Er du en faglig dygtig farmakonom, som godt kan se dig selv i en stilling, som varierer mellem praktisk produktion og klinisk faglig modtagelse af kemobestillinger.
Du bliver en del af et dygtigt produktionsteam på i alt 23 medarbejdere fordelt mellem farmakonomer og andet produktionspersonale.
Vi producerer og leverer kemoterapi til patienter på afdelingerne på sygehuset i Roskilde. Medicinbestillingerne modtager vi dagligt fra afdelingerne via Sundhedsplatformen, men antallet og typen af bestillinger til patienterne er varierende, hvilket betyder, at vi altid skal være klar til at fremstille en nyt specielt lægemiddel til den enkelte patient. Særligt er det, at vi arbejder med korte deadlines, da alle de lægemidler vi fremstiller skal indgives på det præcise tidspunkt, hvor patienterne kommer på sygehuset. Derfor skal du have et godt overblik, men samtidig have fuldt fokus på kvalitet og patientsikkerhed.
Jobbet består af:
-
Modtage bestillinger via Sundsplatformen
-
Kontakt til sundhedspersonale på afdelingerne
-
Kontrol og håndtering af bestillinger
-
Fremtagning af varer til produktion
-
Produktion af kemoterapi
-
Produktionsrelaterede faglige og praktiske opgaver
Vi tilbyder dig
-
Grundig oplæring i alle opgaver du kommer i berøring med
-
En omskiftelig hverdag i et GMP-reguleret miljø
-
Varierende arbejdsdage med mange deadlines
-
Personlig udvikling
-
Betalt frokost- og kaffepause
-
En arbejdsplads med fokus på samarbejde og trivsel
-
Mange gode kolleger
Vi lægger vægt på, at du
-
Er detaljeorienteret og omhyggelig
-
Har erfaring - eller lyst til at arbejde i produktion under GMP
-
Kan bevare overblik og agerer konstruktivt i pressede situationer
-
Er god til at samarbejde og har lyst til at få dagens opgaver til at lykkes
-
Kan håndtere skiftende opgaver hen over én arbejdsdag
-
Vil bidrage til et godt arbejdsmiljø
Arbejdstid:
37 timer/uge indenfor tidsrummet kl. 6.00 – 16.30, efter en fast plan.
Weekend- og aftenarbejde forekommer i perioder, mest ved helligdage.
Ansøgningsfrist er 15. marts, men der indkaldes til samtale løbende.
Om Sygehusapoteket
Sygehusapoteket er et selvstændigt virksomhedsområde med 225 medarbejdere, som leverer lægemidler, medicinservice og klinisk farmaceutisk service til sygehusene i Region Sjælland. Vi indkøber lægemidler og producerer også lægemidler både til lager og til den enkelte patient, især kemoterapi til kræftpatienter. Vi håndterer lægemidler for 1 mia. kr. om året.
”Med fokus på lægemidler gør vi vores bedste for, at medmennesker med behov for sygehusbehandling er trygge, velbehandlede og bedre i stand til at klare dagen i morgen”
Du kan læse mere om Sygehusapoteket her.