Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Faglig konsulent i Hjemmeplejen

Hjemmeplejen søger en sygeplejerske som faglig konsulent til en nyoprettet stilling.

Den faglige konsulent er organisatorisk placeret i Tværgående Samordning og Tilsyn og ledes af Ældrechefen.

I forhold til opgaveløsningen refereres til afdelingsledelsen i hjemmeplejen.

Det daglige arbejde finder sted i hjemmeplejens 10 teams samt Rehabiliteringsteamet.

Den faglige konsulent får til opgave at understøtte den daglige ledelse i systematisk kvalitetssikring og kompetenceudvikling omkring medicinopgaven og dokumentationen.

I det enkelte team planlægges og udføres følgende arbejdsopgaver:

  • Kvalitetssikring af dokumentation f.eks. vha. stikprøver 
  • Medicinkontrol for et repræsentativt udsnit af borgerne i teamet
  • Identificere læringspotentiale og behov for kvalitetsløft i teamet sammen med leder
  • Identificere behov for kompetenceudvikling og på baggrund af de muligheder for kompetenceudvikling, der er i organisationen, understøtte leder i valg af kompetenceløft. 
  • I mindre omfang forestå undervisning af medarbejdere på små hold
     

I samarbejde med afdelingsleder og leder af det enkelte team ydes faglig understøttelse til:

  • Forberedelse til tilsynsbesøg
  • Deltage ved tilsynsbesøg
  • Medvirke til opfølgning på tilsynsbesøg

I samarbejde med den samlede ledelse bistås med faglig understøttelse til:

  • Samlet overblik over fund i stikprøver af dokumentation og medicinkontrol
  • Udøve ledelsesstøtte til fortsat udviklingsfokus
  • Udøve ledelsesstøtte vedr. forbedring af arbejdsgange

Opgaven varetages ud fra gældende retningsgivende dokumenter, VAR og målepunkter for tilsyn fra Styrelsen for patientsikkerhed.
Opgaverne varetages både i borgernes hjem og i teamet.


Vi søger dig, der er sygeplejerske og:

  • har en stærk sundhedsfaglig profil
  • er kvalitetsbevidst, være fagligt og faktuel reflekterende.
  • agerer ud fra en anerkendende tilgang med fokus på kerneopgaven
  • arbejder struktureret og målrettet have fokus på patientsikkerhed i borgerforløb
  • har fokus på effekt af de igangsatte indsatser
  • er i besiddelse af gode kommunikationsevner skriftligt og mundtligt med fokus på formidling og overblik
  • koordinerer og skaber sammenhæng på tværs af faggrupper og organisatoriske enheder
  • arbejder med en høj selvstændighed i opgavevaretagelsen, der er præget af systematik og målrettethed

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Ansættelsen er pr. 01-11-2020.

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen, sådan at vi har modtaget den senest den 17-09-2020. 

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt uge 39

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte hjemmeplejeleder Charlotte Lind på 56926053 eller 30182337.

Center for Ældre
Center for Ældre er en af Bornholms største arbejdspladser med sine ca. 1.000 ansatte.  Vores kerneopgave er at samarbejde med borgerne om at understøtte deres ressourcer og muligheder for at leve et aktivt, selvbestemmende og værdigt liv.

Vi bestræber os på at dette samarbejde hver dag skal udfolde sig, så borgerne oplever høj grad af kvalitet. Vi træffer faglige og professionelle valg og bruger ressourcerne bedst muligt, ved at vi løser kerneopgaven sammen.

Vi samarbejder på tværs af centerets enheder med borgene , deres familier og et netværk af frivillige.
Som en del af holdet i Center for Ældre, har du gode muligheder for faglig udvikling og uddannelse. Sammen med dig tror vi på at vi kan få vores visioner for fremtiden og værdier for hverdagen til at leve.

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune er en stor organisation med ca. 3.500 medarbejdere, og samtidig en unik kommunal arbejdsplads: Vi udgør en region for sig og arbejder med strategier og projekter, som danske kommuner normalt ikke kan. Vi har ansvar for områder som turisme og erhvervsudvikling, og står selv for internationale samarbejder og EU-programmer. Vi har visionære planer for øens fremtid. Ikke mindst drømmen om at skabe et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi.

På www.brk.dk kan du læse mere om Bornholms Regionskommune.

På www.brk.dk/taetsammen kan du læse om projekt Tæt sammen, hvor vi sætter fokus på kultur, fælles identitet og samarbejde, ved at beskrive de mange former for samarbejde i 12 fortællinger om regionskommunen.

Drømmer du om at bo og arbejde på Bornholm?

Målt på naturscenerier og kulturarv er Bornholm Danmarks rigeste kommune. Beregnet i minutter eller kilometer er vi ganske tæt på hovedstaden, men opgjort i sol, klipper og sandstrande - eller i tryghed, nærvær og livskvalitet - er vi en helt anden verden. Vi ved, at potentielle tilflyttere har brug for information, råd og vejledning, og derfor er du velkommen til at kontakte vores tilflytterkonsulent, Rune Holm. Han kan bl.a. fortælle, hvordan han kan hjælpe med at skaffe et job til din ægtefælle.

Kontakt Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm, 31 21 88 80, rh@bornholm.biz, Læs mere på Http://næstestopbornholm.dk/


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.