Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fagligt velfunderet energisk pædagog

Børnehuset Hurlumhej søger en fagligt velfunderet, energisk pædagog til vores skønne institution pr. 1/2 – 2021 eller snarest derefter.

Er du uddannet pædagog med et bankende hjerte for 0-6 årsområdet? Har du lyst til at være med til at udvikle et fagligt højt miljø, hvor vi vægter nærvær i det pædagogiske arbejde? Hvor omsorg og tryghed er nøgleord ift. hvordan vi skaber rammen om børnenes dag, hvor vi værdsætter og værner om et godt forældresamarbejde og hvor et godt arbejdsmiljø og kollegialt fællesskab har høj prioritet. Så læs videre.

Om du er nyuddannet eller har erfaring er ikke så vigtigt. Så længe du brænder for det pædagogiske arbejde, kommer med god energi og lyst til at bidrage til et stærkt arbejdsfællesskab, tager vi imod dig med åbne arme.

Hurlumhej ligger i et lille smørhul som nabo til skolehaverne ved Bispebjerg Hospital og Lersøparken. Vi er en mindre selvejende 0-6 års daginstitution fordelt på 2 børnehavestuer af ca. 22 børn og en vuggestue på 14 børn.

Vi søger en pædagog, der har lyst til at være med til at skabe de bedst mulige rammer for vores børn. Stillingen er i den ene børnehavegruppe, men da vi er et lille hus, hjælper vi hinanden på tværs, dækker ind og åbner og lukker sammen med vuggestuen.

Vi er et hus i udvikling, hvor der er plads til, at du kan sætte dit pædagogiske præg. Vi arbejder ind i en mere struktureret hverdag, med pædagogiske aktiviteter og en målrettet pædagogisk indsats i de daglige rutiner.

Vi har brug for dig, der kan være med til at drive udviklingen i hverdagen, være igangsættende i de pædagogiske aktiviteter, og som har blik for at arbejde med de forskellige børnefællesskaber.

Oven på to pædagogiske dage i efteråret, har vi fået diskuteret et fælles værdigrundlag, som danner grundlag for udviklingen i vores pædagogik, hvor vi vil skabe større sammenhæng og en tydeligere rød tråd gennem hele huset.

 

 Vi forventer på, at du:

  • viser glæde, engagement og energi i arbejdet med børn, forældre og kollegaer og har lyst til at indgå i samarbejdet med disse.
  • kan se vigtigheden i forældresamarbejdet som en integreret del af fagligheden
  • er fagligt velfunderet og kan omsætte din pædagogiske viden til praksis
  • Har stort overblik, og holde hovedet koldt og hjertet varmt – også når hverdagen rammer
  • er konstruktiv, fremadrettet og bidrager til et godt arbejdsmiljø hvor vi gør hinanden bedre
  • kan bruge IT i det pædagogiske arbejde
  • er positiv, nysgerrig, undrende og anerkendende i forhold til det pædagogiske arbejde
  • Er mødestabil samt psykisk og fysisk robust.

 Vi tilbyder et hus

  • med de skønneste unger i Nordvest
  • med et godt arbejdsmiljø
  • hvor vi udviser respekt over for hinanden, er åbne og har en anerkendende tilgang til hinanden.
  • engagerede og positive kollegaer, hvor alle vil hinanden det bedste
  • faglighed i højsædet
  • En stærk og engageret forældregruppe
  • hvor børn trives og udvikles og hvor tryghed og nærvær er kerneværdier

Yderligere oplysninger:

Stillingen er er på 35-37 timer om ugen, med tiltrædelse den 1. februar 2021 eller snarest herefter, vi venter dog gerne på den helt rigtige.

Send din ansøgning og relevante bilag til post@hurlumhej.org senest d. 15/1 2021 kl. 12.00. Vi holder samtaler løbende.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst med BUPL og principperne om Ny løn.

 

Vi kan desværre ikke tilbyde rundvisninger i disse coronatider, men ring endelig hvis du har spørgsmål eller gerne vil høre mere. Du kan kontakte leder Helene Thordsen tlf. 52105454/35811645


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.