Fagstærk jurastuderende med interesse for strafferet

Har du lyst til at prøve kræfter med en rolle, hvor dit strafferetlige og forvaltningsretlige talent bliver prøvet af i praksis? Og vil du arbejde med strafferetlig sagsbehandling i forbindelse med overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen? Så kan Arbejdstilsynet i Hadsten være arbejdspladsen for dig.

Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked
Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. Vores mål er at fremme et sundt, sikkert og udviklende arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. Vi fører tilsyn med, at virksomhederne i praksis skaber de gode rammer for deres medarbejdere, der skal til for at undgå, at mennesker nedslides, kommer til skade eller får stress. Det er en gevinst for både medarbejdere, virksomheden og samfundet.

Vores forebyggende og vejledende arbejde bygger altid på den nyeste evidensbaserede viden om området – kritisk reflekteret og drøftet i et forum af fagligt højt kvalificerede kolleger.

Du kan læse mere om os på http://www.at.dk.

Bliv skrap på behandling af straffesager
I juragruppen i Arbejdstilsynets Tilsynscenter Nord behandler vi straffe- og klagesager i forbindelse med overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen og udstationeringsloven. Herudover yder vi juridisk rådgivning af centrets tilsynsførende vedrørende arbejdsmiljøloven.

Som vores nye student vil du fortrinsvis få arbejdsopgaver i forbindelse med behandling af straffesager, hvor du skal vurdere og udarbejde indstilling til retslig tiltale til politiet. Der vil herudover kunne forekomme mindre ad hoc opgaver. Du kommer hurtigt til at arbejde selvstændigt i et udadvendt job i tæt tilknytning til de øvrige medarbejdere i tilsynscenteret.

Bliv vores nye kollega
Vi forestiller os, at du:

  • er stud.jur.
  • har interesse for og kendskab til strafferet og forvaltningsret samt gennemført fagene med et godt resultat
  • har gerne kendskab til og interesse for arbejdsmarkeds- og arbejdsmiljøforhold
  • kan planlægge og koordinere opgaver, så du sikrer den bedste proces og at alle frister overholdes
  • har gode kommunikations- og formidlingsevner
  • er engageret, initiativrig og kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • er udadvendt og god til at samarbejde også på tværs af faggrænser.
Vi finder løsninger sammen
Som en del af Beskæftigelsesministeriet er Arbejdstilsynet med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne lave. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra højre og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en studenterstilling på gennemsnitligt 15 timer om ugen. Vi vil gerne have, at du starter hurtigst muligt.

Du bliver ansat som student efter OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste.

Spørgsmål og ansøgning
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte tilsynschef Tommy Bach på tlf. nr. 7220 9768.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Julie Göte i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf. nr. 7220 5139.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest søndag den 29. april 2018.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 18.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her