Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Familieplejekonsulent til Socialafsnittet i Center for Børne- og Ungerådgivning

Ballerup har indført ”Sverigesmodel” og insisterer på kvalitet i arbejdet med børnene og deres familier.
Vil du være med til at styrke indsatsen til vores anbragte børn under 18 år?
 
I Ballerup Kommune er vi ambitiøse og har med indførslen af en ”Sverigesmodel” fra starten af 2017 styrket den tidlige forebyggende indsats og ikke mindst det socialfaglige myndighedsarbejde. For de børn og unge, der i perioder ikke kan bo hjemme, ønsker vi et styrket fokus på kvaliteten i anbringelsen, og på hvordan vi kontinuerligt kan bringe barnet/den unge tættere på almen-området. Én af vores dygtige familieplejekonsulenter, har fået andet job, og derfor har vi nu en fast, fuldtids-stilling ledig til besættelse pr. 1. april 2018.
 
Som familieplejekonsulent i Ballerup bliver du en vigtig del af vores Familieplejeteam på i alt 4 familieplejekonsulenter. Familieplejen er organiseret i Socialafsnittet i Center for Børne- og Ungerådgivning sammen med socialrådgivere indenfor det sociale myndighedsområde og handicapområdet samt vores to decentrale institutioner (Ballerup Ungdomspension og Ballerup Familiehus). Herudover består centeret af et PPR-afsnit og et team med Ungeindsatser (SSP og opsøgende team). I centeret arbejdes der insisterende tværfagligt i distrikterne mellem pædagogiske vejledere, psykologer, logopæd’er, motorikkonsulenter og socialrådgivere ud fra en fælles børne- og ungestrategi.
 
Med beslutningen om indførsel af en ”Sverigesmodel”, fik man som socialrådgiver et sagstal på ca. 20 sager. Vi ønsker et tættere og mere forpligtende samarbejde med familierne, deres netværk og de samarbejdspartnere, der er rundt om dem. Vi tager afsæt i den løsningsfokuserede metode Signs of Safety. Det er vores ambition, at for de børn og unge, som i perioder ikke kan bo hjemme, skal vi kontinuerligt arbejde på, at alle børn oplever sig som en del af fællesskabet og at anbringelsen giver livsduelighed, har fokus på uddannelse og bringer barnet tættere på almen-området. Sverigesmodellen har bl.a. fokus på øget opfølgning, og sætter bevægelsen ned ad indsatstrappen som omdrejningspunkt for en succesfuld implementering.
 
Du vil opleve et Familieplejeteam, som brænder for kontakten med de anbragte børn og deres plejefamilier. Du vil få rig mulighed for at være en del af vores fortsatte implementeringsfase af ”Sverigesmodellen”, i Ballerup kaldet Fællesskabsmodellen og medvirke til den fortsatte udvikling af Fællesskabsmodellen sammen med resten af centeret. Dine øvrige specifikke opgaver vil bl.a. bestå af
 

  • Visitation og matchning af barn og anbringelsessted
  • Vederlagsfastsættelse i forhold til plejefamilier
  • Vejledning og supervision af plejefamilier
  • Tilsyn og opfølgning med plejefamilierne
 
VORES FORVENTNINGER TIL DIG
  • Du er uddannet socialrådgiver/socialformidler/pædagog og gerne med en videreuddannelse indenfor supervision
  • Du har solid erfaring med arbejdsområdet
  • Du finder inddragelsen af familiens netværk afgørende for de holdbare løsninger
  • Du er en holdspiller
  • Du er psykisk robust og omstillingsparat
  • Du finder både tværfagligt og tværsektorielt samarbejde væsentligt
  • Du har lyst og evne til at arbejde systematisk, målrettet og helhedsorienteret
  • Du har et positivt menneskesyn
  • Du har kørekort. Ballerup kommuner stiller biler til rådighed ift. tjenestekørsel
 
FRA OS
  • Får du en ambitiøs arbejdsplads
  • Får du fleksibel arbejdstid, hvor du må påregne en del tjenstlig kørsel
  • Får du stillet krav om høj faglighed
  • Får du kompetenceudvikling
  • Får du gode kollegaer, der glæder sig til at byde dig velkommen
  • Får du en introduktionsplan
  • Får du et tæt samarbejde med ledelsen
  • Får du en travl og spændende hverdag
  • Får du ekstern supervision
 
Hvis ovenstående har vakt din interesse, skal du ikke tøve med at skrive til os. Vi glæder os til at høre fra dig.
 
LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
 
YDERLIGERE INFORMATION
Yderligere information kan fås ved henvendelse til familieplejekonsulenterne Johanne Reith på telefon 2142 0378, Christina Roland på telefon 4477 2108 eller Ulla Ipsen på telefon 4175 1244.
 
ANSØGNINGSFRIST: 19. FEBRUAR 2018 – KL. 10.00
Forventet ansættelsessamtaler: Onsdag den 21. februar 2018

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, dit CV og dit uddannelsesbevis.





Ballerup Kommune

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her