Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Familieaktivitetskoordinator med familiebehandlerbaggrund til Den Korte Snor - en kriminalitetsforebyggende indsats i Københavns Kommune

Genopslag

Kan du se dig selv i en stilling, hvor opgaverne veksler mellem individuelle samtaleforløb med forældre og planlægning samt gennemførelse af familieaktiviteter for familier i Den Korte Snor? Er du samtidig i stand til at styrke andre fagprofessionelle i deres familiearbejde i kraft af dine erfaringer og viden? Så er du måske den familieaktivitetskoordinator, vi står og mangler. 

Den Korte Snor er en kriminalitetsforebyggende foranstaltning (Servicelovens § 52) til børn og unge mellem 10 og 17 år, der udviser uroskabende, kriminel eller bekymrende adfærd. Indsatsen består af intensiv kontaktpersonindsats og familiearbejde. Vores faglige afsæt tager udgangspunkt i den systemiske tænkning, og den narrative praksis. Vi arbejder derfor målrettet med de unges og familiernes fortællinger om sig selv.

Lige nu er vi på udkig efter en familieaktivitetskoordinator, der skal stå for kortvarige samtaleforløb med forældre samt udvikling og gennemførelse af familieaktiviteter for unge i Den Kortes Snor og deres forældre/netværk i samarbejde med indsatsens kontaktpersoner og sagsbehandlere. Gennem familiesamtaler og -aktiviteter arbejder vi med tillidsrelationer og interne relationer og dynamikker/samspil i familien. Vores mål er ofte at reducere konfliktniveauet i hjemmet.

Dine primære opgaver vil være

  • at planlægge og gennemføre familie- og netværksaktiviteter i samarbejde med sagsbehandlere og kontaktpersoner som led i det familiearbejde, som Den Korte Snor tilbyder
  • på egen hånd at gennemføre samtaleforløb med forældre til børn/unge indskrevne i Den Korte Snor i tæt samarbejde med sagsbehandlere og kontaktpersoner som led i det familiearbejde, som vi tilbyder 
  • at bidrage til udvikling af vores koncept for familiearbejde i Den Korte Snor i samarbejde med de to superviserende psykologer og sagsbehandlere/kontaktpersoner
  • at sikre og udvikle på eksterne samarbejdsrelationer, som kan styrke arbejdet med at bygge bro mellem de unge og kultur-, fritids- og foreningslivet

Derudover vil der i mindre omfang være opgaver af administrativ karakter knyttet til driften af Den Korte Snor.

I nogle af opgaverne vil du være relationen til familien, mens du i andre opgaver virker igennem andre fagprofessionelle, dvs. at du i udgangspunktet vil være observerende eller blot deltage i planlægning/tilrettelægning.

Du bliver en del af et mindre og velfungerende arbejdsfællesskab på Sundholmsvej med en leder, to psykologer og en skolekoordinator. Denne bydækkende enhed forestår bl.a. kompetenceudvikling og supervision af Den Korte Snors 16 kontaktpersoner og otte sagsbehandlere, som sidder fysisk i teams fire forskellige steder i København. Vi samles op til 10 gange årligt i forbindelse med undervisning i de metoder, vi anvender fx FIT, Narrativ praksis, SOS, Diamantforløb m.m.

Om dig

  • Du har en relevant faglig baggrund (pædagog, socialrådgiver, psykolog eller lignende).
  • Du har et systemisk afsæt, gerne en narrativ praksis.
  • Du har erfaring med familiebehandling udenfor rammerne af kommunekontoret.
  • Du har erfaring med familiebehandling i familier med etnisk minoritetsbaggrund. 
  • Du har en efteruddannelse som familiebehandler.
  • Du er indstillet på skiftende arbejdstider, herunder arbejde sen eftermiddag (to-tre gange ugentligt).
  • Du har mod på at stå for fysiske aktiviteter med den unge og familien i samarbejde med de fagprofessionelle.
  • Du ser dokumentation af dit arbejde som en naturlig del af din faglighed.
  • Du skal forvente cykelture rundt i byen flere gange ugentligt, da vi er forankret i forskellige lokalområder – vi stiller cykel og el-cykel til rådighed.

Vi tilbyder

  • et arbejde med høj grad af indflydelse og ansvar, hvor du kan sætte dit præg på udvikling af den faglige profil i Den Korte Snors familiearbejde 
  • faglig sparring med og støtte fra kompetente og engagerede kolleger med høj faglighed 
  • fleksibel arbejdstid 
  • muligheder for kompetenceudvikling og supervision 

Den Korte Snor er en del af Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge under Borgercenter Børn og Unge i Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Vi arbejder efter den gældende socialstrategi, som er vedtaget af Socialudvalget i Københavns Kommune. Arbejdsstedet er Sundholmsvej i København.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og reglerne om Ny Løn. Der vil blive indhentet referencer samt straffeattest/børneattest i forbindelse med ansættelse. Forventet start er den 1. april 2020.

Yderligere oplysninger 
Kontakt gerne leder af Den Korte Snor, Stine Røn Hartmann på 2324 3166. 

Søg via nedenstående link senest onsdag den 19. februar 2020.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler mandag den 24. februar.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.