Lægemiddelteamet søger en alsidig farmaceut med gode formidlingsevner og erfaring med rationel farmakoterapi.
Om stillingen
Du skal være med til at styrke og udvikle vores indsats for rationel farmakoterapi i både primær- og sekundærsektoren.
Du bliver en del af Lægemiddelteamet, som består af to farmaceuter, en økonom og en praktiserende læge, der er tilknyttet to dage om ugen. Vi arbejder tæt sammen med Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi på Odense Universitetshospital/Syddansk Universitet.
Du vil deltage i løsningen af vores mange forskellige opgaver, for eksempel
- Sekretariatsbetjene Det Regionale Lægemiddelråd og Lægemiddelkomitéen for Almen Praksis
- Bidrage med specialviden ved behandling af lægemiddelrelaterede sager til administrative og politiske udvalg
- Analysere lægemiddelforbrug og formidle data
- Skrive artikler til vores nyhedsbreve Nyheder om lægemidler og Praksisnyt
- Deltage i planlægning og afholdelse af møder, temadage, kurser og praksisbesøg
- I samarbejde med IRF og de øvrige regioners lægemiddelkonsulenter at udarbejde materiale, der understøtter rationel farmakoterapi
Lægemiddelteamet ledes af en teamleder med reference til afdelingschefen. Da det er vores teamleder som er rejst, er der mulighed for at stillingen kan besættes som teamleder for den rette ansøger.
Om dig
Du er uddannet farmaceut med bred erfaring med rationel farmakoterapi i primær- og/eller sekundærsektoren. Du har sans for både helheden og detaljen, og du formår at få opgaverne ud over rampen. Du har fokus på både drift og udvikling, og du trives med at have mange opgaver i gang på samme tid. Du har flair for tal og erfaring med at arbejde med lægemiddeldatabaser. Vi forventer at du er god til at kommunikere med andre faggrupper, og at du har gode formidlingsevner mundtligt og især skriftligt. Det er en fordel, hvis du har kørekort, da vi har nogen mødeaktivitet rundt omkring i regionen.
Om os
Vi er et lille velfungerende team, som holder meget af det tværfaglige samarbejde. Vi har en uformel omgangstone, og vi ser vores forskelligheder som en styrke.
Vi hører organisatorisk til i Praksis, som er en afdeling med 40 medarbejdere, som arbejder med drift, planlægning og udvikling inden for sundhedsvæsenets praksisområde.
Flere informationer
Dit arbejdssted bliver Regionshuset i Vejle. Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Løn og ansættelsesvilkår i forhold til gældende overenskomst. Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2019 eller snarest muligt.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte regional lægemiddelkonsulent, farmaceut Wiebke Boman Hansen på tlf. 2181 8092 eller wbh@rsyd.dk eller afdelingschef Frank Ingemann Jensen på tlf. 7663 1381 eller frank.ingemann.jensen@rsyd.dk
Ansøgning
Ansøgningsfristen er 14. februar 2019.
Vi forventer at holde 1. samtaler den 27. februar og evt. 2. samtaler den 12. marts.
Mellem første og anden samtalerunde vil der eventuelt blive gennemført en personprofilanalyse.