Fagligt nysgerrig, ambitiøs og stabil tandplejer søges til Godt Smil Hørsholm
Søger du nye udfordringer, en varierende og spændende hverdag, gode kollegaer og fagligt stærke sparringspartnere?
Ønsker du dig en moderne arbejdsplads, hvor du vil spille en stor rolle i behandlerteamet og have stor indflydelse på behandlingsplanlægningen?
Hvis ja - så kan du meget vel være vores nye tandplejer hos Godt Smil Hørsholm.
Vi tilbyder dig
- En lærerig og udfordrende hverdag med fuld aftalebog
- Daglig sparring og samvær med fagligt kompetente kollegaer
- Mulighed for deltagelse i interne såvel som eksterne kurser
I Hørsholm er vi et team med 3 tandlæger, 2 tandplejere og 6 assistenter. Klinikken er beliggende i hjertet af Hørsholm og råder over 6 klinikrum. Klinikken er udstyret med blandt andet Trios og CBCT. Vi prioriterer at holde faste behandlermøder, samt kvalitetssikring af hinandens faglige arbejde.
Opstart hurtigst muligt. Samtaler afholdes løbende.
Din personlige profil
- Du har en høj faglig standard og går ikke på kompromis med kvaliteten
- Du har fokus på at dine patienter får en god og tryg oplevelse på klinikken
- Du er en hold spiller der ønsker at bidrage til en god kommunikation og et behageligt arbejdsmiljø
Du kan enten have flere års erfaring eller være ung ambitiøs tandplejer på vej – vi tilrettelægger jobbet så det passer til din profil.
Hvorfor Godt Smil?
Vi har hos Godt Smil fagligheden i højsædet og din hverdag vil være præget af et tæt tværfagligt samarbejde i et uformelt og energisk miljø.
Vores tandplejere har en stor rolle hos os og derfor, vil du blive en vigtig og uundværlig medarbejder for os.
Jeg ser frem til at høre fra dig. For spørgsmål vedrørende stillingen, kontakt Area Manager Christina, på mail christina.tingrupp@godtsmil.dk.
Af hensyn til GDPR bedes du sende din ansøgning via vores hjemmeside www.godtsmil.dk