Fagligt stærk sagsbehandler (HK) til optagelse af kandidatstuderende på Syddansk Universitet

Kandidat & Vejledning, som er en del af Studieservice på Syddansk Universitet, søger en kompetent medarbejder (HK), der vil indgå i behandlingen af ansøgninger om optagelse til universitetets kandidatuddannelser.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at besvare ansøgeres spørgsmål, i forhold til optagelse, typisk via mail og telefon, samt varetage sagsbehandlingen af indkomne ansøgninger inden for et udvalgt område samt samarbejde og koordinere indsatsen med fakulteterne. 
Du skal derfor have interesse og erfaring med at servicere og kommunikere på skrift såvel som i tale. Til sagsbehandlingen af ansøgningerne arbejder vi primært med digitale løsninger (STADS, DANS, ØSS, ACADRE). Vi ønsker en kandidat til stillingen, der har du kendskab til et eller flere af systemerne. Det er desuden et krav, at du har flair for IT og kan håndtere flere forskellige systemer samtidigt uden at miste overblikket.
Vi arbejder ud fra gældende regler og bekendtgørelser på området og du skal derfor kunne administrere på baggrund af disse.

Dine primære opgaver vil være:

• Administration og sagsbehandling ifm. optagelse og indskrivning af
   studerende til cand. merc. uddannelserne
• Servicere, samt vejlede danske og internationale studerende i relation
   til optagelse primært via mail og telefon men også face-to-face
• Sikre at du i opgaveløsningen kan omsætte og overholde gældende
   lovgivning på området
• Samarbejde med studiesekretærer og øvrige fagpersoner på
   universitetets uddannelser
• Deltage i udviklingsopgaver i afdelingen

Dine kompetencer

Vi forestiller os, at du:

• er serviceminded og har administrativ flair og erfaring. 
• evner at sætte dig ind i en kompleks verden af regler og systemer 
• har erfaring med optag på videregående uddannelse. 
• har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation – gerne fra
   universitetssektoren.
• har et godt overblik og lyst til at arbejde i et dynamisk og til tider
   hektisk miljø, hvor der stilles krav til fleksibilitet og selvstændighed i
   opgaveløsning.

Vi forventer, at du har en udpræget systematisk tilgang til dine opgaver, at du kan prioritere din tid og overholde deadlines, samt at du sætter en ære i at sikre høj kvalitet i de opgaver, du løser – også når det går stærkt.

Herudover lægger vi vægt på, at du:

• har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner på dansk og
   engelsk
• kan arbejde struktureret og overskue store arbejdsmængder, samtidig
   med at kunne forholde dig til konkrete enkeltsager
• har kendskab til systemerne STADS, DANS, ØSS og ACADRE
• vil være med til at udvikle og tænke nyt 
• er serviceorienteret og ansvarsbevidst
• har et godt humør og sætter pris på et godt kollegaskab.

Vi kan tilbyde dig:

• dygtige og engagerede kolleger med et stærkt kollegialt sammenhold
   præget af tværfaglig sparring og godt humør
• et udfordrende og selvstændigt job på et universitet i udvikling
• en spændende arbejdsplads med mange forskellige kontakter i en stor
   organisation 
• en fleksibel og rummelig arbejdsplads.

Vi er en arbejdsplads med en uformel omgangstone, et godt kollegialt samarbejde og et højt ambitionsniveau. Vi arbejder i teams, og du kommer til at indgå i et stærkt fagligt miljø, hvor vi ofte arbejder på tværs. Vi stiller høje krav til fagligheden og forventer, at du løbende holder dig ajour med viden og kvalifikationer. Opgaverne løses i tæt samarbejde både med dygtige kolleger i de andre afdelinger i Studieservice og fagpersoner på de enkelte uddannelser og fakulteter.
 
Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2020.

Tjenestestedet er Odense. 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 10. juli 2020.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Souschef Christina Brøkker-Knudsen på mail cht@sdu.dk eller telefon 6550 1057.

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT.

Stillingen kan kun søges via SDU's hjemmeside – 
http://www.sdu.dk/service/ledige_stillinger/tap.

Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF eller Word format.

Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb.

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her - http://www.sdu.dk/service/ledige_stillinger/soegjob.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Syddansk Universitet har en klar ambition om at være de studerendes foretrukne universitet.  Vi arbejder målrettet for, at alle studerende uanset baggrund skal føle sig godt til rette på universitet og bliver i stand til at gennemføre deres uddannelse på normeret tid. Kandidat & Vejledning, er en del af Studieservice og fællesadministrationen på universitetet og spiller en vigtig rolle i dette arbejde. Kandidat & Vejledning arbejder teamorienteret og er både en udviklings- og driftsafdeling. Vi har meget kontakt til de studerende, og derfor er god service og imødekommende adfærd essentielt for vores arbejde. Vi møder de studerende i øjenhøjde og tror på, at når vi skaber værdi for den studerende, skaber vi værdi for universitetet. Kandidat & Vejledning består pt af 28 dygtige og engagerede kolleger fordelt på tre teams.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.