Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fagligt funderet og kundeorienteret projektmedarbejder til ordreproducerende maskinfabrik i Kolding

 

Kan du lytte til en kundes ønsker og omsætte det til en teknisk løsning?

Kan du tegne, beregne og prissætte løsningen?

Kan du varetage dialogen med både kunde og værksted?

Og kan du sikre kvaliteten hele vejen fra den første idé til den endelige rustfri ståltank, unit eller procesenhed leveres til endnu en tilfreds kunde?

Så har vi en spændende stilling med gode udviklingsmuligheder klar til dig.

Som projektmedarbejder hos LP Kolding bliver du en del af et stærkt team af ambitiøse projektmedarbejdere.

Hos LP Kolding tager vi et personligt ansvar for vores arbejde, men vi er ikke bange for at spørge hinanden til råds og hjælpe hinanden for at finde frem til de bedste løsninger.

Du vil få en grundig introduktion til opgaverne og have god mulighed for selv at strukturere dit job optimalt.

Gennem jobbet får du eksempelvis indflydelse på den daglige drift og planlægning af produktionen i tæt samarbejde med værkstedet.

Vi arbejder kontinuerligt med optimering af fremstillingsprocesser og minimering af produktionsomkostninger, hvilket også vil blive et fokus for dig, ligesom du løbende vil skulle udarbejde teknisk dokumentation og løse tekniske ad hoc-opgaver af både salgs- og produktionsrelateret karakter.

Kvalifikationer

  • Vi forestiller os, at du har en maskinteknisk baggrund. Måske som udlært smed en efterfølgende ingeniør-uddannelse eller anden overbygning. Det kan også være, at din retning  er produktionsteknolog eller maskinmester.
  • Vi foretrækker, at du har erfaring med teknisk salg og projektarbejde. Det er en fordel men ikke et krav, at du har brancheerfaring.
  • Du skal trives i et uformelt arbejdsmiljø, hvor alle tager ansvar for projekterne og kunderne.

Vi forventer, at du …

  • er ambitiøs, arbejdsom og får noget fra hånden
  • er analytisk og systematisk i din tilgang til opgaverne
  • kan samarbejde med mennesker omkring dig på en venlig og respektfuld måde
  • har en god teknisk indsigt og praktisk forståelse
  • er fortrolig med engelsk
  • er rutineret ved en pc samt fortrolig med Inventor eller lign. på brugerniveau

Virksomheden

LP Kolding har eksisteret siden 1964 og beskæftiger i alt 40 medarbejdere fordelt på administration og produktion. Virksomheden specialfremstiller rustfri tanke, units og procesanlæg til bl.a. fødevare-, farmaceutisk og kemisk industri. Læs mere på www.lp-kolding.dk

Ansøgningsfrist

LP Kolding har overgivet rekrutteringsprocessen til Medarbejderne ApS, hvorfor al kontakt bedes rettet til Medarbejderne ApS.

Har du spørgsmål eller vil du vide mere om stillingen eller virksomheden, er du derfor meget velkommen til at kontakte chefkonsulent Kirsten Henriksen på telefon 20 90 28 37.

Søg stillingen ved at trykke på ansøgningsknappen herunder

Vi venter gerne på den rette, men i en situation med særdeles god aktivitet er vi klar til at byde en ny kollega velkommen hurtigst muligt.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.