Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Faglærte operatører til Rynkeby Foods

I Rynkeby Foods er du som medarbejder en vigtig del af en vinderkultur, hvor medarbejderne tager ejerskab for egne opgaver og opnår resultater i samarbejde med deres kolleger.

Jobbet:

VKAREN.DK-REKRUTTERING søger 2 faglærte operatører til Rynkeby Foods A/S i Ringe. Trives du med samarbejde og ansvar, og har du konstant fokus på kvalitet? Da tilbyder vi en spændende fast stilling i produktionen hos et af Danmarks mest kendte brands.  

Du kommer til at indgå i et selvstyrende og engageret team af operatører, som betjener højteknologisk tappe- og pakkeudstyr. I jobbet får du ansvar for betjening og overvågning af flere tappelinjer. Du skal blandt andet udføre en række kontroller under drift, herunder kvalitetstest af produkt, udtage prøver under produktionen, sikre emballagekvalitet m.m. Du skal ligeledes sørge for, at gældende krav til hygiejne- og fødevaresikkerhed overholdes samt være ansvarlig for rengøring af produktionsudstyret og linjen. I samarbejde med vedligeholdelsesafdelingen deltager du endvidere i fejlfinding og udbedring ved nedbrud.

Der er tale om en fuldtidsstilling på skiftehold dag/aften.

Vi forventer:

Du har erfaring fra en lignende stilling og din baggrund kan være procesoperatør, mejerist, produktionsteknolog eller lignende. Har du erfaring fra fødevare-, eller medicinalindustrien, er det en fordel, men intet krav. Du har en god teknisk forståelse, har flair for IT og gerne erfaring med SAP. Det er en fordel, hvis du har truckcertifikat og hygiejnebevis. Da jobbet indeholder en del manuelt arbejde, tungere løft, og fordi du går og står meget i løbet af en arbejdsdag, forventer vi, at du har fysikken i orden.

Din person:

Som person er du hjælpsom og god til at samarbejde. Du tager ansvar og kan bevare overblikket, når tingene går stærkt. Din forståelse for flowet i en produktionsvirksomhed gør, at du arbejder struktureret og prioriterer dine opgaver på den mest effektive måde. Da produkterne er gennem en omfattende kvalitetskontrol, er det naturligvis vigtigt, at du har forståelse for kontrol og standardarder. Som kollega er du åben og positiv med et godt humør og engagement.

Vi tilbyder:

Rynkeby Foods’ mål er at være blandt de bedste - både målt på resultater og medarbejdere. Du bliver en del af en attraktiv arbejdsplads, hvor engagerede medarbejdere arbejder sammen mod fælles mål, og du får et job med variation og udfordrende opgaver i et uformelt miljø med gode ordnede forhold. Der er tale om en fast stilling med tiltrædelse hurtigst mulig, men vi venter gerne på den rette.

Din ansøgning:

Matcher ovenstående dine kvalifikationer, og brænder du for at blive en del af teamet, hører vi gerne fra dig. Send en ansøgning og CV til rekruttering@vkaren.dk, mrk. ”Operatør Rynkeby”. Der vil løbende blive afholdt samtaler, hvorfor vi opfordrer dig til at søge med det samme. Ved evt. spørgsmål er du velkommen til at henvende dig til Marlene Bak på tlf. 70 15 20 10 alle hverdage.

Virksomheden:

Rynkeby Foods A/S er Nordens største producent af juice og saft. På et år fremstiller vi mere end 150 millioner liter baseret på de bedste bær, frugter og grøntsager, naturen byder på. Hos Rynkeby Foods A/S har vi mostet juice og saft siden 1934, hvor Inger Rasmussen etablerede sin produktion i familiens bryggers ved hjælp af simple husholdningsredskaber. Siden overtog datteren Dagmar Andreasen, som gjorde Rynkeby til den virksomhed, vi er i dag. Juice og saft udgør fortsat størstedelen af vores produktion, som i dag også tæller smoothies, frugtdrikke og andre frugtbaserede fødevarer. Rynkeby Foods A/S har hovedsæde i Ringe på Midtfyn, beskæftiger godt 250 ansatte og omsætter for 982 mio. kr. (2018). Rynkeby Foods A/S står for produktion og distribution af varemærkerne Rynkeby, God Morgon og Brämhults.

 Se mere på www.rynkeby.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.