Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fagligt stærke jurister med en skarp pen og gode samarbejdsevner til taxiområdet i Færdselsstyrelsen

Vil du være en del af et team, der har opgaver med stor politisk bevågenhed, og trives du i krydsfeltet mellem politik og jura, så er du måske vores nye kollega.

Vi søger to jurister til team taxi, hvor vi administrerer og fører tilsyn med taxiloven. Du vil komme til at sidde med juridisk sagsbehandling af sager indenfor chaufførkortområdet, hvor vi vurderer, om hver enkelt ansøger opfylder alle krav til at få udstedt chaufførkort.

Færdselsstyrelsen
Færdselsstyrelsen er i rivende udvikling, og vi har brug for flere dygtige medarbejdere på holdet.

I Færdselsstyrelsen får du ca. 150 engagerede kolleger med forskellige fagligheder og opgaver.

Vi står stærkt på værdier som handlekraft, læring og meningsskabelse og ønsker en kultur, hvor du oplever indflydelse og plads til ambitioner.
Færdselsstyrelsen er pr. 1. januar 2020 blevet en selvstændig styrelse under Transport- og Boligministeriet, og vi står over for såvel ambitiøse mål på færdselsområdet, samt en spændende udvikling som arbejdsplads. Vi er ambitiøse både, når det gælder faglighed, omdømme, organisatorisk og personlig udvikling.

I team taxi bliver du en del af et team med 12 medarbejdere herunder teamlederen, som du kommer til at referere til. Teamet består, når vi er fuldtallig, af 4 jurister og 8 administrative medarbejdere.

Teamet løser opgaver inden for hele taxiområdet og udsteder i den forbindelse tilladelser til kørselskontorer og vognmænd, ligesom vi godkender chauffører, der udfører erhvervsmæssig persontransport. Foruden administrationen fører vi tilsvarende tilsyn med, om vilkår for opretholdelse af tilladelser fortsat er tilstede.

Som jurist vil du ligeledes komme til at behandle aktindsigtssager efter såvel forvaltningsloven som offentlighedsloven, ligesom du vil stifte bekendtskab med minister- og departementsbetjening inden for dit faglige område.

Du vil som en del af din hverdag have kontakt med mange forskellige aktører, og det er derfor vigtigt, at du forstår at formidle svært kompliceret juridisk stof til personer uden juridisk baggrund.

Du vil internt i organisationen have en supporterende rolle i forhold til 5 af teamets administrative medarbejdere, som sidder med mindre komplicerede chaufførkortsager, ligesom du overtager behandlingen af de komplicerede sager, hvor der skal træffes juridiske afgørelser. Vi arbejder hele tiden på at optimere vores sagsgange, og udviklingen af chaufførkortområdet vil ligeledes indgå i jobbeskrivelsen i takt med, at erfaringsniveauet stiger.

Færdselsstyrelsen har 2 lægefaglige konsulenter tilknyttet, som bidrager til vurderingen af ansøgeres helbred.

Du bliver en del af et team med høj faglighed, fokus på kollegial sparring og fællesskabet.

Vi forestiller os, at du:

  • Er cand.jur., cand.merc. jur. – du kan godt være nyuddannet.
  • Du har en stærk forvaltningsretlig profil
  • Gerne har erfaring med konkret sagsbehandling
  • Du evner at samarbejde på tværs af fagligheder og ser værdien heri
  • Er stærk i din juriske metode og har øje for detaljen
  • Er stærk skriftlig og sætter en ære i at omsætte jura til et letforståeligt sprog
Derudover ønsker vi os en kollega, som:

  • Er selvstændig og tager ansvar for opgaveløsningen
  • Trives i et uformelt arbejdsmiljø og ser lyst på tingene, også når det er hektisk eller sagsmængden vokser
  • Har lyst til faglig udvikling og har ambitioner
  • Sætter en ære i god service
  • Er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt både på dansk og engelsk
  • Trives i samarbejdet og dialog med kunder og kolleger
Den første tid
Når du starter hos os, vil du indledningsvis være under oplæring, hvor du bliver introduceret til de forskellige opgaver og regler, som vi administrerer. Vi tilrettelægger et oplæringsforløb, inden du starter, og så vil der efterfølgende være mulighed for at tilpasse forløbet efter behov.

Vi har på nuværende tidspunkt en sagspukkel, der skal nedarbejdes på området, men i takt med, at sagerne afsluttes og du dermed opnår erfaring på området, vil du komme til at sidde med andre tværgående sagstyper som aktindsigter og minister- og departementsbetjening, ligesom du vil komme til at sidde med udviklingsopgaver i teamet.

Færdselsstyrelsen arbejder i øjeblikket hjemmefra grundet corona-situationen og er foreløbig hjemsendt til og med den 3. januar 2021. Det betyder også, at du muligvis vil komme til at arbejde hjemmefra i nogen grad, men vi sørger for, at en del af oplæringen vil foregå fysisk på vores kontor i Ribe.

Om Færdselsstyrelsen
Færdselsstyrelsen i Ribe er en selvstændig styrelse, der hører under Transport- og Boligministeriet. Styrelsen har ansvaret for færdsel, syn, køre- og hviletid og bilteknik, hvor kerneområderne er tilsyn og regulering.

Du vil blive en del af en ung styrelse, hvor du i høj grad får mulighed for at præge din arbejdsdag og -opgaver. Derudover vil du blive en del af en arbejdsplads med sociale og faglige arrangementer på tværs af områder. Vi er mange forskellige faggrupper og udgør derfor en bred vifte af specialister og generalister.

Du kan læse mere om Færdselsstyrelsen på www.fstyr.dk.

Yderligere information
Du kan få mere at vide om stillingen hos teamleder Natasja Gam Mejdal på telefon 4187 1763.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer. Ansættelse sker efter gældende overenskomst og er til besættelse snarest muligt.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer via Færdselsstyrelsens ansøgningsportal på www.fstyr.dk senest den 10. januar 2021. Test kan indgå i rekrutteringsprocessen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.