Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Faglig ledelse - tæt på praksis - er det dig?

På Munkebo Skole er vi i gang med en udviklingsproces, hvor vi bl.a. vil omorganisere og optimere vores ledelsesstruktur. Det betyder, at vi nu ansætter to afdelingsledere til at indgå i vores ledelsesteam.

Du vil skulle lede den daglige drift af en af vores afdelinger, herunder personaleledelse, samt have ansvar for opgaver på tværs af organisationen. Forventningen er, at du er en hands on-leder, der bevæger dig tæt på praksis og herudfra formår at understøtte og motivere lærere og pædagoger i hverdagens pædagogiske udfordringer – med det mål for øje at udvikle den faglige og didaktiske skolepraksis til gavn for elevens læring.

 

Alt afhængig af din profil og dine specifikke kompetencer fordeler vi ansvarsområderne ind i den nærværende organisering:
 

  • Børnemiljøet fra 0.-2. kl. (fra 2022 også ledelse af SFO -afdelingen)
  • Juniormiljøet fra 3.-5. kl.
  • Ungemiljøet fra 6.-9. kl.
  • Specialafdelingen (specialklasserække fra 0.-9. kl.)
  • SFO (120 børn, inkl. specialklassebørn)

 

Vores ledelsesteamgrundlag  tager afsæt i  den systemiske tænkning, så det er helt essentielt for os, at du værdimæssigt deler denne tilgang. Du kan arbejde tillidsbaseret  i processer, bevare roen og overblikket i komplekse situationer, og være både nysgerrig, vedholdende og anerkendende i din undersøgelse af, hvilke perspektiver, der er i spil - uanset udfordringens karakter. Dilemmaer kræver både lydhørhed, refleksion – og handlekraft! Vi vægter samarbejde, sparring og feedback. Vi har mennesker på sinde og arbejder ud fra intentionen om at spille hinanden gode!

 

Følgende kvalifikationer vægtes i de profiler, vi søger: 

 

  • Du har relevant lederuddannelse samt erfaring i personaleledelse
  • Du kan være medskaber af en lærende organisationskultur
  • Du har stærke relationskompetencer – både til børn og voksne
  • Du arbejder struktureret og systematisk – og er lige den forankringsagent, vi mangler…!
  • Du har høj pædagogisk faglighed og brænder for at lede den faglige udvikling i folkeskolen - og kan koble teori til ’god praksis’
  • Du har IT kompetencer, der muliggør en digital skole
  • Du kan sige til og fra! – du vil noget med dit lederskab og arbejder bevidst med at flytte ind i og udvikle dit eget lederrum.

 

Vi tilbyder…

Et spændende, givende og udfordrende job – hvor du med afsæt i dine kompetencer vil indgå i et tæt og udviklende samspil med medarbejdere, børn, ledelsesteam og skolebestyrelse. 

Du vil få base på en skole med et godt forankret pædagogisk fundament.  Du vil møde dygtige kolleger og medarbejdere i både almen- og specialområdet, der er dedikerede og medtænkende i at finde de bedste løsninger under de givne rammer – til gavn for børnene. 

Du vil møde  et ledelsesteam og medarbejdere, der har mod og evne til at gå nye veje – og som hilser dine input velkomne og vil sukke efter at lige netop du kan lægge skinnerne til forankringsfasen.

Som del af din opstart aftales sparringsforløb, internt som eksternt, samt behov for evt. opkvalificering inden for relevante områder.


Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

 

Hvem er vi?
 

Ledelsesteamet består lige nu af skoleleder, viceskoleleder, SFO-leder samt en vakant afdelingslederstilling.
 

’Munkebo Skole – mellem nor og fjord’ er beliggende i Munkebo, Kerteminde Kommune og rummer 60 medarbejdere, 500  elever fra 0.-9. kl., inkl. specialafdelingen.

Læs mere om skolen på www.munkeboskole.aula.dk

https://www.facebook.com/munkeboskole/
 

Ansøgningsfrist: Torsdag den 14. januar 2021.

Ansættelsessamtaler: Torsdag den 21. januar fra kl. 15.00.
Evt. runde 2 mandag den 25. januar fra kl. 16.00.

 

For interesserede ansøgere inviteres til rundvisning på skolen – og ’i ledercockpittet’ -
torsdag den 7. januar 2020 kl. 17.00  - med fremmøde i skolens aula (der tages forbehold for nye Covid-restriktioner).


Vil du vide mere?

Kontakt skoleleder Tina Nygaard på mail tny@kerteminde.dk og lav en aftale om et telefonmøde eller et møde over Teams.
 

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.