Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Familiebehandler til Børnenetværket

Er du vores nye kollega? 
Børne- og Familiecentret søger en dygtig og engageret familiebehandler til Børnenetværket. Der er tale om en fast stilling på fuldtid (37 timer). Stillingen kræver en grunduddannelse, som pædagog eller lærer, gerne suppleret med en relevant efteruddannelse. 
 
Om jobbet  
Børnenetværket er et dagbehandlingstilbud i Familie & Forebyggelse, jfr. lov om social service § 52.3.3 og leverer ydelser til Vejle Kommunes Familie- og handicaprådgivning. 
 
Børnenetværket arbejder ud fra den systemiske reference ramme og målgruppen er børn i alderen 5-13 år. Det er ofte børn fra skilsmissefamilier, børn, der har en social belastet generationshistorik, og/eller hvis forældre ikke umiddelbart ønsker at indgå i behandlingen. Herudover kan det være børn fra familier med misbrugsproblematikker og psykisk sygdom. Ydelserne har fokus på at styrke barnet i dets mestring af hverdagen. Behandlingen har fokus på børnesamtalen. 
 
Børnenetværket sætter barnets perspektiv i centrum for udvikling af et bedre samarbejde rundt om barnet, og for forståelse af hvad det er barnet har brug for. Ydelsen indebærer intensivt samarbejde med forældre, skole og andre for barnet betydningsfulde personer.  
Barnet har det særlig svært i dets hverdag, og er typisk karakteriseret ved: 
  • Mange konflikter med andre børn og voksne. 
  • Mange konflikter i hjemmet. 
  • Er isoleret i forhold til kammerater. 
  • Er ukoncentreret i skolen. 
  • Er trist og indadvendt. 
  • Symptomer på angst. 
  • Har lavt selvværd og/eller lav selvtillid. 
  • Mistet lysten til at gå i skole - skoleværing. 
  • Kan blive fysisk voldsomme ved konflikt. 
  • Barn i klemme mellem fraskilte forældre, der samarbejder dårligt.  
Børnenetværket er endvidere kendt for at benytte gruppebehandling som metode og er optaget af fællesaktiviteter med børn, hvorved der både arbejdes socialpædagogisk og terapeutisk.  
 
I Børnenetværket er der to behandlere tilknyttet på hver familie –en primær og en sekundær. De to behandlere deler ud fra sagens behov og temaer tiden imellem sig.  
 
Det er primært en udgående funktion med fleksible arbejdstider. Der kan derfor indgå morgen, eftermiddag og/eller aften aftaler og halvdelen af arbejdstiden kan ligge før kl.8 eller efter kl.16. Grundet udgående funktion forventes det, at du har kørekort.  

Tiltrædelse: 1. maj 2018.
 
Vi forventer af dig  
  • Du har erfaring og/eller indblik i børnenes rammer inden for børnenes skolehverdag og familieliv. 
  • Du er uddannet pædagog – gerne med relevant efteruddannelse. 
  • Vi forventer, at du, som vores nye kollega, har erfaring og brænder for børnesamtalen, og familiesamtaler. 
  • Du har blik for at man kan bruge mange forskellige arenaer som baggrund for børnesamtalen. 
  • Du er indstillet på at indgå i et forpligtende fællesskab, hvor man har modet til at dele succeser og udfordringer med hinanden. 
  • Du er konstruktiv, løsningsorienteret og fleksibel i forhold til opgaver og arbejdstider.  
  • Der er en høj grad af metodefrihed, og alle forventes at kunne lære fra sig. 
  • Du er struktureret og har flair for at udføre den skriftlige dokumentation i arbejdet.  
  • Du besidder en robusthed, og kan være selvtilrettelæggende. 
  • Du er villig til at arbejde med FIT (Feedback Informed Treatment). 
  • Du kan samarbejde på tværs både i og uden for organisationen.  
  • Du bidrager til et godt arbejdsmiljø og tager medansvar for trivsel. 
  • Du kan se dig selv i den kultur, der er beskrevet og at du kan matche vores tilgang til de børn, unge og familier, vi samarbejder med. 
  • Du har kørekort, da der er tale om en udgående funktion. 
 
Vi tilbyder dig 
  • Du vil møde et engageret team med et højt fagligt niveau, der er opmærksomme på hinandens trivsel. 
  • Vi er et team med en anerkendende kultur, og vi har respekt for hinanden, vores familier og vores samarbejdspartnere. 
  • Vi arbejder selvstændigt såvel som to og to, og vi er arbejdsomme og fleksible i forhold til opgaveløsning. 
  • Vi værdsætter en hverdag med seriøsitet og samtidig med humoristiske nuancer. 
  • Vi er opmærksomme på ny viden, vi har supervision og fokus på faglighed og metode udvikling.  
 
Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny løn. Det er en fast fuldtidsstilling. 
 
Om os 
Børnenetværket er en del af Børne– & Familiecentret og vil bestå af 11 familiebehandler med dig. Børnenetværket (BNV) er et af 6 teams, der tilsammen udgør de ca. 95 medarbejdere i Børne- og Familiecentret v/ Familie & Forebyggelse.  
 
Målgruppen er udsatte børn, unge og familier. Personalet i Børne- & Familiecentret består primært af psykologer, pædagoger, lærer, socialrådgivere og SOSU-assistenter. 
 
Børne- & Familiecentret har egne lokaler på Staldgårdsgade 10 C og Boulevarden 19 K og BNV har fast base på Staldgårdgade 10 C.  Vi har fælles teamleder sammen med Unge- & Familieindsatsen.  
 
Flere oplysninger  
Flere oplysninger kan fås hos Teamleder Michael Strandgaard Krause på tlf. 30 66 95 11. 
 
Du kan også læse mere om os på www.bfc.vejle.dk.  
 
Ansøgningsfrist  
Vi skal have din ansøgning med referencer og dokumentation for uddannelse senest fredag 9. marts 2018.   
 
Ansættelsessamtalerne forventes holdt mandag 19. marts 2018. 
 
Profilanalyse 
Vi benytter eventuelt cases i forbindelse med ansættelsen. 

Børne- og straffeattest 
Vi indhenter Børneattest og straffeattest. 
 
Send din ansøgning 
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. 
 
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.  
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.  
 
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.  
 
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning og jobsøgning til din evt. partner. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.  
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her