Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Faglig stærk og erfaren pædagogisk konsulent søges til Center for Dagtilbud og Skole

Drømmer du om at være med til at give de mindste børn de bedste vilkår for at lære, trives og udvikle sig? Er du nysgerrig på børnenes perspektiv, vægter du læringsmiljøet og kan du vejlede og rådgive pædagoger og ledere? Er du derudover positiv, inspirerende og åben? Så er stillingen som pædagogisk konsulent i Hørsholm Kommune måske drømmejobbet for dig.

Din hverdag

Vi søger en pædagogisk konsulent, som er frontløber inden for pædagogisk udvikling, som er stærk i at facilitere dialog samt rådgive og sparre med ledere, medarbejdere og forældre på dagtilbudsområdet.

Som pædagogisk konsulent bidrager du til at styrke kvaliteten i vores dagtilbud. Det gør du ved at indgå i et tæt samarbejde med dagtilbudslederne samt dygtige kolleger i Center for Dagtilbud og Skole og Center for Børn og Voksne. Du vil være ansvarlig for at føre pædagogisk tilsyn samt varetage og sikre tværfaglig koordinering mellem fx PPR, det socialfaglige børneområde og dagtilbud. Vores hverdag er præget af samarbejde, hvorfor du vil give sparring, vejledning og praktisk assistance til dagtilbudslederne – ligesom du vil facilitere dialog, netværk og processer på dagtilbudsområdet. Du vil selvsagt have en central placering i det daglige samarbejde mellem administrationen og dagtilbudslederne.

Du vil i denne stilling drive pædagogisk udvikling ved fx at understøtte arbejdet med at implementere den styrkede læreplan samt implementere et nyt pædagogisk tilsynskoncept, og du vil også arbejde med konkrete børnesager samt håndtere forældrehenvendelser.

Din profil

Vi søger dig som:

  • Er uddannet pædagog og har en kandidatgrad i fx generel pædagogik, sociologi eller pædagogisk psykologi.
  • Har dyb praktisk erfaring som pædagog med viden og erfaringer om børn med særlige behov.
  • Har erfaring som leder på dagtilbudsområdet.
  • Har stor erfaring med at drive pædagogisk udvikling, så den gør en forskel for børnene.
  • Har erfaring med kommunale arbejdsgange og forståelse for at arbejde i en politisk ledet organisation.
Du er nysgerrig på dit fagområde og følger derfor med i udviklingen med det fokus at styrke læringsmiljøet gennem barnets perspektiv. Du har erfaring med at rådgive og sparre med dagtilbudsledere og pædagogiske medarbejdere og formår at have en anerkendende tilgang, hvor du er god til at lytte, samarbejde og indgå i relationer. Du er altså en holdspiller, som har lyst til at indgå i tæt samarbejde om opgaver, ligesom du er god til at inspirere og facilitere dialog / processer.

Center for Dagtilbud og Skole – din nye arbejdsplads

Du bliver en del af en faglig ambitiøs arbejdsplads med fokus på udvikling og med gode muligheder for at arbejde tværgående og beskæftige dig bredt med centrets samlede ansvarsområde, herunder også specialområdet. Du bliver også del af en arbejdsplads, hvor vi arbejder projektorienteret og i teams og har fokus på, at vores arbejde skal være præget af strategisk helhed.

Arbejdsmiljøet er kendetegnet ved tillid, trivsel, høje ambitioner og stærke fagligheder. Vi anerkender hinandens forskelligheder og lytter gerne til hinandens input og ideer. Du bliver en del af et center, som har en stærk tværfaglig samarbejdskultur, hvor alle har en vigtig plads og rolle, for at vi sammen lykkes med at understøtte dagtilbud og skoler i at give de bedste rammer for børn og unge.

Center for Dagtilbud og Skole har ansvaret for at styrke og udvikle dagtilbuds- og skoleområdet i Hørsholm Kommune, betjene politikere samt varetage de samlede administrative opgaver inden for de to områder. Vores mål er at udvikle dagtilbud og skoler, hvor alle børn har mulighed for at udvikle deres potentiale og får stærke faglige og sociale kompetencer, så de bliver dygtige til at mestre livet. Det mål samarbejder vi tæt sammen med dagpleje, daginstitutioner, skoler og øvrige interessenter om at nå.

I Hørsholm Kommune har vi 8 kommunale institutioner, 2 selvejende institutioner, 6 private institutioner, 1 puljeinstitution samt en dagpleje. Fælles for dem er, at ledere og medarbejdere hver dag arbejder for at gøre en forskel for de yngste børn og give dem det bedste grundlag for trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Fagligt har vi for tiden fokus på evalueringskulturen i dagtilbud, arbejdet med den styrkede læreplan, nyt koncept for pædagogisk tilsyn, det brede læringsbegreb (børneperspektiv og leg), på at styrke udeliv og skovgrupper samt at omlægge måden vi giver støtte til børn med særlige behov i dagtilbud på. Du vil få en central rolle i dette arbejde som faglig videns- og nøgleperson.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen som pædagogisk konsulent er på 37 timer om ugen. Stillingen ønskes besat fra 1. december 2020. Ansættelses- og lønvilkår fastsættes i henhold til gældende aftale om Ny løn samt faglige og personlige kompetencer.

Mere viden

Du kan læse mere om Hørsholm Kommune på www.horsholm.dk

Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2020. 1. samtale afholdes onsdag 21. oktober 2020 og 2. samtale afholdes tirsdag 27. oktober 2020. Mellem de to samtaler gennemføres personlighedsanalyse. Ved 2. samtale indgår desuden en case.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til centerchef Hanna Bohn Vinkel, tlf.: 4035 2706 eller sekretariatsleder Line Rovelt, tlf.: 2424 9441.

Sådan søger du

Brug knappen til højre for at søge stillingen. Du vil blive bedt om kontaktoplysninger og om at uploade CV og ansøgning.

Ansøgningsfristen er søndag 18. oktober 2020.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.