Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Faglig konsulent

Er du et fagligt fyrtårn der kan understøtte en øget kvalitet på beskæftigelsesområdet for unge mellem 18-29 år, og er du en engageret sparringspartner - så har vi det perfekte job til dig.

Greve Kommune søger en faglig konsulent for et team bestående af 9 myndighedspersoner i kommunens Ungecenter. Du vil få ansvaret for myndighedsområdet og vil indgå i et team med leder af ungecenteret og den faglige koordinator på uddannelsesvejledningsområdet. Målet er, at skabe en sammenhængende og koordineret indsats for at få alle unge mellem 15 og 29 år i job eller i uddannelse.

Organisatorisk
Beskæftigelsesområdet er en vigtig del af den Kommunale Ungeindsats (KUI), som er forankret i et samlet Ungecenter på Greve Rådhus med ca. 23 medarbejdere. Ungecenterets medarbejdere er opdelt i to teams. Det ene team består af ni uddannelsesvejledere og to ungeguides med egen faglig koordinator. Det andet team, som du skal være faglig konsulent for, består af to rådgivere på det specialiserede socialområde, fem beskæftigelsesrådgivere som arbejder med målgrupperne Åbenlyst uddannelsesparate, Uddannelsesparat og Aktivitetsparate, to gennemgående og koordinerende rådgivere (unge i ressourceforløb) og en virksomhedskonsulent. Som faglig konsulent skal du, ud over at have det faglige ansvar for myndighedsområdet, medvirke til et fælles fokus på effekten for de unge. Dette løftes blandt andet ved en løsningsorienteret tilgang til de unge, og ved at samarbejde på tværs af uddannelses-, social- og beskæftigelsesområdet om at skabe helhedsorienterede indsatser for og med de unge.



Den faglige konsulents opgaver og profil
Sammen med lederen af ungecenteret og faglig koordinator på uddannelsesvejlederområdet, skal du understøtte den daglige driftsopgave. Du skal være stærk og visionær på beskæftigelsesområdet og have et indgående kendskab til LAB-lovgivningen. Du får ansvar for udvikling af serviceniveau, kernefaglighed, metoder, arbejdsområder, vedligeholdelse af arbejdsgange og samarbejdsflader med øvrige samarbejdspartnere.

Dit primære arbejde bestå i at understøtte den daglige driftsopgave og dermed at understøtte kvaliteten i medarbejdernes fagkompetencer. Dette skal ske ved at du yder faglig support og understøtter kompetencer hos medarbejderne. Det kræver derfor, at du kan indgå og bidrage aktivt til udvikling af nye arbejdsmetoder og samarbejdsmodeller. Du skal kunne supervisere og yde sparring, målrettet og tilpasset myndighedsteamet og den enkelte medarbejder og situation.

Du står for implementering af faglige procedurer, love og vejledninger og vil derfor skulle deltage i arbejdsgrupper og udviklingsopgaver. Du skal have indgående kendskab til Lab-lovgivningen og reglerne på området, samt evt. kendskab til Serviceloven. Du skal have en stor faglig viden og erfaring med beskæftigelsesrådgivernes opgaver, krav og udfordringer og du formår at omsætte denne viden i dagligdagen.

Du skal medvirke til at systematisere og koordinere brugen af de til hver en tid relevante IT-systemer som medarbejderne arbejder i. Herunder er det primære fagsystem Fasit, så kendskab hertil vil være en fordel. Du skal navigere i systemet, samt levere de ledelsesinformationer der er behov for i organisationen, fx bidrage til analyser, trække tal og statistik på beskæftigelsesområdet og bidrage til eventuelle effekt- og resultatmål inden for området.



Dine personlige kompetencer
Du har en relevant beskæftigelsesfaglig uddannelse og stor erfaring på beskæftigelsesområdet.

Du er en målrettet og tydelig faglig konsulent, der går foran i forhold til at implementere kerneopgaven. Du kan agere – og navigere i krydsfeltet mellem ledelse og medarbejdere, samt være åben og bevidst herom. Du er en dygtig sparringspartner og du er positiv og ser muligheder frem for begrænsninger.

Du er overbevist om, at vi lykkes bedst i et tværfagligt samarbejde, hvor vi spiller hinanden gode. Du er robust, tillidsskabende, inddragende, systematisk og beslutningskompetent

Ansættelse og vilkår
Stillingen er på 37 timer med ansættelse d.1. Januar 2021. Løn forhandles efter gældende overenskomst med udgangspunkt i dine kvalifikationer.

Hvis du har spørgsmål til stillingen kan du ringe til rådgiver Louise Helmer på 43979027, eller leder af Ungecenteret Majbrit Møller på 21535993.


Ansøgningsfristen er d. 22 nov. 2020. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler d. 25 nov. 2020













Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.