Faglig koordinator til Rø aktivitets- og samværstilbud.

Bo- og dagtilbuddet Røbo består af et botilbud (døgntilbud §105/85) med tre bofællesskaber, et aktivitets og samværstilbud (dagtilbud §104) samt en ”satellit” A-teamet der yder §85 støtte med fysisk lokation i Aakirkeby.

Den faglige koordinator ansættes primært på aktivitets- og samværstilbuddet, men forventes at indgå i et tæt samarbejde med botilbud og A-team når det viser sig nødvendigt.

Det forventes, at du indgår i tæt samarbejde med den faglige koordinator af botilbuddet samt leder.
Arbejdstiden er mandag til fredag i dagvagter, hvilket vil sige at du møder kl. 08:00 og går hjem mellem kl. 13:00 og 15:00. Du vil som udgangspunkt have én ugentlig kontordag.
Stillingen er på 32 timer om ugen.
Du vil have det daglige koordinerende ansvar, i samarbejde med dine mange dygtige kollegaer.

Og det faglige ansvar for:

  • Faglig sparring, motivation, støtte samt vejledning i forbindelse med praksis, udvikling, samarbejde og uddannelse.
  • Implementering og koordinering af fagligt målarbejde, projektarbejde og lignende i samarbejde med kontaktpersoner.

Personaleledelse/administrative opgaver:

  • Understøtte kollegaer i forhold til den pædagogiske vision.
  • Implementering og koordinering af udviklingsarbejde.
  • Samarbejde om visiteringsforløb og vurdering af ressourcebehov for den enkelte bruger.
  • Ad hoc vagtplansarbejde/planlægning af rammer og indhold.

I samarbejde med den øvrige ledelse:

  • Samskabe, udvikle og implementere den pædagogiske vision på Rø aktivitets og samværstilbud.
  • Udvikle egne faglige og personlige egenskaber og kompetencer, samt støtte op om medarbejdernes udvikling af samme.

Personlige kvalifikationer:

  • Du er selvstændigt tænkende og formår, at gribe de væsentlige fokusområder i det daglige. Lægge en strategi for udvikling og rykke på det sammen med dine kolleger og leder.
  • Du er uddannet pædagog eller har lignende kvalifikationer.
  • Du er rummelig og reflekterende, og formår at formidle dine tanker og ideer på inspirerende vis.
  • Du trives i en hverdag som veksler mellem det rolige nærvær med brugerne, autismepædagogik og de administrative og fagligt koordinerende opgaver.
  • Du er nysgerrig på at indgå i forskelligartede samarbejder i egen nære organisation samt i Center for Psykiatri og Handicap.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelsen.  Kørekort til personbil er et krav.

Ansættelsen er pr. 01-05-2021.

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen, sådan at vi har modtaget den senest den 19-03-2021. 

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt 24-03-2021

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Natasja Rikke Sander Mortensen på 56926263 eller 30388331.

Center for Psykiatri og Handicap

I Center for Psykiatri og Handicap yder vi kompetent støtte og vejledning. Vi ser faglighed som nøglen til at løfte vores opgaver og nå vores mål om at borgerne lykkes i livet, på egne præmisser.

Vi arbejder med borgernes medborgerskab og indflydelse på eget liv, så borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller særlige sociale udfordringer har mulighed for at tage del i samfundslivet på lige fod med andre borgere.

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune er en stor organisation med ca. 3.500 medarbejdere, og samtidig en unik kommunal arbejdsplads: Vi udgør en region for sig og arbejder med strategier og projekter, som danske kommuner normalt ikke kan. Vi har ansvar for områder som turisme og erhvervsudvikling, og står selv for internationale samarbejder og EU-programmer. Vi har visionære planer for øens fremtid. Ikke mindst drømmen om at skabe et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi.

På www.brk.dk kan du læse mere om Bornholms Regionskommune.

På www.brk.dk/taetsammen kan du læse om projekt Tæt sammen, hvor vi sætter fokus på kultur, fælles identitet og samarbejde, ved at beskrive de mange former for samarbejde i 12 fortællinger om regionskommunen.

Drømmer du om at bo og arbejde på Bornholm?

Målt på naturscenerier og kulturarv er Bornholm Danmarks rigeste kommune. Beregnet i minutter eller kilometer er vi ganske tæt på hovedstaden, men opgjort i sol, klipper og sandstrande - eller i tryghed, nærvær og livskvalitet - er vi en helt anden verden. Vi ved, at potentielle tilflyttere har brug for information, råd og vejledning, og derfor er du velkommen til at kontakte vores tilflytterkonsulent, Rune Holm. Han kan bl.a. fortælle, hvordan han kan hjælpe med at skaffe et job til din ægtefælle.

Kontakt Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm, 31 21 88 80, rh@bornholm.biz, Læs mere på Http://næstestopbornholm.dk/


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.