Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Faglig koordinator til Afdelingen for Arbejdsmarkedsfastholdelse

Afdelingen for Arbejdsmarkedsfastholdelse har en ledig fast stilling som faglig koordinator for jobafklaringsforløb (JAF) til besættelse 1. april 2020

Vil du med på holdet, hvor vi tør satse stort, og hvor politiske ambitioner er med til at bane vejen for vores arbejde?
I Skanderborg Kommune står vi over for investeringer på områderne for sygedagpenge og jobafklaringsforløb. Disse investeringer udmønter sig blandt andet i endnu en faglig koordinator. På baggrund af disse investeringer har vi en opgave i at omsætte politiske beslutninger til konkrete resultater – og det er her, du kommer ind i billedet.

Vi har brug for dig, som motiveres af opgaver med stor politisk og ledelsesmæssig interesse, og som arbejder målrettet på at forene resultater med gode borgeroplevelser.

Som vores nye faglige koordinator skal du indgå i et tæt samarbejde med afdelingens anden koordinator, som har sygedagpenge som hovedområde, og de nærmere snitflader aftales med den kandidat som vi ansætter. Du bliver en del af Arbejdsmarkedsfastholdelse, hvor vi er 35 kollegaer, der blandt andet arbejder med sygedagpenge, jobafklaring og revalidering.

Vi har ansvaret for de sygedagpengesager, der bliver til jobafklaringsforløb. Udover det har vi ansvaret for opfølgning og indsats efter sygedagpengelovens regler, bevilger og iværksætter revalidering og har et tæt samarbejde med virksomhederne om fastholdelsesindsatsen.
Vi afklarer de fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet, og udarbejder indstillinger til rehabiliteringsmøder. Rehabiliteringsteamet er også organisatorisk forankret i AF.

Din arbejdsdag bærer præg af stor spændvidde og ansvar samt engagerede, humørfyldte og hjælpsomme kollegaer. Vi lærer af hinanden, og et stort fokus i dagligdagen er, at fagligheden kommer i spil, så den enkelte borger støttes i at tage ansvar og mestre eget liv til en aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet. Alt dette sker i tæt samarbejde med din koordinatorkollega og afdelingsleder.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være faglig sparring med afdelingen om konkrete sager og de svære borgersamtaler, implementering af ny lovgivning og nye metoder, udformning af arbejdsgange, koordinering af de indsatser som borgerne tilbydes, ledelsestilsyn, kompetenceudvikling og behandling af klagesager.

Om dig
Du er er uddannet socialrådgiver/socialformidler, eller har anden relevant erfaring. Derudover har du erfaring med LAB-lovgivningen, sygedagpenge, fleksjob, revalidering, førtidspension, rehabiliteringsteamet, og andre relevante lovgivninger. Et kendskab til serviceloven er en fordel.

Vi ser ydermere gerne, at du

  • har erfaring inden for myndighedsarbejde
  • har en åben, direkte og tillidsfuld kommunikationsform
  • har gode kommunikations- og formidlingsevner, både i skrift og i tale
  • har fagligt engagement og lyst til at arbejde med målgruppen
  • har et godt humør og gode samarbejdsevner
  • er fleksibel og nuanceret i opgaveudførelsen
  • kan at bidrage til udviklingen af nye tilbud og metoder
  • kan arbejde selvstændigt, systematisk og engageret i en hverdag med flere bolde i luften
  • besidder stærke IT-kompetencer
  • ser muligheder frem for begrænsninger og kan indgå i et konstruktivt samarbejde på tværs af grupper, afdelinger, med afdelingsleder og i et borgersamarbejde
  • har styrken og engagementet til at arbejde i en organisation under stadig forandring.

Vi kan tilbyde
  • et arbejdsområde, hvor du selv har indflydelse på dine arbejdsopgaver i samarbejde med afdelingsleder og koordinatorkollega
  • et spændende og udfordrende arbejdsområde med fokus på faglighed og med mulighed for løbende og kvalificeret sparring
  • en afdeling med godt arbejdsmiljø, hvor godt humør er en stor del af hverdagen
  • kompetente og dygtige sagsbehandlere
  • udstrakt grad af selvstændig kompetence
  • flekstidsordning
  • sundhedsordning.

Stillingerne er på 37 timer om ugen, og lønnen aftales med Dansk Socialrådgiverforening/HK efter gældende overenskomst. Arbejdssted er Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås hos afdelingsleder Peter Valentin på 51 82 08 07 eller faglig koordinator for SDP Gitte Krabbe Kurup på 20 55 33 37.

Frist
23. februar 2020. Ansættelsessamtaler afholdes 25. og/eller 26. februar 2020.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.