Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Faglig stærk kursusplanlægger til Sygehus Sønderjylland

Er du en erfaren kursusplanlægger med indsigt i det sundhedsfaglige område? Er du kompetent i at lede og støtte undervisere i simulations-og færdighedstræning?  
 
Sygehusets Lærings- og Forskningshus varetager kursusaktiviteten indenfor det sundhedsfaglige område. I 2017 havde vi ansvar for 250 kurser.  
Vi søger en veluddannet pædagogisk og sundhedsfaglig kursusplanlægger, som i et tæt samspil med dygtige kollegaer kan være med til at styrke og udvikle vores kursusaktivitet.  
 
Ud fra behov og efterspørgsel tilrettelægger du kurser i overensstemmelse med faglige standarder. Du samarbejder med ledere og undervisere om planlægning, gennemførelse, evaluering og integration af simulations- og færdighedstræning i den kliniske hverdag. Du indgår også i planlægning af temadage, konferencer og andre lærings- og efteruddannelsesaktiviteter. Du har forretningssans, og kan medvirke til eksternt salg af kursusaktivitet.  
 
Dine opgaver  
Dine primære arbejdsopgaver er at planlægge og udvikle simulations- og færdighedstræning for medarbejdere på Sygehus Sønderjylland, samt tilrettelægge andre faglige kurser, temadage, forelæsninger mv. Du skal:
 

  • samarbejde med ledere og medarbejdere om at afdække konkrete behov for kompetenceudvikling i de enkelte afdelinger  
  • tilrettelægge både mono- og tværfaglige kursusaktiviteter  
  • samarbejde med undervisere om det faglige indhold, der skal indgå i de forskellige læringsaktiviteter  
  • vurdere og anvende pædagogiske metoder og læringsteknologier, der er relevante til formidling af de forskellige videns- og læringsaktiviteter  
  • have opsyn med det faglige og pædagogiske forløb af simulations- og færdighedstræning samt kurser og temadage, med henblik på at støtte undervisere i den bedste praksis  
  • rådgive om evalueringsmetoder og støtte undervisere i at anvende disse  
  • udvikle og medvirke til dokumentationspraksis for læringsudbytte og ressourceforbrug  
 
Dine kompetencer  
Vi forventer, at du har uddannelse og erfaring, som matcher de opgaver, som du skal løse. Du har:  
  • Relevant videregående sundhedsfaglig uddannelse  
  • Relevant pædagogisk uddannelse  
  • Erfaring med undervisning, så du ’på egen krop’ har oplevet, hvordan læringsstile og tilgange bruges varieret og kontekstafhængigt.  
  • Flere års erfaring med at planlægge, formidle og udvikle videns- og læringsaktiviteter på et højt fagligt og pædagogisk niveau indenfor det sundhedsfaglige område  
  • Masser af rutine at trække på, når der efterspørges træning i kliniske færdigheder, kommunikation og teamsamarbejde  
  • Vant til at arbejde opsøgende og forstår at inddrage aftagerne i kursusudviklingen  
  • Et solidt og fagligt netværk indenfor læringsområdet og i de sundhedsfaglige miljøer
Sammen med din ansøgning er du meget velkommen til at vedhæfte relevante konkrete eksempler på dit arbejde med kursusplanlægning og -udvikling.  

 
Kort beskrivelse af Lærings- og Forskningshuset:  
Vi har tre overordnede virksomhedsområder:  
  1. At inspirere og understøtte forskning og innovation i Sygehus Sønderjylland  
  2. At drive et fagbibliotek og være sygehusets interne Kursus- og Konferencested  
  3. At støtte og udvikle læring og klinisk praksis i Sygehus Sønderjylland
 
Vi udfører vore opgaver i tæt samspil med sygehusets ledere og den kliniske praksis. Du kan læse mere om Lærings- og Forskningshuset her
 
Kort om ansættelsesforholdene:  
Ansættelse sker i Lærings- og Forskningshuset, Kresten Philipsens Vej 15 F, 6200 Aabenraa
Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid er 37 timer.  
Løn i henhold til overenskomst.  
 
Yderligere oplysninger:  
Nærmere oplysninger om stillingen får du ved henvendelse til Lærings- og Forskningshuset:  
Udviklingschef Jan Toft på mail Jan.a.Toft@rsyd.dk eller tlf.nr. 24804668.
 
Ansøgningsfrist:  
Du skal søge stillingen online på HR-manager via nedenstående link. Vedhæft venligst din ansøgning, CV og evt. andre relevante bilag.  
 
Ansøgningsfristen er onsdag den 14. februar 2018.  
 
Der er afsat tid til første samtalerunde den 20. februar 2018 i Aabenraa. Anden samtalerunde finder sted den 23. februar 2018.  


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her