Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fagligt dygtig medarbejder til beskæftigelsesindsatsen i Midt- og Nordjylland

Har du viden og erfaring inden for beskæftigelsesområdet? Og vil du bidrage til at sikre sammenhæng mellem beskæftigelses-, uddannelses- og erhvervspolitikken? Så har vi den helt rigtige stilling til dig hos Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord.


Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har vi ansvar for at skabe det bedst mulige grundlag for et sundt, dynamisk og effektivt arbejdsmarked, hvor flest mulige har job eller uddanner sig, og hvor virksomheder på alle niveauer har adgang til de medarbejdere de har brug for – ufaglærte, faglærte, eller højt specialiserede vidensmedarbejdere.

Vores arbejdsfelt er bredt og varieret og spænder fra at tilvejebringe og udvikle et kvalificeret vidensgrundlag for arbejdsmarkedspolitiske beslutninger, til implementering af beskæftigelsespolitikken i dialog med vores mange samarbejdspartnere. Alt, hvad vi beskæftiger os med, kvalificeres af høje faglige standarder og evidensbaseret viden, der på én gang skal forankre og inspirere de politiske beslutninger og omsætningen af dem til administrerbar dagligdag med betydning for millioner af mennesker.

Du kan læse mere om os på www.star.dk?



Vær med til at udvikle beskæftigelsesindsatsen Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord er en del af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Vores primære opgave er, i samarbejde med aktørerne på beskæftigelsesområdet, at bygge bro mellem politik og den konkrete indsats, der løser arbejdsmarkedets behov. Arbejdsmarkedskontoret varetager foruden nedenstående også opgaver vedr. koordinering af voksen-, videre- og efteruddannelsesindsatsen, international rekruttering og sekretariatsbetjening af de Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) i Vest-, Øst- og Nordjylland.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet regionalt og lokalt
  • Samarbejde med de nord- og midtjyske jobcentre om at afdække udfordringer i indsats og resultater på beskæftigelsesområdet
  • Understøtte processer i enkeltkommuner, der kan forebygge og afhjælpe konkrete udfordringer på beskæftigelsesområdet
  • Formidle og aktivere "best practice" inden for beskæftigelsesområdet
  • Yde procesunderstøttelse til kommuner ifm. nationale puljeprojekter m.v.
  • Drive og facilitere faglige netværk og indsatser for jobcentre og andre interessenter
I Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord bliver du del af et team på 7 medarbejdere, der har til opgave at understøtte kommunernes beskæftigelsesindsats med afsæt i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Det sker bl.a. gennem monitorering og opfølgning på beskæftigelsesindsatsen, et tæt samarbejde med de nord- og midtjyske jobcentre og fokuserede indsatser og projekter. ?Du vil også få gode muligheder for faglig såvel som personlig udvikling på en arbejdsplads, hvor omgangstonen er afslappet og uformel, og opgaverne er mangeartede.



Bliv vores nye kollega Du har erfaring med at arbejde inden for beskæftigelsesområdet, og du er interesseret i at arbejde i den statslige del af beskæftigelsessystemet.

Vi forestiller os, at du:

  • Har faglig indsigt i beskæftigelsesområdet
  • Kan agere i en politisk styret organisation
  • Har personlig gennemslagskraft og trives i en udadvendt rolle
  • Evner at styre processer i mål
  • Formår at samarbejde på alle niveauer og skabe involverende processer
  • Er initiativrig og tager selvstændigt ansvar for opgaveløsningen
  • Kan kommunikere klart både skriftligt og mundtligt


Vi finder løsninger sammen Som en del af Beskæftigelsesministeriet er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne små. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra siden og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.



Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten med aflønning som fuldmægtig – basisløn og rådighedstillæg. Herudover er der en pensionsordning. Der kan evt. indgås aftale om tillæg efter kvalifikationer.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du senest starter den 1. december 2020.



Spørgsmål og ansøgning Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte Arbejdsmarkedsdirektør Anders Stryhn eller Specialkonsulent Ulrikka Sletten på tlf.nr. 7222 3602 / 7222 3643.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest den 19. oktober 2020 kl. 12.00.

Vi forventer at afholde samtaler den 23. oktober 2020.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.