Farmakonom Distributionen

Farmakonom til Distributionen

Region Hovedstadens Apotek 

  Tror du på, at høj kvalitet og kundetilfredshed kommer af gode og kvalitetsbevidste medarbejdere, et velfungerende kvalitetsstyringssystem, samt et velfungerende logistikkoncept under løbende forbedring, og brænder du for at arbejde med lægemiddelfaglige opgaver? 
Så brug et par minutter på at læse videre. 
 
Din arbejdsplads i logistikafdelingen på Region Hovedstadens Apotek er beliggende i Herlev med gode parkeringsforhold og let adgang til offentlig transport. 
 
En af vores farmakonomer har fået job i vores naboregion. Vi søger derfor en farmakonom til opgaver i forbindelse med kundeservice og distribution. Hvis du har flair for it og har lyst til at yde en god kundeservice f.eks. opnået i lignende virksomhed eller på et privat Apotek - så er du måske den farmakonom, vi mangler i vores Distributionsafdeling. Ansættelse er den 1. april 2018 eller hurtigst muligt derefter. 
Om dig: Vi vil gerne have en kollega, der er udadvendt og kan lide at udføre mange opgaver på samme tid. Samtidigt skal du kunne tage ansvar og have fokus på såvel dit eget som på dine kollegaers gode arbejdsmiljø. Vi forventer at du:

  • Er uddannet farmakonom og brænder for dit fag
  • Har lyst til og erfaring med at yde god kundeservice
  • Kommunikerer klart og positivt både eksternt og internt i organisationen
  • Har overblik og samtidigt sans for detaljen
  • Tager initiativer og ser løsninger frem for problemer
  • Er en holdspiller, der samtidigt kan og vil tage selvstændige beslutninger
  • Har et smittende humør og hver dag ønsker at bidrage til at nå afdelingens fælles mål
  • Har flair for it, gerne kendskab til Navision/NAV 2017
Om os: Region Hovedstadens Apotek leverer lægemidler og serviceydelser til hospitaler og psykiatri i Region Hovedstaden, ligesom vi leverer til en række eksterne kunder og det grønlandske sundhedsvæsen. Der er ansat 560 medarbejdere på Apoteket.   
Vores Logistikafdeling er omdrejningspunktet for Apotekets varestrøm, hvor vi hver dag leverer mere end 18.000 pakninger med medicin. Vi modtager og indlagrer varer fra Apotekets leverandører, samt modtager bestillinger, plukker, pakker og forsender medicin til vores kunder. I Logistikafdelingen er vi 70 medarbejdere, og vi er et fagligt dygtigt team bestående af akademikere, farmaceuter, farmakonomer og portører. Vi går til opgaverne med et stort professionelt engagement, og sætter samtidigt pris på en uformel omgangstone og godt humør. 
Om jobbet: Som farmakonom i Distributionen er dine opgaver håndtering af medicinbestillinger fra hospitalsafdelingerne enten i vores ApoVision system, via mail eller ved personlig telefonbetjening.

Dine opgaver består i:

  • Ansvarlig for at ordrerne plukkes og pakkes til aftalt tid
  • Besvare spørgsmål fra medicinservice og hospitalsafdelingerne
  • Rådgive om substitutioner
  • Udføre diverse opgaver i forbindelse med ordrehåndtering
  • Fremtage og pakke medicin
Hvad tilbyder vi:
  • En arbejdsplads, hvor der også er plads til at være menneske 
  • En arbejdsplads, hvor der dokumenterbart er en god balance mellem arbejde og fritid 
  • 37 timers arbejdsuge med fleksordning og betalt frokostpause. Desuden er der nyindrettet motionsrum og mulighed for massage i arbejdstiden, samt en aktiv kunstforening. 
  • Løn der modsvarer dine erfaringer og som i øvrigt står mål med stillingens krav, samt en god pensionsordning 
På Apoteket arbejder vi målrettet med Egetansvar. Det betyder, at både medarbejdere og ledere har et ansvar for, at hver dag bliver en god dag.

Løn og ansættelsesforhold: Stillingen er en fuldtidsstilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst. Ansættelse er 1. april 2018 eller hurtigst muligt derefter. 
Flere oplysninger: Ansøgningsprocedure: Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Christina Hansen, 44 57 77 81 eller Afdelingsleder Mette Bjeldbak-Olesen på tlf. 44 57 77 80  
Du kan læse mere om Apoteket på: http://www.apoteket-regionh.dk 
Ansøgningsfristen er den 22. februar kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler i uge 8/9  
 
Ansøgning og CV skal sendes online via linket herunder. Bemærk, at din ansøgning kan blive opbevaret og anvendt ved andre lignende stillinger på Apoteket. 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:8. februar 2018
Udløbsdato:22. februar 2018

Farmakonom til varemodtagelse og lager

Logistik

Herlev
Farmakonom til Varemodtagelse og Lager Region Hovedstadens Apotek Tror du på, at høj kvalitet og kundetilfredshed kommer af gode og kvalitetsbevidste medarbejdere, et velfungerende kvalitetsstyringssystem, samt et velfungerende logistikkoncept under...
Indrykket:14. februar 2018
Udløbsdato:16. marts 2018

Vikar for Farmakonom i Central Service Produktion afdeling/Herlev/Region Hovedstadens Apotek.

Produktion

Herlev
Vikar for Farmakonom i Central Service Produktion afdeling Herlev Region Hovedstadens Apotek. Central Service Produktion afdeling er en lille afdeling der varetager fremstilling af magistrelle lægemidler til Region Hovedstadens patienter. Afdelingen...