Vil du arbejde sammen med en dygtig tandlæge med ClearCorrect behandlinger og har du lyst til en spændende stilling, hvor du får egen klinik og selvstændige opgaver?
Hvis ja - så er du måske vores nye klinikassistent i Godt Smil Aalborg
Stillingen er fuldtid med opstart d. 1/1 2021.
Om Godt Smil Aalborg
Vores skønne klinik er beliggende i Aalborg midtby og teamet består af 6 tandlæger, 2 tandplejere, 7 klinikassistenter og 1 receptionist. Vi har en travl klinik, men humøret er højt og vi vægter fællesskabet. Vi har ofte personalearrangementer og personalemøder afholdes løbende.
Vi tilbyder dig
- En vigtig rolle på klinikken i forhold til at hjælpe klinikejer med ClearCorrect behandlinger
- 3 dage med egen stol, hvor du laver Trios scanninger, klinisk foto, kontrol, påsætning af engagers og foretager IPR
- Gode og ordnede forhold på en klinik, hvor vi har fokus på den gode patientoplevelse
- Medindflydelse på dagligdagen på en klinik i vækst
Du bliver selvfølgelig lært grundigt op, og der følger uddelegeringsbeskrivelse på alle behandlinger, som foregår i tæt samarbejde med klinikejer.
Som medarbejder hos Godt Smil prioriterer vi din faglige udvikling. Du har derfor gode muligheder for deltagelse i såvel interne som eksterne kurser. Det forventes, at du er interesseret i at dygtiggøre dig og deltager i kurser, som klinikejer afholder for Straumann i ClearCorrect.
Din personlige profil
- Du har fokus på at give patienterne en god oplevelse på klinikken
- Du er en god kollega der bidrager til et behageligt arbejdsmiljø
- Du arbejder selvstændigt, er samvittighedsfuld og mødestabil
Du har gerne erfaring med Aldente, men ellers lærer vi dig dette.
Hvorfor Godt Smil?
Vi har hos Godt Smil fagligheden i højsædet og din hverdag vil være præget af et tæt tværfagligt samarbejde i et uformelt og energisk miljø.
Vores klinikassistenter har en stor rolle hos os, og derfor vil du blive en vigtig og uundværlig medarbejder for os.
I Godt Smil arbejder vi hårdt med at tilrettelægge arbejdet sådan patienterne får den bedste oplevelse. Som klinikassistent i Godt Smil får du her en nøglerolle.