Gem job

Faglig koordinator til afdelingerne for biler og tekniske hjælpemidler i Borgercenter Handicap

Vi har valgt at ansætte en ekstra koordinator til området for tekniske hjælpemidler og biler. Der er derfor en enestående mulighed for at understøtte et stærkt hold af sagsbehandlere og være med til at sikre en høj faglig kvalitet, service til borgerne og samarbejde på tværs af afdelinger. Vi styrer efter en stærk borgerdialog, høj kvalitet i myndighedsarbejdet og overholdelse af vores sagstidsfrister.

Om afdelingerne for biler og tekniske hjælpemidler
Afdelingen for tekniske hjælpemidler består af 36 terapeuter, der sagsbehandler ansøgninger om tekniske hjælpemidler og forbrugsgoder §§ 112 og 113 og boligændringer § 116. Vores målgruppe er borgere i Københavns Kommune fra 0-65 år med en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Vi arbejder konstant på at udvikle os fagligt til gavn for borgerne i Københavns Kommune. Området er kendetegnet ved at være bredt sammensat i forhold til erfaring og alder, hvor det kollegiale samvær vægtes meget højt.  

Afdelingen for biler består af 10 medarbejdere, som behandler ansøgninger om støtte til køb af invalidebiler. Vores målgruppe er alle borgere i Københavns Kommune med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Gruppen er sammensat af flere forskellige faggrupper og har et godt kollegialt samvær. Her er der ligeledes fokus på at udvikle sig fagligt og yde den bedste service til vores borgere.

Om stillingen som faglig koordinator
Stillingen som faglig koordinator er nyoprettet med ønske om at styrke fagligheden og samarbejdet på tværs af de to områder. Du kommer til at have beslutningskompetencen sammen med afdelingslederen og områdets jurist på bilområdet, og du vil have et tæt samarbejde med den nuværende faglige koordinator i tekniske hjælpemidler og koordinatoren for kropsbårne hjælpemidler. Du kommer desuden til at understøtte de to afdelingsledere på området.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være at

  • deltage i de ugentlige beslutningsmøder på bilområdet
  • være tovholder på de løbende udviklingsprojekter og opgaver i afdelingerne
  • styrke samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere 
  • bistå sagsbehandlerne i store/tunge sager
  • håndtere formalitetsklager
  • holde dig opdateret indenfor ændringer på området, herunder principafgørelser, lovgivning og lignende
  • videreformidle og undervise kolleger
  • bidrage til den daglige drift i form sagsbehandling af ansøgninger

Vi forestiller os, at du

  • har et bredt kendskab til lovgivningen på området indenfor biler, tekniske hjælpemidler og boligændringer
  • har et kendskab til fysiske og psykiske funktionsnedsættelser
  • kan arbejde systematisk, struktureret og selvstændigt
  • er i stand til at træffe svære beslutninger
  • brænder for at formidle og arbejde projektorienteret og har evt. en projektlederuddannelse
  • er udviklingsorienteret og arbejder engageret
  • har lyst til at arbejde i et stort center med mange interne og eksterne samarbejdspartnere 

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse. Det er en fast stilling med en arbejdstid på 37 timer ugentlig med flekstidsordning. Stillingen ønskes besat fra den 1. juli 2021 eller snarest derefter. Borgercenter Handicap er en røgfri arbejdsplads. Borgercenter Handicap ligger på Borups Allé i København N.

Yderligere oplysninger
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Karin Høgsbjerg på 5142 8557, afdelingsleder Stine Ørtvig på 2494 9595 eller faglig koordinator Louise Ane Sørensen 3069 2737. 

Søg via nedenstående link senest søndag den 9. maj 2021
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 17. og 19. maj.

Om Borgercenter Handicap
Vores målgruppe er københavnere med betydeligt varigt nedsat funktionsevne. Vi består af et myndighedsområde med ca. 333 medarbejdere og 10 centerfællesskaber bestående af 61 tilbud med ca. 2.200 ansatte. Vi arbejder ud fra Socialstrategien, en by med plads til alle, under overskrifterne et værdigt liv, et selvstændigt liv, en helstøbt og langsigtet løsning samt en sund og faglig stærk organisation. Du kan læse om Socialforvaltningen og om Borgercenter Handicaps vision og målsætninger på Københavns Kommunes hjemmeside og om Borgercenter Handicap her.


Gem job

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

Faglige koordinatorer med fokus på kvalitet, service og effektivitet - en fast stilling og et barselsvikariat til afdelingen Ansøgning og Udbetaling

Ydelsesservice København

Valby
Genopslag Kan du tage ansvar for egen udvikling i arbejdet, men også ansvar for at andre udvikles, og dermed være medansvarlig og formidler af den faglige udvikling i afdelingen? Vi tilbyder en hverdag med gode kolleger og en arbejdsplads, der klæde...
Indrykket:29. april 2021
Gem

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

Faglige koordinatorer med fokus på kvalitet, service og effektivitet - en fast stilling og et barselsvikariat til afdelingen Ansøgning og Udbetaling

Ydelsesservice København

Valby
Genopslag Kan du tage ansvar for egen udvikling i arbejdet, men også ansvar for at andre udvikles, og dermed være medansvarlig og formidler af den faglige udvikling i afdelingen? Vi tilbyder en hverdag med gode kolleger og en arbejdsplads, der klæde...
Indrykket:29. april 2021