Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fagligt stærke generalister til koordinerings - og opfølgningsopgaver i Skattestyrelsen

Er du interesseret i at drive processer, og har du øje for at skabe positive relationer? Har du gåpåmod, arbejder du systematisk og har du lyst til at koordinere og skabe fremdrift i Skattestyrelsens arbejde med at imødegå risikoen for besvigelser? Så er du måske en af de generalister, vi søger til kontoret Revisionsopfølgning og Regnskab §9.

Kan du sikre fremdrift og skabe overblik på tværs?
Skattestyrelsen har en vigtig samfundsopgave ift. opkrævningen af cirka 1.000 mia. kr. i skatter og afgifter, og vores arbejde bygger på effektive processer og sikre systemer. I Skattestyrelsen og på tværs af Skatteforvaltningen arbejdes der målrettet på at sikre et så robust kontrolmiljø i vores processer som muligt og sikre styring af og overblik over brugerrettigheder til systemer. Vi søger generalister, der kan bidrage til at sikre fremdrift i dette arbejde. Du vil få en vigtig rolle i arbejdet med at bidrage til Skatteforvaltningens legitimitet, og du vil få mulighed for at bidrage til løsningen af en væsentlig samfundsopgave på et område, hvor der er stort ledelsesmæssigt fokus.

Du vil sammen med to kollegaer i kontoret være ansvarlig for at drive arbejdet internt i Skattestyrelsen samt koordinere på tværs af de øvrige fagstyrelser og departementet. Opgaveløsningen giver en bred kontaktflade til mange organisatoriske enheder og fagligheder, og du skal derfor kunne indgå i spændingsfeltet mellem fageksperter og et departementalt tilsynsniveau, hvor en væsentlig del af opgaven er oversættelse af og formidling af komplekse problemstillinger. Vi forventer, at du har god procesforståelse og er en god formidler, der evner at kommunikere præcist og korrekt.

Dine opgaver vil blandt andet består i:

  • løbende overblik over og opfølgning på Skattestyrelsens risikooverblik ift. funktionsadskillelse, brugeradgange til systemer, mv.
  • planlægning og afholdelse af workshops
  • dialog med departementet, de øvrige fagområder i Skattestyrelsen samt de øvrige styrelser for at sikre koordinering af opgaver, opfølgning på handleplaner og fremdrift i arbejdet.
  • sekretariatsbetjening, herunder løbende rapportering til følgegrupper, projektgrupper og departementet.
  • at bidrage til udarbejdelse af ledelsesinformation vedr. risikoarbejdet til bl.a. Skattestyrelsens direktion.
  • ledelsesbetjening og koordinering af sager, herunder godkendelsesprocesser på tværs af flere afdelinger i Skattestyrelsen og på tværs af flere styrelser.

Fagligt stærke generalister med god procesforståelse og gode samarbejdsevner
På papiret kan du være cand.scient.pol., cand.scient.adm., cand.oecon. eller lignende. Du kan have erfaring med tværfaglige eller koordinerende opgaver, gerne fra en politisk styret organisation, eller du kan være nyuddannet med de rigtige forudsætninger.

Uanset erfaring forventer vi, at du kan nikke genkendende til, at du er positiv over for faglige udfordringer og ønsker at skabe løsninger, der virker. Du er ikke bange for vores beslutningsprocesser eller tekniske termer, for du er klar til at sætte dig ind i stoffet.

Vi forventer, at du i en travl hverdag er personen, der mestrer at bevare overblikket og roen, og derfor bliver du heller ikke skræmt af komplekse problemstillinger eller af at arbejde under tidspres. Pludselige ændringer i opgaver og prioriteringer gør blot din arbejdsdag sjovere. Du går konstruktivt og tillidsfuldt til alle relationer og holder af at skabe netværk. Hos os vil du hurtigt få en stor kontaktflade i Skattestyrelsen og hos vores samarbejdspartnere i og udenfor ministerområdet, så du trives også med at balancere mange interessenter.

Om kontoret
I kontoret har vi en bred opgaveportefølje, hvor vi blandt andet har det overordnede ansvar for koordineringen af og opfølgningen på revisionsarbejdet i Skattestyrelsen, koordinering af aktindsigter i fagområdet Økonomi, sikre korrekt regnskabsaflæggelse af styrelsens ca. 2,3 mia. kr. store driftsbudget samt ansvaret for at følge op på Skattestyrelsens risikooverblik ift. risici i forbindelse funktionsadskillelse, brugeradgange til systemer, mv. Vi har en uformel omgangstone og godt humør. Det er et kontor, hvor der er mulighed for at vokse med opgaven, og der er en høj grad af selvstændig opgavevaretagelse i tæt samarbejde med kolleger.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse i form af bachelor- og kandidatbevis via linket ”søg jobbet” senest søndag d. 24. januar 2021. Samtaler forventes afholdt løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Kathrine Marie Skou Gam på telefon 72 37 93 90 eller kathrine.gam@sktst.dk.

Der kan indgå en opgavecase, en logisk test og en personanalyse i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Din fysiske arbejdsplads bliver indtil videre Copenhagen Towers, Hannemanns Allé 25, 2300 København S.

Om Skattestyrelsen
’Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre finansieringen af det, vi er fælles om.

Uanset, hvilken jobfunktion du skal varetage i Skattestyrelsen, kommer du til at arbejde med at sikre finansieringen af velfærdssamfundet og meget af det, der skaber sammenhængskraft i Danmark; skoler, hospitaler, veje og meget mere. Vores organisation er fyldt med specialister, der arbejder sammen på tværs af mange forskellige fagligheder og geografisk placering, så du bliver en del af et mangfoldigt fællesskab, hvor vi løser komplekse og krævende opgaver. Som ny vil du opleve, at læringskurven er stejl, og at du opbygger kompetencer, der vil følge dig i din videre karriere.
Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.