Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Faglig nysgerrig pædagog søges til mindre børnehus

Faglig nysgerrig pædagog søges til børnehavegruppe

D. 1. januar 2019 blev idrætsvuggestuen Kæret og Børnehuset Grevehaven sammenlagt til et børnehus. Fysisk ligger vi 20 minutters frisk gåtur fra hinanden, som betyder at vi har alle fordelene ved at være 2 mindre fysiske enheder og et fælles hus i forhold til administration, inspiration og pædagogisk udvikling.

Det som optager os pt er implementeringen af den pædagogiske læreplan.

Vi er beliggende i Grevekommune tæt på grønne områder, strand samt offentlige transportmidler. I Grevehaven har vi 56 skønne børn i alderen 0-6 år fordelt på 3 stuer. Kæret har 48 dejlige vuggestuebørn fordelt på 4 stuer. Begge huse har ny renoverede legepladser der er inddelt i mindre læreringsmiljøer med mulighed for alt fra fangelege til fordybelseslege.

Vi er 24 ansatte som brænder for det pædagogiske arbejde, som er nysgerrige på hinandens praksis og som ser hverdagsrutiner som værende lige så vigtige som planlagte aktiviteter.

Vores pædagogiske praksis er en anerkendende tilgang til børn og forældre.

Vi er en engageret forholdsvis ny personalegruppe med høj faglighed og tillid til hinanden, som arbejder ud fra forståelsen af, at vi alle er en del af et arbejdsfællesskab. For os er værdier som ligeværd, faglighed og løfte i flok, med til at skabe en velfungerende arbejdsplads.

Stillingen er på 30-33 timer og er i vores ene børnehavegruppe i Grevehaven, med start 1. august. Vi ønsker en kollega som i sjove, svære, lærende og udfordrende situationer kan sikre en omsorgsfuld og nærværende tilgang til vores børn. En pædagog som kan igangsætte aktiviteter og følge dem til dørs, som er positiv, energisk og som trives i en hverdag fuld af bl.a. udeliv, bevægelse og idræt. En kollega som er nysgerrig og åben om egen og kollegaers pædagogiske praksis og som tør fejle og træde ved siden af og som gerne må have erfaring med børn i alderen 0-6 år.

Du vil indgå i tæt samarbejde med resten af huset om at bidrage positivt til vores gode udvikling og skabe en god hverdag for børn og deres familier.

Er du blevet interesseret i at høre mere om os og evt. besøge os, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Charlotte på tlf. 30 56 32 17 eller på mail cje@greve.dk.

Løn og ansættelsesvilkår i forhold til overenskomst.

Der vil blive indhentet straffe-og børneattest ved ansættelse

Ansøgningsfrist: 22. juni 2020


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.