Faglig koordinator til økonomiteamet i Toldstyrelsen

Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vil du være med til at sikre et højt fagligt niveau i Toldstyrelsens økonomiteam? Kan du med din økonomiske faglighed og et skarpt strategisk blik bidrage til at udvikle og styrke økonomistyringen i Toldstyrelsen? Og vil du være med til at sætte dit præg på en ny organisation med en vigtig samfundsmæssig opgave?

Stå fagligt i spidsen for styrelsens økonomistyring
I Økonomi i Toldstyrelsen har vi ansvaret for den overordnede styring af styrelsens økonomi. Derudover håndterer vi i kontoret opgaver i forbindelse med informationssikkerhed, beredskab, risikostyring og lokationer.

Du bliver faglig koordinator for et team, som bl.a. arbejder med opgaver inden for:

  • økonomistyring af styrelsens budget, herunder opfølgninger, budgetlægning osv.
  • politiske og strategiske budgetsager med betydning for Toldstyrelsens bevilling fremover
  • dialog og sparring om økonomiske spørgsmål med ledere og medarbejdere på tværs af organisationen
  • finanslovsarbejde, fx finanslovsforslag, tillægsbevillinger og bevillingsafregning
  • udarbejdelse af grundbudget, udgiftsopfølgninger, årsrapport, intern ledelsesinformation og lign.
  • regnskabsopgaver, fx effektiv fakturahåndtering, periodeafslutninger og overblik over styrelsens anlægsbeholdning
  • økonomi i forbindelse med implementering af EU’s toldkodeks, der overordnet skal sikre, at alle toldprocesser i EU bliver ensartede og digitale
  • ad hoc-opgaver, fx bidrag til analyseopgaver, ledelsesinformation og lign.
Som faglig koordinator støtter du kontorchefen i den faglige ledelse af økonomiteamet. Du har overblik over teamets opgaver, du koordinerer og sparrer med kolleger om faglige spørgsmål, og du bidrager konstruktivt og aktivt til teamets opgavevaretagelse i et tæt samarbejde med dine kolleger. Personaleledelse indgår ikke i dine opgaver.

Toldstyrelsen er en nyere organisation, og derfor får du mulighed for at bidrage til styrelsens fortsatte udvikling i tæt samarbejde med din kontorchef og teamets otte medarbejdere.

Vi forbereder et introprogram, hvor du får en grundig indføring i dine konkrete opgaver, en god dialog om koordinatorrollen samt en introduktion til den toldfaglige verden.

Stærk faglighed, gode formidlingsevner og stor samarbejdslyst
Vi forventer, at du har en relevant uddannelse på kandidatniveau, fx som cand.oecon., cand.polit. eller cand.scient.pol., og solid erfaring med økonomistyring i offentlige organisationer. Vi lægger vægt på, at du har forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation. Det er en fordel, hvis du har erfaring som teamkoordinator og kendskab til statslig økonomistyring, men det er ikke et krav.

Det er afgørende, at du:

  • har en stærk økonomisk faglighed og er i stand til at anvende den i praksis, både når du sparrer med teamets medarbejdere, og når du løser opgaver selvstændigt
  • formår at bevare overblikket og kan planlægge og prioritere ressourcer og tid på tværs af teamet i samarbejde med kontorchefen
  • med dit drive og din strukturerede tilgang til opgaverne opnår tydelige resultater, der sikrer løbende forbedringer
  • tager ansvar for opgaveløsningen og processen og undrer dig undervejs
  • kan formidle klart, både skriftligt og mundtligt, til kolleger med en anden faglig baggrund end din og forstår vigtigheden af et konstruktivt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
Som person er du imødekommende, og ved at signalere ansvarlighed og tillid skaber du grundlaget for at kunne varetage opgaven som faglig koordinator. Du nyder fællesskabet med dine kolleger i kontoret, både arbejdsmæssigt og socialt.

Vi understøtter en international samfundsopgave
Toldstyrelsen har ca. 900 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi kommer med vidt forskellige baggrunde og fagligheder – men vi er alle drevet af at tage del i en vigtig opgave, og vi er stolte af de resultater, vi skaber. I staben arbejder vi hver dag ambitiøst på at understøtte styrelsens kerneopgaver, og vi samarbejder på tværs af hele organisationen om konstruktive løsninger. Hvis du har lyst til at samarbejde med engagerede kolleger i hele landet og vil være med til at løse en international opgave, der skaber værdi for Danmark og sikrer det danske samfund, så er Toldstyrelsen noget for dig. Sammen skaber vi muligheder på tværs af grænser.

I Økonomi arbejder vi på et højt fagligt niveau, hvor vi stolt bidrager til Toldstyrelsens overordnede mål. Vi har en uformel omgangstone og tror på, at vores ambitioner bedst opnås i et positivt miljø. Vi har en hverdag med plads til gode grin, samarbejde og åbenhed, og vi hjælper hinanden med stort og småt. Vi arbejder meget fleksibelt med både kontordage og hjemmearbejdsdage.

Ansøgning og kontakt
Send ansøgning, CV, eksamensbevis og eventuelt yderligere relevant materiale via linket ”Søg stillingen” senest onsdag den 13. oktober 2021.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Morten Kruse Søland på telefon 72 38 44 48.

Vi holder samtaler løbende samt i uge 41 og 42 efter aftale. Test og case kan indgå i ansættelsesforløbet. En eventuel anden samtalerunde vil foregå i uge 43. Forud for ansættelse indhenter vi straffeattest og referencer.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der er mulighed for ansættelse som chef- eller specialkonsulent afhængigt af erfaringer mv. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted er Slet Parkvej 1, 8310 Tranbjerg J.

Læs mere om ansættelse i Toldstyrelsen på toldst.dk/job.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk

+

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.

Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.