Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Faglærere til Transport og logistik

Faglærere til Transport og logistik

I det team af faglærere, der gennemfører undervisning inden for ”Intern transport og logistik”, samt grundforløbet ”Transport og logistik” i Aabenraa, mangler vi to engagerede og velkvalificerede medarbejdere.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende og udviklende job på en skole, der er i stadig forandring på både det pædagogiske og det organisatoriske område. Arbejdsstedet er som udgangspunkt EUC Syds afdeling på Lundsbjerg i Aabenraa, men dele af aktiviteterne kan i kortere perioder foregå på andre adresser.

Du skal være indstillet på at tage den obligatoriske pædagogiske diplomuddannelse.

Kvalifikationer
Stilling 1
Din baggrund er en uddannelse inden for lager og logistik. Vigtigst er det, at du har evnerne til at sætte dig grundigt ind i undervisningsmaterialer og kan videregive din viden til elever og kursister. Dit arbejde vil bestå i undervisning og vejledning af elever på grundforløbet, hovedforløbet og efteruddannelsen i Transport og logistik-indgangen, herunder gaffeltruck mm.

Stilling 2
Din baggrund er en uddannelse inden for lager og transport. Vigtigst er det, at du har evnerne til at sætte dig grundigt ind i undervisningsmaterialer og kan videregive din viden til elever og kursister. Dit arbejde vil bestå i undervisning og vejledning af elever på grundforløbet, hovedforløbet og efteruddannelsen i Transport og logistik-indgangen, herunder gaffeltruck, kran og kørekort C mm.

Øvrige kvalifikationer
Vi forventer, at du:

  • har en videregående uddannelse inden for området, f.eks. Logistikøkonom eller har en almen baggrund svarende til 2 fag på A-niveau i den gymnasiale fagrække eller er villig til at opnå det inden for de første år af ansættelsen.
  • i mindst 5 år har været tilknyttet virksomheder, der har beskæftiget sig med området.
  • kan formulere dig ubesværet både skriftligt og mundtligt på dansk.
  • kan arbejde såvel selvstændigt som i teams.
  • kan anvende informationsteknologi i tilknytning til arbejdet.
  • er indstillet på at videreuddanne dig såvel fagligt som alment.
Det vil være en fordel, at du:

  • evt. har en pædagogisk uddannelse.
  • kan kommunikere på et eller gerne flere fremmedsprog.
Løn- og ansættelsesvilkår
Vi kan tilbyde dig ansættelse jævnfør Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 i tjenestemandslignende stilling. Lønnen udgør pr. 1. december 2017 ”Nyt lønsystem” fra kr. 295.805,76 til kr. 357.920,76 pr. år inkl. særligt tillæg afhængig af relevant erhvervserfaring. Hertil kommer et undervisningstillæg på kr. 7.192,44 pr. år, samt et særligt tillæg på kr. 3.173,16 pr. år.

Der er knyttet prøvetid på 2 år samt en attraktiv pensionsordning til stillingerne.
Indenfor de første år skal du gennemføre en pædagogisk diplomuddannelse (PD).

Tiltrædelse
Vi ønsker stillingerne besat snarest muligt.

Nærmere oplysninger
Vil du vide mere, kan du henvende dig til afdelingschef Søren Neess Priisholm på tlf.: 7412 4264 / 5131 5411 eller via mail, snp@eucsyd.dk.

Ansøgning
Skriftlig ansøgning med dokumentation for faglige og almene kvalifikationer sendes elektronisk via www.eucsyd.dk > Om EUC Syd > Karriere hos EUC Syd.
Ansøgningsfrist: Senest fredag den 16. februar i uge 7.
Samtaler finder sted i uge 8 og 9.

EUC Syd er en mangfoldig arbejdsplads og vi opfordrer derfor alle interesserede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingerne.

EUC Syd er en af Danmarks største tekniske skoler med en omsætning på 280 mio. kr. og ca. 380 ansatte. Vi udbyder EUD-uddannelser, EUX, HTX, International Baccalaureate og en bred vifte af AMU- og efteruddannelsesaktiviteter. Geografisk er skolen placeret i de fire sønderjyske byer: Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa. EUC Syd er både en traditionsrig, moderne og fremsynet erhvervsskole, præget af store og små virksomheder i det sønderjyske område, men også med tradition for at udbyde en række landsdækkende uddannelser. Et væsentligt fokuspunkt for skolen er samarbejde på det regionale, det nationale og det internationale plan.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her