Faglærer til smede- og industriteknikeruddannelsen i Nakskov

Vi søger
Faglærer til smede- og industriteknikeruddannelsen på CELF i Nakskov.

Om jobbet
Arbejdsopgaverne vil bestå af:

•Tilrettelægning, gennemførsel og evaluering af undervisningen på smede- og industriteknikområdet – primært grundforløb – men også mulighed for hovedforløb, skolepraktikelever og åbent værksted, afhængigt af ansøgers profil.

•Vejledning af elever i såvel det praktiske arbejde som den korrekte optræden på værkstedet.

•Udvikling af læringsaktiviteter og læringsmidler.


Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du har/kan:

•En faglig baggrund som smed eller industriteknikker – gerne kombineret med en overbygning som f.eks. produktionsteknolog, svejseteknikker eller lignende.

•Min. 5 års erhvervserfaring og er velorienteret om den teknologiske udvikling inden for brancheområdet.

•Min. 2 A-niveau fag.

•Beherske svejseproces 131, 135, 136, 138 Mig/Mag, proces 141 Tig og proces 111 Lysbuesvejsning.

•Et indgående kendskab til bearbejdning af plade og profiler – er dog ikke et krav.

•Gode IT-færdigheder og flair for 3D tegning

•Godt kendskab til branchens IT-værktøjer og maskiner fx CNC plastmaskærer og kantpresse.

•Lyst til at arbejde med mennesker og har forståelse for deres individuelle behov.

•Forklare faglige problemstillinger på en let tilgængelig måde.

•Positiv af natur og ser muligheder frem for begrænsninger.

•Lyst til at indgå i et teamorienteret undervisningsmiljø, og tage et medansvar for at løse opgaverne.


Arbejdstid
Stillingen er en fuldtidsstilling, svarende til 37 timer pr. uge.

Vi tilbyder
En dynamisk arbejdsplads med en høj grad af uddelegering og decentralisering.

Vores værdigrundlag bygger på dialog, samarbejde og gensidig respekt.

Vi lægger vægt på, at kunne tilbyde vores medarbejdere faglig og pædagogisk kompetenceudvikling, og som underviser vil du få en grundlæggende pædagogisk diplomuddannelse.

Du vil blive en del af et spændende skolemiljø med en engageret medarbejderstand, som er kendetegnet ved gode sociale relationer.


Ansættelsesbetingelser
I henhold til gældende overenskomst og reglerne om Ny Løn.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler i uge 20, 2018.

Ansøgningsfristen er den 6. maj 2018, kl. 24.00. Vi modtager kun elektroniske ansøgninger på http://www.celf.dk (Job på CELF/Ledige stillinger).


Yderligere oplysninger
Ønsker du ovenstående uddybet, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Charlotte Maegaard Kristiansen på tlf. 3055 5909 eller mail chkr@celf.dk

Om CELF
CELF er sat i verden for at skabe udvikling. Udvikling af unge på vej ud i livet, udvikling af voksne gennem en foranderlig verden og udvikling af medarbejdere, som stræber mod det bedste. På CELF bidrager vi til udviklingen ved at levere uddannelser med relevans og perspektiv.

Som medarbejder på CELF har du stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde. Det er vigtigt for os, at der er en god balance mellem arbejdsliv og privatliv. Vi er en demokratisk arbejdsplads, og du har gode muligheder for at få indflydelse på skolens målsætninger og indsatser.

Ud over dynamik og udvikling betyder en ansættelse på CELF en fordelagtig pensionsordning, faglige som sociale arrangementer og spændende kollegaer.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her