Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Faglig konsulent til Center for Arbejdsmarked og Integration

Er du den selvkørende konsulent, der besidder en stærk faglighed og et indgående kendskab til lovgivningen vedrørende sygedagpenge og jobafklaringsforløb? Så er stillingen som faglig konsulent i Fastholdelsesafdelingen i Center for Arbejdsmarked og Integration stedet for dig!

Som faglig konsulent har du en understøttende funktion til den daglige drift og ledelse i Fastholdelsesafdelingen, hvor du vil være med til at bygge bro både indadtil i afdelingen, i centeret og på tværs af hele kommunen. Derfor er det vigtigt, at du på en naturlig måde kan skabe samspil mellem fagligheder og forskelligheder, selvom du ikke har ledelsesret. Dine evner til at samarbejde bredt, give den rette sparring samt være forbindelsesled både indadtil og udadtil bliver derfor afsættet for din funktion.

Overordnet set kan arbejdsopgaverne i din nye stilling inddeles i tre områder:

  1. Kvalitetssikring - Fagligt og juridisk.
  2. Drift - Ledelsestilsyn, opfølgning og sagssparring.
  3. Udvikling - Fagmøder, kompetenceudvikling, træning og uddannelse.

En central opgave er således at give relevant faglig sagssparring til medarbejderne, hvorved du i høj grad er med til at sikre at der findes de bedste løsninger for borgerne. Du skal derfor kunne hæve dig op over sagen og se den i en bredere sammenhæng såvel i forhold til lovgivningen som tværgående mellem kommunens centre.

Det er afgørende, at du har et indgående kendskab til - og en naturlig interesse for - den jura, der ligger til grund for afdelingens funktion. Både for at du kan give den bedste sparring, men også fordi du som del af din opgaveportefølje skal behandle både anke- og klagesager.
Du får desuden en central rolle i forhold til at bidrage til den faglige udvikling i afdelingen, dels ved den daglige sparring, dels ved at spotte tendenser og muligheder for at styrke den samlede medarbejdergruppe i forhold til at sikre den bedste opgaveløsning hele vejen igennem.

Som faglig konsulent i Fastholdelsesafdelingen får du din daglige gang i Jobcenteret på Kalundborgvej, hvor også andre af centrets myndighedsområder holder til. Fastholdelsesafdelingen tæller aktuelt 33 medarbejdere, i form af myndighedssagsbehandlere og jobkonsulenter, der løser opgaver i forhold til borgere der modtager sygedagpenge eller er i jobafklaringsforløb. Derudover er der en mindre administrativ enhed i afdelingen. Vi er et dynamisk og udviklingsorienteret jobcenter med fokus på både dialog og samarbejde samt en effektiv og resultatorienteret indsats. Vi har fokus på det, der virker, og er bevidste om at udvikle os løbende i en branche, hvor politiske såvel som administrative beslutninger stiller store krav til omstillingsparathed.

Som Faglig konsulent skal du
  • understøtte lederen og den daglige drift i Fastholdelsesafdelingen
  • fungere som brobygger mellem faglighederne i afdelingen men også mellem afdelingen og centeret og på tværs af kommunen
  • gennemførelse af ledelsestilsyn
  • stå i spidsen for den daglige sagssparring med medarbejderne
  • være opdateret på relevant lovgivning på området
  • håndtere af komplekse sager på tværs af lovgivningerne
  • håndtere anke- og klagesagsbesvarelse
  • udarbejde relevante arbejdsgangsbeskrivelser - også de tværgående, der varetages af den samlede gruppe af faglige konsulenter i centeret
  • undervise medarbejderne, når der sker nyt i forhold til lovgivningen med videre
  • arbejde med implementeringsprocesser for eksempel ved ny lovgivning.

Vi forestiller os, at du
  • har et indgående kendskab til lovgivningen vedrørende sygedagpenge og jobafklaringsforløb
  • har erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation
  • kan give konstruktiv faglig sparring og undervise i nyt lovstof på afdelingens lovområder
  • kan skabe sammenhængskraft mellem mennesker og medvirke til et positivt drive i afdelingen
  • kan udarbejde vejledninger og arbejdsgangsbeskrivelser
  • kan facilitere (og implementere) processer
  • har en relevant uddannelse for eksempel som socialrådgiver, socialformidler eller jurist med erfaring inden for socialfagligt arbejde
  • kan kommunikere tydeligt i skrift og tale, så du kan beskrive komplicerede problemstillinger i et letforståeligt sprog.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med ansættelse snarest muligt og senest 1. december 2020. Stillingen besættes på overenskomstvilkår efter gældende overenskomst og forhandles med den forhandlingsberettigede organisation.

Flere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte
Ansøgningsfrist
  • 20. oktober 2020 kl. 12.00.
  • Samtaler forventes afholdt 26. oktober 2020. Der indgår case i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.