Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fagligt stærke jurastuderende til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Fagligt stærke jurastuderende til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Ønsker du at afprøve din akademiske kunnen i praksis og at støbe et solidt fundament for en juridisk løbebane?

Som stud.jur. i Center for Grundskole får du – foruden et bredt kendskab til styrelsens arbejdsopgaver – et værdifuldt indblik i arbejdet i centraladministrationen og et betydeligt selvstændigt ansvar, samtidig med, at du får anvendt dine teoretiske færdigheder fra studiet i en praktisk, studie- og erhvervsrelevant sammenhæng.

Om stillingerne
Center for Grundskole varetager styrelsens opgaver vedrørende tilsyn, udvikling, implementering og regulering på hele grundskoleområdet og området for vejledning til ungdomsuddannelse. Centeret har således bl.a. ansvaret for det statslige tilsyn med grundskoleområdet: Folkeskolen, frie grundskoler, efterskoler mv.

Centeret varetager endvidere en stor vejledningsopgave i forhold til kommuner, skoler og borgere om rammerne for folkeskolens henholdsvis de frie skolers virksomhed. Vi er derfor i tæt dialog med bl.a. skoler, tilsynsførende og foreninger om reglerne på området og vejleder om regelfortolkning.

Centeret udsteder ligeledes administrative forskrifter og yder bidrag til lovgivningen på områderne. Endelig beskæftiger centeret sig med den faglige udvikling, politikudvikling og løbende ministerbetjening i tæt samarbejde med Undervisningsministeriets departement.

Centeret består af AC’ere, pædagogiske konsulenter, kontorfuldmægtige og samfundsfaglige studenter.

Dine arbejdsopgaver

Vi søger tre studenter. Du vil blive tilknyttet et af centerets tre teams, som varetager tilsynet med folkeskolen, fri- og privatskoler og efterskoler og frie fagskoler. Dine opgaver vil give dig et solidt kendskab til forvaltningsret i praksis. Vi tilbyder dig en grundig oplæring.

Du skal fx:

  • besvare henvendelser fra kommuner, skoler, borgere m.fl., både på skrift og via kontorets hotline telefoner
  • varetage de løbende anmodninger om aktindsigt sammen med centerets øvrige studenter
  • bistå centret med understøttelse af tilsynsopgaver
  • bistå i forbindelse med revision og udfærdigelse af nye bekendtgørelser på området
  • bistå centeret med mere generel udredning af regler og praksis på området
Om dig

Du er i gang med jurastudiet, og det vil være en stor fordel, hvis du har afsluttet 1. årsprøve. Det vil desuden være en fordel, hvis du har haft eller er i gang med forvaltningsret. Vi lægger vægt på, at du har gode eksamensresultater, et sikkert greb om juridiske fortolkningsprincipper og juridisk metode og interesse for offentligretlige fag, navnlig forvaltningsretlige emner.

Vi forventer, at du:

  • tænker analytisk og systematisk
  • formulerer dig klart og fejlfrit på skrift og i tale
  • arbejder struktureret, selvstændigt og effektivt
  • bevarer overblikket og humøret i et til tider højt arbejdstempo
  • er en hjælpsom kollega med gode samarbejdsevner
Løn- og ansættelsesvilkår

Som udgangspunkt bliver du ansat til 15 timer om ugen. Du bliver ansat som studentermedhjælper efter fællesoverenskomsten mellem Offentligt Ansattes Organisationer og Finansministeriet og organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. i staten. Vi stiller krav om studieaktivitet under ansættelsen som studentermedhjælper.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til det faglige indhold i stillingerne, er du velkommen til at kontakte teamleder i Center for Grundskole Janne Schacke (Folkeskoleteamet) på telefon 2547 2551, teamleder Sofie Alber (Friskoleteamet) på telefon 3392 5310 eller teamleder Birgitte Lund (Efterskoleteamet) på telefon 2365 4228.

Har du generelle spørgsmål om ansættelse som studentermedhjælper, er du velkommen til at ringe til fuldmægtig Allan Warrer i Direktionssekretariatet på 3392 5275. Du kan også læse mere på vores hjemmeside www.stukuvm.dk.

Sådan søger du

Send din ansøgning, inklusiv cv og karakterudskrift, via stillingsopslaget www.uvm.dk/job senest torsdag den 10. september 2020. Vi forventer at holde samtaler i uge 38 eller 39.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er en styrelse i Undervisningsministeriets koncern. Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets, og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund – vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.