Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Faglig koordinator til Det Rummelige Arbejdsmarked, Jobcenter Kolding - Ressourceforløb og fleksjobområdet

Arbejdssted: Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Staldgården 1, 6000 Kolding.   

 

Arbejdstid: 37 t/uge

 

Ansættelsestidspunkt: 1. sept. 2020 eller hurtigst muligt herefter.

 

Vi søger en faglig koordinator til fleksjob- og ressourceforløbsområdet, da vores faglige koordinatorer har fået arbejde i vores afdeling som teamleder.

 

Vi tror på, at der er et arbejdsliv for alle og er tydelige omkring borgerens muligheder for beskæftigelse. Det er ude på arbejdsmarkedet at løsningerne findes.

 

Vi søger en faglig koordinator til fleksjob- og ressourceforløbsområdet, der stærkt kan bidrage til udvikling af beskæftigelsesfagligheden og –indsatsen, bidrage til fortsat gode effekter på området set i forhold til borgere, virksomheder, medarbejderne samt Kolding Kommune.

 

Som faglig koordinator refererer du til afdelingschefen for Det Rummelige Arbejdsmarked, og indgår i afdelingens og jobcentrets ledergruppe.

 

Du vil blive faglig koordinator for ca. 30 medarbejdere, og du indgår i et tæt samarbejde med teamlederen for området og med faglig koordinator for sygedagpenge og jobafklaring.

 

Hvorfor skal du arbejde hos os:

Vi kan tilbyde et job i en organisation, hvor hverdagen er udfordrende og dynamisk. Et job, hvor der er et tæt samspil mellem engagerede og kompetente medarbejdere og ledelseskolle-gaer. Et job, hvor rammerne er frie og miljøet kreativt, og hvor der kontinuerligt er fokus på løbende udvikling af organisationen. Du får en dagligdag med variation, ansvar og indflydelse på den beskæftigelsesfaglig udvikling. Du kommer til at arbejde i fagspecifikke og tværfaglige teams inden for det beskæftigelsesrettede område.

 

Hvad kan vi tilbyde:

  • En fantastisk engageret afdeling, der målrettet arbejder med at sikre borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet
  • En afdeling der går all in i forhold til borgerinddragelse og sikring af, at borgeren har indflydelse på valg af indsatser
  • Et spændende arbejdsområde, hvor du i høj grad får stor mulighed for at præge retning, tilgange og praksis på området.   
  • Et arbejdsområde, som der er fuldt fokus på og hvor der pågår en løbende proces med henblik på at få sat dagsorden for og udviklet beskæftigelsesfagligheden og –indsatsen
  • Et job med gode udviklingsmuligheder i en stor organisation
  • Et job som er kendetegnet ved stor spændvidde og ansvar
  • Store muligheder for at præge opgaveløsningen
  • En god afdeling præget af høj faglighed, engagement, godt kollegialt sammenhold og et godt arbejdsklima
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling
     
    Dine arbejdsopgaver vil være
  • Faglig og kvalitetsmæssig sikring inden for og udvikling af ressourceforløb- og fleksjobområdet i tæt samarbejde med teamlederen for området.
  • Sparring/vejledning til/af medarbejderne, der arbejder med fagområderne
  • Ansvarlig for det lovgivningsmæssige på ressourceforløbs- og fleksjobområdet. Herunder løbende ajourføring af lovgivning, primusmotor på ny lovgivning og reformer. Sikring af at praksis bliver justeret med baggrund i praksisafgørelser og –undersøgelser.
  • Udarbejdelse af procedurebeskrivelser, skriftlige vejledninger, standardbreve
  • Fagligt tilsyn – 4 x årligt samt ad hoc tilsyn.
  • Ansvarlig for realitetsklager i området. Faglig sparring i klagesager. Opfølgning på afgørelser herunder formidling til området i forhold til afledte konsekvenser og læring.
  • Koordination mellem øvrige fagområder på beskæftigelsesområdet herunder deltagelse i faglige møder med Jobcentrets øvrige faglige konsulenter.
  • Kontaktperson og formidler mellem området og andre områder i Kolding kommune
  • Erfarings- og vidensopsamler og vidensdeler i tværkommunalt regi
  • At tage initiativ til at udvikle beskæftigelsesfagligheden herunder give sparring til teamlederen ift. kompetenceudvikling af medarbejdergruppen 
  • Varetagelse af rollen som formand for rehabiliteringsteamet ca. 6 x pr. år.  

 

Kvalifikationer:

 

  • Du er stærk lovgivningsmæssigt men mestrer også at have fokus på det gode borgerforløb
  • Du brænder for og har erfaring indenfor beskæftigelsesområdet
  • Du kan stå i spidsen for metode- og praksisudvikling, herunder er du bevidst om, at gode processer ofte er vejen til succes
  • Du har erfaring, interesse og flair for at arbejde med beskæftigelsesfaglige problemstillinger og lovgivningen
  • Du har overblik, indsigt og ideer til hensigtsmæssig tilrettelæggelse og udvikling af området, arbejdsgange og administration
  • Du kan arbejde selvstændigt og systematisk.
  • Du har gode samarbejdsevner, herunder formår du at skabe tillid.
  • Du har gode formidlingsevner mundtligt som skriftligt
  • Du er udviklingsorienteret, har evne og lyst til at bidrage til den fortsatte udvikling
  • Du har et godt humør
     

Hvem er vi?:

 

Den 1 august 2019 blev afdelingen Det Rummelige Arbejdsmarked etableret. Vi er ca. 110 medarbejdere i afdelingen, og vi arbejder med at sikre borgere job og uddannelse for følgende målgrupper; sygedagpenge, jobafklaring, ressourceforløb, ledighedsydelse og fleksjob.

 

Endvidere har vi en intern afdeling med indsatser ”Jobcenter Vamdrup” samt drift af 2 rehabiliteringsteams og Veteranindsatsen.

 

Du bliver en del af et stærkt ledelsesteam, som foruden dig består af afdelingschefen, 4 teamledere og en faglig koordinator.

 

Vi understøtter virksomhederne i deres erhvervsudvikling med arbejdskraft, kompetencer og mulighed for et rummeligt arbejdsmarked.

 

Vi er en afdeling, der vægter konkrete resultater, de gode borgeroplevelser og vores trivsel højt. Vi arbejder kontinuerligt med at sikre disse tre ting.

 

Vores afdeling er præget af et stort engagement, godt kollegialt sammenhold og et sundt arbejdsklima, hvor både ledelsen og medarbejderne brænder for deres arbejde.

 

Vi insisterer på at gøre en positiv forskel, og det kan mærkes i vores omgang med borgerne, hinanden og vores samarbejdspartnere.

 

Vi er på udkig efter en faglig koordinator, der tænker ” yes – det er lige mig! ” Så hvis det er dig, så vent ikke men send os din ansøgning.

 

Løn:

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

 

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:

Teamleder Randi Hadberg, telefon; 79794360 eller via mail raha@kolding.dk

Sygedagpenge- og rehabiliteringschef Inge Meta Holm Nielsen, telefon 51 52 62 78 eller via mail ingen@kolding.dk.

Ansøgningsfrist:

17. august 2020

 

Ansættelsessamtaler:

Ansættelsessamtaler forventes afholdt: fredag den 21. august 2020.  

 
Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.