Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Faglig stærk sygeplejerske til Plejecenter Bistrupvang


Om jobbet

Du sætter rammerne for fremtidens sygepleje, i tværfagligt samarbejde med husets øvrige sygeplejersker og resten af den erfarne personalegruppe. I samarbejde med dine øvrige sygeplejerskekolleger har du det sygeplejefaglige ansvar, hvor du skal sikre at opgaverne tilrettelægges og udføres under hensyntagen til borgernes ressourcer og behov.



Du deltager aktivt i den komplekse pleje, er nærværende hos borgerne, guider og vejleder dine kollger og sikrer, at opgaverne udføres på et højt fagligt niveau..

Du har en central rolle i forbindelse med implementering af projekter og vedligeholdelse af allerede iværksatte tiltag. Vi har fokus på arbejdet med forebyggelige indlæggelser gennem triagering, rehabilitering, utilsigtede hændelser samt palliation og Fællessprog III (FSIII).

Din profil

Du er uddannet sygeplejerske og har gerne flere års erfaring fra hospital eller primær sektor. Du brænder særligt for palliationsområdet, for den komplekse borger og formår at sætte helhedsplejen i centrum. Du har et godt overblik og formår at prioritere i opgaverne.

Du er en dygtig vejleder og du evner at få det bedste faglige frem i dine kolleger. Du er undrende og nysgerrig og kan reflektere i fælleskab. Du sætter de faglige kompetencer i spil og kan lide at udvikle sygeplejen og lære fra dig.

Samtidig er du empatisk, god til at lytte og har en anerkendende kommunikations- og formidlingsform. Du er positiv, imødekommende, kan skabe trivsel for borgerne og deres pårørende samt bidrage til et godt arbejdsmiljø. Du er ansvarlig, fleksibel og medvirker til at sikre en høj sygeplejekvalitet, der lever op til gældende lovgivning.

Derfor skal du vælge os

På Bistrupvang arbejder vi målrettet med leve-bo miljø konceptet som det er beskrevet i Mette Søndergaards bog ”Livet i leve-bomiljø”, dvs. at der er stor fokus på hjemmelighed, hverdagsliv og at det er den enkeltes borgers vaner, behov og ressourcer, der styrer hverdagen.

Vi arbejder aktivt med sygeplejerskens rolle og støtter op om de arbejdsopgaver og udviklingsmuligheder der ligger heri. I Rudersdal Kommune lægges vægt på udvikling og der er stor mulighed for faglig udvikling, bl.a. via fælles undervisning for kommunens 140 sygeplejersker. Herudover er der rig mulighed for deltagelse i projekter på tværs af kommunen. I foråret 2018 skal en tværkommunal akutfunktion og integreret hjemmesygepleje implementeres.

Herudover tilbyder Rudersdal Kommune, som et led i et bredere kompetenceløft i forhold til den Ældre Medicinske Patient, at sygeplejersker har mulighed for at deltage på et modul på Sundhedsfaglig Diplom svarende til 5 ECTS point. Modulet skal ruste sygeplejerskerne til at facilitere praksisrefleksion over borgerforløb på tværfaglige møder.Desuden vil der,på sigt, være mulighed for at tage uddannelsen som klinisk vejleder.

Ønsker du høj grad af sygeplejefagligt ansvar, medindflydelse på din arbejdsdag hvor du kan præge udviklingen, skal du vælge os. Du får fagligt kompetente og engagerede kollegaer på en arbejdsplads hvor der er rart at være, og hvor ledelsen er nærværende og synlig.

Ansættelsesvilkår

Jobbet er på 32-37 timer ugentlig i dagvagt, med weekendvagt efter aftale og med start snarest muligt.

Om os

Plejecenteret Bistrupvang, der ligger ud til et skønt naturområde, åbnede i september 2012 og har 50 plejeboliger.Boligerne er indrettet som leve/bo miljøer med fire bo-enheder, to i Øst huset og to i Vest huset: Vi ligger tæt på offentlig transport og ikke langt fra Birkerød Centrum.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Samtaler: Holdes løbende.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her