Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fagligt stærk personalejuridisk teamleder til HR i Miljøministeriets departement

Er du tryg ved at gå forrest, og har du mod på at have ansvar for det personalejuridiske område? Kan du holde hovedet koldt og har du høj faglig og personlig integritet? Så er du måske vores nye kollega.

Om kontoret
Departementets HR er ansvarlig for HR i departementet samt for koncernstyring og -udvikling på udvalgte HR-områder i koncernen. I HR er der to teams: Team personale og jura og team strategi og udvikling, og du vil blive teamleder for Team personale og jura.

Dine arbejdsopgaver er

  • At sikre en korrekt og sikker administration af personalejuridiske regler.
  • At rådgive ledelsen om arbejds- og ansættelsesretlige spørgsmål, herunder forvaltningsretlige aspekter heraf.
  • Konkret sagsbehandling af de store og små sager af juridisk karakter, der løbende opstår i HR.
  • At stå i spidsen for at team med fem fagligt meget kompetente og engagerede kolleger. Team­lederrollen omfatter bl.a. sparring og kvalitetssikring af teamets leverancer, herunder afholdelse af teammøder, koordinering og videndeling samt ressourceplanlægning og prioritering af opgaver.
  • Varetage HR-partner funktionen for nogle af departementets kontorer, herunder rekruttering på både medarbejder- og chefniveau.
  • Forhandle med tillidsrepræsentanter og faglige organisationer i forbindelse med løn- og personalesager.
  • Bistå med organisatoriske forandringer og tilpasninger.
  • Drive HR-relaterede processer.

Opgaverne skal løses i tæt samarbejde med teamet. Der er tale om et meget selvstændigt job, der kræver, at du kan samarbejde på tværs af enheder i ministeriet og med andre offentlige myndigheder og faglige organisationer. Du vil være en central sparringspartner for ledelsen i personalejuridiske spørgsmål, og du vil få et tæt samarbejde med HR-kontorerne i ministeriets to styrelser, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen og med Miljøministeriets Personaleadministration.

Der er to teamledere og en kontorchef i kontoret. Du skal indgå aktivt i denne gruppe, hvor vi bl.a. fokuserer på videndeling og forankring af koordinationen på tværs af HR-delen af kontoret, der rummer ca. 11 medarbejdere.

Faglige og personlige kvalifikationer
Vi forventer, at du:
  • Er cand. jur. med solid erfaring med juridisk sagsbehandling og rådgivning, herunder et indgående kendskab til offentlig arbejds- og ansættelsesret samt forvaltningsret.
  • Har et sikkert jugement og mod på at have ansvar for det personalejuridiske område.
  • Har indgående kendskab til administration i en offentlig myndighed, herunder erfaring med at udarbejde beslutningsoplæg til direktion.
  • Besidder stærke samarbejdsevner, tænker på tværs og evner at holde hovedet koldt, også under pres.
  • Er initiativrig og serviceminded og kan styre og drive processer.
  • Er beslutningsdygtig, arbejder med stor selvstændighed og integritet.
  • Er en dygtig kommunikator - både i skrift og tale - og er vant til forhandling.
  • Gerne har erfaring med faglig teamledelse og koordinerende opgaver og har en motiverende og anerkendende ledelsesstil.

Du sætter en ære i at holde dig fagligt opdateret og har lyst til at arbejde i et kontor, hvor tingene ofte går stærkt.

Vi tilbyder
Gode og dygtige kolleger, et spændende job i et nyoprettet ministerium, et rigtig godt arbejdsmiljø med gode muligheder for at videreudvikle dine faglige kompetencer. Vi deler viden og tror på, at vi finder de bedste løsninger i fællesskab. Vi tror på, at høj faglighed sagtens kan forenes med humor og plads til smil – også i en travl hverdag.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (AC-overenskomsten).

Ansættelsen vil være som special-/eller chefkonsulent afhængig af erfaring og kompetencer. Stillingen er på fuld tid.

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner.

Tjenestestedet er Miljøministeriets departement, Holmens Kanal 42, 1216 København K.

Vil du vide mere
Har du lyst til at høre mere om jobbet, så kontakt kontorchef Katrine Barnkob Lindgreen tlf. 4193 2325 eller teamleder Tina Høeg Brask tlf. 6188 9415.

Du kan læse mere om ministeriet på www.mim.dk.

Ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest søndag den 17. januar 2021. Du bedes sende ansøgning, CV og eksamenspapirer fra din kandidat- og bacheloruddannelse.

Tiltrædelse 1. marts 2021 eller snarest muligt.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 3-4. Indkaldes du til samtale, vil du derhjemme aftenen forinden skulle løse en opgave af en times varighed.

Departementet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.