Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fagligt velfunderet financial controller

Er du ansvarsbevidst og selvkørende? Og nyder du at arbejde med regnskaber og tal? Så er Matrix Support måske din nye arbejdsplads.

 

Matrix Support hjælper små såvel som store virksomheder med opgaver inden for økonomi og regnskab. Vi søger en ekstra hånd til at varetage forskellige regnskabsmæssige opgaver til opstart snarest muligt.

 

Dine arbejdsopgaver

Du vil, i samarbejde med resten af Matrix-holdet komme til at arbejde med økonomirelaterede opgaver i bred forstand. En stilling som financial controller hos Matrix Support byder på spændende og udfordrende controllingopgaver, som blandt andet vil inkludere:

  • Ansvar for udarbejdelse af årsregnskaber
  • Rapportering af perioderegnskaber
  • Afskrivning og regnskabsgennemgang, samt kvalitetssikring af regnskabsdata
  • Diverse afstemninger
  • Assistance med udfyldning af oplysningsskemaer og årsopgørelser
  • Løbende kontakt med kunder

 

Vi forestiller os, at du:

Har minimum 2 års erfaring fra en lignende stilling, samt en uddannelsesmæssig baggrund som cand.merc.aud, HD eller tilsvarende.

  • Er kvalitets- og ansvarsbevidst, hvilket betyder, at du formår at overholde dine deadlines, og samtidig leverer arbejde af høj kvalitet.
  • Besidder stor ansvarsfølelse – både ift. forretningen, deadlines, og ikke mindst kvaliteten af de opgaver, du leverer.
  • Er løsningsorienteret og ser muligheder for løsninger frem for begrænsninger.
  • Evner at prioritere og strukturere dine opgaver
  • Trives i et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø
  • Er vant til at begå dig i Excel. Har du i øvrigt erfaring med regnskabsprogrammerne e-conomic, Navision og Dinero, vil det være en stor fordel.

 

Vi tilbyder: 

En afvekslende hverdag med fart og feltet og rig mulighed for selv at kunne sætte sit præg på stillingen. Omgangstonen hos Matrix Support er uformel, og der er ikke langt fra beslutning til handling. Arbejdsbelastningen fordeler sig jævnt over hele året, og der vil derfor ikke være store mængder overarbejde. Desuden tror vi på, at vores medarbejdere udretter mest med frihed under ansvar. Sidst, men ikke mindst, tilbyder vi en lækker kantineordning, som understøtter det gode fællesskab og det behagelige i at kunne mødes i et kollegialt frirum.

 

Startdato: Hurtigst muligt

 

Placering: 9200 Aalborg SV

 

Ansøgning: Send os dit CV og en kort ansøgning til job@matrix-support.com.

 

Yderligere oplysninger: Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CEO Martin Lampe på +45 61 61 61 29.

 

 

Om Matrix Support

Matrix Support varetager økonomifunktioner, fx bogholderi, moms, skat, økonomistyring, regnskaber og lønadministration for virksomheder i hele landet. Vi arbejder både eksternt hos den enkelte kunde og med opgaverne internt i huset. Du bliver en del af et hold på 30 engagerede medarbejdere, som er drevet af en fælles passion for at hjælpe Matrix Supports kunder med fokus på høj faglig kvalitet.

 

Matrix Support har base i Aalborg, hvorfra de danske kunder betjenes. Derudover har vi medarbejdere i Aarhus og et kontor i Litauen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.