Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Faglig leder til Gruppeordningen på Grønnemose Skole

Er du en faglig ildsjæl med brændende interesse for udvikling af det specialpædagogiske område?
Har du mod, vilje og kompetence til at påtage dig ansvaret for elevernes læring og trivsel i vores gruppeordning?

Så er du måske vores nye leder af Gruppeordningen.

Tidligere var det overvejende elever med autismespektrumforstyrrelser (ASF), som blev visiteret til vores gruppeordning, men den generelle elevprofil er under markant forandring. Vi modtager nu elever med mere komplekse udviklingsforstyrrelser, idet mange har tilstødende diagnoser og flere har udadreagerende adfærd. Dette stiller naturligvis nye krav til pædagogikken, den daglige organisering, læringsmiljøerne, samarbejdet, kompetenceudviklingen og ikke mindst til ledelsen.

Vi har allerede igangsat en omfattende udviklingsproces og har i efteråret 2017 blandt andet berørt temaer som mentalisering, sampraksis/co-teaching, theraplay og cool kids. Vi vil også gerne have styrket forældresamarbejdet yderligere, ligesom vores fysiske læringsmiljøer skal justeres, så de bedre lever op til elevernes behov. Vi har et tæt og fagligt kvalificerende samarbejde med PPR Gladsaxe, som skal udbygges yderligere for at understøtte videreudviklingen af et visualiseret og struktureret læringsmiljø.

Du vil, som faglig leder af gruppeordningen, have denne spændende udviklingsproces som din mest centrale opgave.
Gennem en anerkendende og dialogisk ledelsestilgang er du insisterende i din inddragelse af elever, medarbejdere, forældre og andre relevante parter og du har evne og vilje til at skabe et stærkt følgeskab i forandringsprocesser.

Du får det daglige personaleansvar for det pædagogiske personale i gruppeordningen, hvor der pt er indskrevet 62 elever fra 0. - 9. klassetrin. Vores dygtige lærere og pædagoger arbejder sammen i teams og det er forventet, at du både har evne og vilje til at understøtte dette samarbejde med sparring, anerkendelse og faglig kvalificering. Som leder ser du værdien i at være tilstede i praksis og i det hele taget at udøve ledelse ”tæt på”. Du bestræber dig derfor på at være tilgængelig, dialogisk og struktureret i tilrettelæggelsen af din hverdag.

Du har

  • en læreruddannelse, stor faglig indsigt i - og gerne videreuddannelse indenfor - det specialpædagogiske felt
  • helst en lederuddannelse på min. diplomniveau
  • power, gåpåmod og lyst til at påtage dig en spændende udviklingsopgave på en ambitiøs skole
  • gerne erfaring indenfor synlig læring og digitalisering af læring
  • stærke organisatoriske kompetencer
  • gode kommunikative evner - skriftligt som mundtligt.

Du er
  • relationskompetent og motiverende
  • tydelig og synlig i din ledelsesstil
  • fagligt velfunderet, optaget af at dygtiggøre dig og positivt indstillet overfor at modtage supervision
  • åben, positiv, nysgerrig, modig.

Du vil indgå i skolens ledelsesteam som består af skoleleder, souschef (og faglig leder af udskolingen), faglig leder for mellemtrin, faglig leder af indskoling, faglig leder af SFO og klub og faglig leder af social koordination.
Pr. 1. august 2018 indføres en ny struktur for administrativ ledelse. I ledelsen arbejder vi dynamisk og tæt sammen omkring skolens, medarbejdernes og egne udviklingsforløb med det samme mål for øje: hvad understøtter bedst elevernes læring?

Grønnemose Skole er med sine ca. 900 elever og ca. 150 ansatte én af kommunens største.
Grønnemose Skole er en idræts- og bevægelsesprofilskole og er én af 10 samarbejdende folkeskoler i Gladsaxe Kommune.
Vi arbejder målrettet hen i mod den fælles målsætning om, at ”alle elever skal lære at lære mere” og er i gang med en spændende og gennemgribende udviklingsproces, som bl.a. omfatter temaerne Synlig Læring, Fremtidens Skole og Digitalisering.
Læs mere her (http://www.gladsaxe.dk/kommunen/borger/familie-_boern_og_unge/skole_og_uddannelse (http://www.gladsaxe.dk/kommunen/borger/familie-_boern_og_unge/skole_og_uddannelse))

Lyder det som noget for dig?
Hvis du vil vide mere, eller har lyst til at besøge os, kan du kontakte skoleleder Carsten Bott på 3957 3220.
På skolens hjemmeside (http://groennemose.skoleporten.dk/sp (http://groennemose.skoleporten.dk/sp)) kan du læse mere om vores skole.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst.

Tiltrædelse snarest.

Vi skal have din ansøgning senest den 15. februar 2018, kl. 12.00.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 9, 2018.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her