Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Farmakonom til medicinmanagement og medicinservice BFH

Farmakonom søges til kliniske patientnære opgaver og medicinservice på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler

Er du uddannet farmakonom og har lyst til, at komme tættere på patienten, og være med til at udvikle arbejdet i klinikken - så er muligheden der nu.
I Klinisk Farmaceutisk Service på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, søger vi en farmakonom til et barselsvikariat i medicinmanagement og medicinservice.

Vi er en Apoteksenhed med 16 medarbejdere på både Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, fordelt på ca. 12 farmakonomer og 4 farmaceuter. Vi arbejder med medicinservice og klinisk farmaceutiske ydelser på afdelingerne.

Medicinmanagement er en ydelse er i rivende udvikling. Ydelsen består i, at farmakonomer varetager dispensering og administration af patienternes medicin under indlæggelse og ved udskrivelse. Du vil blive uddannet til dette gennem en grundig sidemandsoplæring samt undervisning og kvalificering.
Du vil også være tilknyttet medicinservice, som står for at afdelingerne har den medicin, de har behov for med fokus på patientsikkerhed og lægemiddeløkonomi. Der vil også forestå en grundig oplæring i medicinservice. Du vil når du er kvalificeret indgå i en rotation mellem medicinservice og medicinmanagement.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Tager eget ansvar med respekt for fælles beslutninger.
  • Er fleksibel og god til at tilrettelægge din arbejdsdag.
  • Omstillingsparat, initiativrig og brænder for klinisk farmaci.
  • Er positiv og udadvendt og parat til at tage et ansvar for din og Apoteksenhedens trivsel, både fagligt og socialt.
  • Har en anerkendende tilgang til samarbejdspartner og kollegaer.
  • Har en lyst til en tættere kontakt med patienter.
  • Kan møde ind ca. kl. 6.45 (så de er klar i klinikken kl. 7), når du er i medicinmanagement, både på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler.
Vi kan tilbyde:
  • Oplæring og kvalificering i medicinmanagement og medicinservice.
  • Et selvstændigt og spændende job med afvekslende arbejdsopgaver.
  • 15 engagerede kollegaer, der vægter arbejde med udvikling både af organisation og vores ydelser med udgangspunkt i patienten.
  • En enhed der har opnået en naturlig og respekteret plads på hospitalet, og som samarbejder med alle faggrupper i hverdagen.
  • 37- timers arbejdsuge med flexordning.
Ved ansættelse er det en fordel, hvis du har kendskab til medicinservice, medicinmanagement samt Apovision og/eller har LIF.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Efter gældende overenskomst med Farmakonomforeningen. Stillingen er et barselsvikariat til besættelse pr. 1. juni 2018 eller snarest.

Yderligere oplysninger:
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte farmaceut Ditte Toft Thygesen 2323 0672

På Region Hovedstadens Apotek arbejder vi målrettet med Eget Ansvar. For os betyder det at både medarbejdere og ledere forpligter sig til at tage ansvar for at hver dag bliver en god dag.
Apoteket bygger på værdierne- Tillid, Helhedssyn og Åbenhed

Ansøgningsfristen er den 19. april 2018 kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler i uge 17.

Ansøgning og CV sendes via linket herunder. Bemærk at din ansøgning kan blive opbevaret og anvendt ved andre lignende stillinger på Apoteket.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her