Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fagligt skarp psykolog søges til nyoprettet stilling i Sundhedsenheden, Kriminalforsorgen Hovedstaden

Har du lyst til at gøre en forskel i en organisation, der varetager en samfundsmæssig vigtig opgave? Brænder du for faglig diversitet? Vi søger en dygtig psykolog med engagement for at løfte den mentale sundhed for nogle af samfundets udsatte.

Sundhedsenheden i Kriminalforsorgen Hovedstaden søger en engageret psykolog 37 timer ugentligt til at varetage klientrettede psykologopgaver i Kriminalforsorgen Hovedstadens fængsler og arrester. Stillingen er nyoprettet og er til besættelse snarest muligt.

Med den nyoprettede psykologstilling ønsker vi at styrke den helhedsorienterede sundhedsfaglige ydelse, som enheden leverer.

Om jobbet
Som psykolog hos os bliver du en del af Område Hovedstadens sundhedsenhed, der har hovedklinik på Vestre Fængsel, hvor du som udgangspunkt også vil have dit primære arbejdssted. Dog vil du skulle have samtaler med indsatte/frihedsberøvede i alle områdets fængsler/arrester, evt. tilrettelagt som faste dage på matriklerne eller efter behov. Sundhedsenheden har en medarbejdergruppe, der bl.a. består af læger, sygeplejersker, lægesekretærer og psykiater, som du vil have tæt samarbejde og sparring med.

Sundhedsenheden betjener indsatte i Horserød Fængsel, Københavns Fængsler, Helsingør, Frederikssund, Hillerød og Bornholm arrester samt frihedsberøvede i Udlændingecenter Ellebæk.

En stor del af dit arbejde vil bestå af samtaler med indsatte, der befinder sig i krise pga. forskellige problemstillinger relateret til deres fængsling og samtaler, der skal være med til at forebygge selvskade og selvmord. Mange indsatte har præeksisterende psykiatriske problemstillinger, som du i samarbejde med psykiateren skal behandle og følge op på, ligesom du i det daglige vil skulle følge op på de henvisninger, du får fra det sundhedsfaglige personale, lave psykologiske vurderinger, vurdere behov for konsultation hos psykiater, læge eller sygeplejerske. Der vil også kunne forekomme behov for at yde supervision og sparring med den sundhedsfaglige ledelse og personalegruppe. Da der er tale om en nyoprettet stilling, vil du have rig mulighed for at præge dine arbejdsopgaver.

Vi kan tilbyde et spændende arbejde i nogle anderledes og rammer, hvor du forventes at kunne samarbejde i et tværfagligt miljø der ud over sundhedspersonale består af bl.a. fængselsbetjente, socialrådgivere og eksterne samarbejdspartnere såsom misbrugscentre og hospitaler. Du skal have lyst til en hverdag, hvor du bevæger dig rundt mellem de forskellige matrikler og arbejder med klientellet der består af både varetægtsfængslede, afsonere og frihedsberøvede.

Hvem er du?
Vi forventer, at du er uddannet Cand. Psych., og at du har autorisation. Du skal endvidere gerne have flere års erfaring med samtaleterapi/behandling af psykiske lidelser. Vi ser gerne, at du har erfaring inden for kriseterapi, supervision, misbrugsbehandling, psykiatri og/eller andre socialmedicinske problemstillinger.

Du skal have lyst til at arbejde med en patientgruppe, der lever i et fængselsmiljø og har multifacetterede sundhedsmæssige, psykologiske og sociale problemstillinger.

Det er afgørende, at du arbejder meget struktureret, at du er optaget af, at de daglige arbejdsgange er effektive, samt at du prioriterer patientsikkerhed og lovkrav i arbejdet meget højt. Yderligere har du evnen til at samarbejde, og du er psykisk robust. Taler du ét eller flere fremmedsprog, er det kun en fordel, da vores indsatte repræsenterer mange forskellige nationaliteter.

Din nye arbejdsplads
Ansættelsesstedet er Kriminalforsorgen Hovedstaden, og arbejdsstedet vil primært være Institution Københavns Fængsel, Vestre Fængsel, Vigerslev allé 1D, 2450 København SV. Du må forvente at skulle løse opgaver i Kriminalforsorgen Hovedstadens øvrige matrikler.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse og aflønning sker efter gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftalen for akademikere i staten, samt aftale om Ny Løn.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen.

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer.

Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt.

For allerede ansatte tjenestemænd i staten, vil der være mulighed for at bevare din tjenestemandsansættelse.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en evt. samtale giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Søg stillingen
Du søger stillingen via knappen "Søg stillingen”.

Ved at søge elektronisk sikrer du, at ansøgningen modtages korrekt og dermed, at du kommer i betragtning til den ledige stilling.

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest søndag den 17. januar 2021.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 3 og 4.

Hvis du indkaldes til samtale, bedes du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Yderligere information
Vil du vide mere om jobbet kan du kontakte overlæge Ditte Skovdal på telefon 7255 5331 eller på mail: ditteandersen.skovdal@krfo.dk

Om Kriminalforsorgen Hovedstaden
Kriminalforsorgen Hovedstaden består af Områdekontoret i København, Transport og bevogtningsenheden, Ungekriminalforsorgen, 1 lukket fængsel, 1 åbent fængsel, 1 udrejsecenter, 1 udlændingecenter, 6 arresthuse, 5 afdelinger i friheden, samt 2 pensioner, som geografisk ligger i København, Nordsjælland, på Bornholm og Færøerne.

Området har ca. 1200 ansatte, fordelt på fængselsbetjente, transportbetjente, værkmestre, socialrådgivere, lærere, sundhedsfagligt personale, pædagogiske assistenter, akademikere og administrative medarbejdere.

For yderligere information om kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk

Kriminalforsorgen Hovedstaden opfordrer alle interesserede – uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge stillingen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.