Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Faglært servicemedarbejder til Hjælpemiddeldepot

Vi søger en ny kollega til Hjælpemiddeldepotet i Ballerup Kommune. Stillingen er på 37 timer om ugen med start den 1. oktober 2020. Vores opgaver forudsætter, at du er uddannet inden for et håndværksmæssigt eller teknisk fag og samtidig gerne have erfaring med lager og logistik. Vi forventer, at du er en selvkørende, frisk og initiativrig medarbejder.

Vi tilbyder et job med spændende, alsidige og udfordrende opgaver, hvor du vil indgå i et team, hvor du får et stort selvstændigt ansvar i tæt samarbejde med engagerede kolleger.

Hjælpemiddeldepotet er en del af Afgørelser og Hjælpemidler, som organisatorisk hører til Center for Voksne og Sundhed i Ballerup Kommune. Vi varetager en del af kommunens myndighedsområde med formidling af blandt andet hjælpemidler og boligændringer til borgere med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse efter Servicelovens bestemmelser.

Hjælpemidlerne bliver bevilget som udlån til borgerne og har stor genbrugsværdi. Her spiller hjælpemiddeldepotet en stor rolle, hvor rengøring, reparation, afprøvning, tilpasning og transport af hjælpemidler samt effektiv lagerstyring og udvikling er mange af de daglige arbejdsopgaver.

Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet være at håndtere låseenheder og nødkald, reparation samt tilpasning og levering af øvrige hjælpemidler. Opgaven med låseenheder og nødkald kommer til at bestå af opsætning og nedtagning af disse hos borgerne. Herunder vil der være opgaver, der omfatter test, programmering, rengøring/klargøring og lagerstyring af låseenhederne.

Du skal være fleksibel på at løse alle typer af opgaver i hjælpemiddeldepotet, da vi løfter hverdagen i fællesskab. Det betyder, at selvom rengøring og klargøring af hjælpemidler ikke er dit primære ansvarsområde, deltager du på lige fod med dine kollegaer i løsning af alle depotets opgaver.
 
VI LÆGGER STOR VÆGT PÅ, AT DU

  • Har en håndværksmæssig baggrund og teknisk snilde
  • Har interesse for og lyst til at arbejde med vores elektroniske lagersystem Nexus Sundhedslogistik
  • Har kompetencer inden for IT og har interesse for læring på området
  • Kan tage ansvar og træffe beslutninger under hensyntagen til eksisterende procedurer og aftaler
  • Forstår at møde borgeren med respekt og i øjenhøjde, fx ved at have interesse for at forstå deres udfordringer
  • Kan tænke kreative løsninger til vores borgere og byde ind med nye ideer
  • Kan samarbejde i en god tone med kolleger - også når tingene skal gå stærkt
  • Kan tage medansvar, og er en ”team-player”, der byder ind på fælles opgaveløsning
  • Kan tilrettelægge, prioritere og strukturere en hverdag – også når dagen ikke går som forventet
  • Har erfaring eller kendskab til hjælpemiddelområdet eller opsætning af elektroniske låse
  • Har kørekort til bil, kategori B.

LIDT OM OS
Hjælpemiddeldepotet ligger på Energivej 50 i Ballerup. Depotet er en del af Hjælpemiddelteamet i Afgørelser og Hjælpemidler. For Hjælpemiddelteamet har vi en fælles leder for både depot og sagsbehandlende terapeuter.

Hjælpemiddeldepotet består af 1 driftskoordinator og 4 serviceteknikere. Vi ser os selv, som en god og dynamisk personalegruppe, hvor der er plads til både humor og engagement. Derudover består hjælpemiddelteamet af 10 sagsbehandlende terapeuter og 3 sagsbehandlende HK’ere for kropsbårne hjælpemidler. Terapeuterne og den øvrige afdeling har kontor på rådhuset. Vi har - både fagligt og socialt - tæt kontakt med vores kollegaer.

Vores afdeling er en god blanding af nyere og erfarne kollegaer, som har et godt arbejdsmiljø og meget humor i hverdagen. Vi arbejder i det daglige med det gode arbejdsmiljø, og vi har en anerkendende tilgang i en struktureret forbedringskultur. Vi har løbende faglig udvikling, sparring og fokus på vores arbejdsgange, og på den måde understøtter vi vores kerneopgave med borgeren i centrum.

LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Der indhentes privat straffeattest.

YDERLIGERE INFORMATION
Hvis du vil vide mere om arbejdspladsen og stillingen er du velkommen til at kontakte daglig driftskoordinator Frank Møller på telefon 2522 8184 eller arbejdsmiljørepræsentant Carsten Sørensen på telefon 2216 8321.

ANSØGNINGSFRIST: 10. JULI 2020.
Vi holder 1. samtalerunde den 24. august og 2. samtalerunde den 27. august 2020.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, dit CV og dit uddannelsesbevis.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
 





Ballerup Kommune

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.