faglig overbygning som konstruktør eller byggetekniker, dette er dog ikke et krav.
Arbejdstid

Stillingen er en fuldtidsstilling, svarende til 37 timer pr. uge.

Vi tilbyder

  • frihed til selv at planlægge undervisningen i samarbejde med teamet
  • gode kollegaer og godt arbejdsmiljø
  • et spændende og selvstændigt job med masser af faglig og personlig udvikling
  • en afvekslende hverdag med stor mulighed for indflydelse på eget job.
Ansættelsesbetingelser

I henhold til gældende overenskomst og reglerne om Ny Løn.

Der gøres opmærksom på, at stillingen kan kræve, at skolen indhenter en børneattest i henhold til Børneattestloven.

Ansættelsessamtaler / Ansøgningsfrist

Vi forventer at afholde samtaler i uge 16.

Ansøgningsfristen er den 11. april 2021, kl. 24.00. Vi modtager kun elektroniske ansøgninger på www.celf.dk (Job på CELF/Ledige stillinger).

Yderligere oplysninger

Ønsker du ovenstående uddybet, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Michael Boile Nielsen på tlf. 2545 8863 eller mail mbni@celf.dk eller faglærer Karsten Suhr på mail kasu@celf.dk.

Om CELF

CELF – Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster – er sat i verden for at skabe udvikling. Udvikling af unge på vej ud i livet, udvikling af voksne gennem en foranderlig verden og udvikling af medarbejdere, som stræber mod det bedste. På CELF bidrager vi til udviklingen ved at levere uddannelser med relevans og perspektiv.

CELF har afdelinger i Nakskov og Nykøbing F. CELF er en af Region Sjællands største uddannelsesinstitutioner med over 1600 årselever og 260 medarbejdere.


ellerDownload

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.