Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Faglært kok til barselsvikariat


Er du en kreativ, udviklingsorienteret og produktiv faglært kok, der brænder for at producere hjemmelavet mad og specialprodukter? Og sætter du pris på at have tid til familien? Så er det måske dig, der skal være kok i vores personalekantine på Inge Lehmanns Gade i Århus!

Bemærk, at jobbet er tidsbegrænset, idet du ansættes som barselsvikar!

Ansættelsesstart er ca. 1. juni 2018 og vikariatet forventes at vare 1 år.

Sådan er Fazer

Fazer Food Services driver personalekantiner for mange af Danmarks mest kendte virksomheder. Maden er hjemmelavet, og vi har fokus på duft, smag, farver, sæson, variation, økologi og sundhed. Med nysgerrighed, begejstring og respekt for råvarerne, laver vi mad fra bunden.

Du brænder for både mad og service

Du er nytænkende og elsker at lave mad fra bunden af gode, friske råvarer – lokale og i sæson. Du ved, at god kvalitet giver smagen et ekstra løft. Bæredygtighed og økologi er vejen frem, hvis man spørger dig. Du ser frem til at glæde de samme gæster med variation, ny smag, inspiration og sund mad – hver dag!

Hvad indebærer sådan et job...

Glæd dig til et anderledes og udfordrende job med plads til familie, udvikling og høje faglige ambitioner:

  • Tidsbegrænset stilling på fuld tid. Mandag til torsdag fra kl. 7.00-15.00 (fredag til kl. 14.30) Aften arrangementer forekommer løbende
  • Masser af udfordringer og mulighed for at udvikle dig og avancere
  • Du er glad for chancen for at skabe god mad med kreativt håndværk
  • Du er stolt over at arbejde med bæredygtighed, økologi og dyrevelfærd

  • Kort og godt om dig og dit nye job
  • Du er faguddannet kok og har nogle års erfaring fra restaurationer eller i lignende køkken – og du elsker at lave sund og lækker mad fra bunden til vores 650 daglige gæster samt diverse forplejning af husets kunder og møder
  • Du har erfaring med at producere hjemmelavede specialprodukter til take away salg med fokus på det nyskabende, men samtidigt med respekt for de klassiske danske ”sællerter”
  • Det er vigtigt, at du er med på beatet i forhold til udviklingen i den gastronomiske verden, og synes, at det at arbejde med sæsonens bedste råvarer, velfærdskød og også økologisk mel, er det bedste!
  • Desuden skal du være salgsorienteret, og kunne lide at have kundekontakt
  • Kan du begå dig i et team som er yderst passioneret og som knokler sammen for at nå vores fælles mål
  • Sekundært vil du komme til også at producere hjemmelavede snacks, syltede sager og sødt bagværk
  • I jobbet bliver du en del af en turnusordning, hvor du indgår i hele køkkenets produktion
  • Du glæder dig til at lytte til gæsternes ønsker og værdsætter deres mening
  • Det er en fordel hvis du har It kendskab og kan navigere på sociale medier

  • Sådan er din nye arbejdsplads
    I køkkenet er vi 14 glade, engagerede passionerede kolleger, som lægger vægt på både maden og den gode service. Team-ånden er frisk, glad med en lille portion jysk ydmyghed. Vi arbejder sammen og hjælper hinanden med de forskellige opgaver – til gavn for vores kunde, vores gæster og forretningen. Du kan altid forvente sparring både fra din leder, Sitemanageren og hovedkontoret i Odense.

    Bemærk at kun ansøgere, der opfylder kravene, kommer i betragtning til stillingen.

    Tiltrædelse: 1. juni 2018

    Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

    Ansøgning: Du søger jobbet ved at klikke på "Søg stillingen" nederst i denne annonce. Følg os også på Facebook ved at søge på @fazerfoodservicesdk



    Ikke det rigtige job?

    Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



    Opret jobagent her