Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fagligt dygtig sagsbehandler til Borgerservice

Kan du sagsbehandle på områderne helbredstillæg og indskudslån? Og har du lyst til en travl hverdag med borgerbetjening på alle Borgerservice’ områder krydret med biblioteksopgaver i vores fælles Information?

Om jobbet
Du bliver en tredjedel af team Social Service, som især har sagsbehandlingen vedr. helbredstillæg, indskudslån, kommunale begravelser, refusion af gruppe-2 regninger, mv.

Dine opgaver

  • Sagsbehandling i henhold til ovenstående
  • Borgerekspeditioner personligt og telefonisk i henhold til vagtplan
  • Deltagelse i relevante arbejdsgrupper og netværk
  • Administrative opgaver med postfordeling, journalisering og arkivering

Vi ansætter gerne en nyuddannet i denne stilling.

Krav til kandidat
Du skal være kontoruddannet med speciale i offentlig administration, og du skal have direkte erfaring med indskudslån og helbredstillæg. Desuden skal du have konkret erfaring med flere af de øvrige områder i Borgerservice samt biblioteksarbejde.

Vi ønsker en kollega, der sætter en ære i at være professionel, tillidsvækkende og anerkendende i sin kontakt med borgerne og samtidig kan arbejde fleksibelt og ansvarligt i forhold til kollegerne.

Afdeling
Bibliotek & Borgerservice ligger på Tværallé 1-3. I Borgerservice er vi 10 medarbejdere fordelt på 3 teams, som løser opgaverne inden for folkeregister, lægevalg og sundhedskort, pas, kørekort, udstedelse af Nem-ID, medbetjening på digitale løsninger, vielser, indskudslån, fritagelser for Digital Post og undtagelser for digital selvbetjening samt kommunale begravelser, helbredstillæg, lægekørsel, mv.

Vi arbejder typisk efter en vagtplan, som veksler mellem vagter i borgerbetjeningen eller vores fælles information med Biblioteket samt på telefonen foruden tid til sagsbehandling. Bemærk, at vi har lørdagsåbent samt åbent til kl. 18.00 mandag og torsdag.

Vi tilbyder
Et alsidigt job på en spændende arbejdsplads, hvor man gør en forskel hver dag.

Vi har flekstid og en velindrettet arbejdsplads med mulighed for at løse visse opgaver hjemmefra.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer derfor både mænd og kvinder samt personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.