Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fast ansættelse af dyrlæger til Veterinær ØST, Korsør

VeterinærØST søger dyrlæger med interesse for dyrevelfærd, veterinærmedicin, dyretransport, smitsomme sygdomme hos husdyr samt animalske biprodukter.

Stillingerne er som udgangspunkt 37 timer og med tjenestested i Korsør.

Tiltrædelsestidspunktet er 1. januar 2021

Arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. kunne omfatte:
• vurdering af transportegnethed af dyr i forbindelse med eksport og samhandel
• dyrevelfærdskontrol
• medicinkontrol i besætninger
• bistand til politiet i forbindelse med mistanker om dyreværnsovertrædelse
• opgaver omkring kontrol i hundekenneler, hundepensioner og hundeinternater
• overvågning og bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme.

Kendetegnende for veterinærenhedens arbejde er, at det er meget varieret og, at der altid sker noget nyt og spændende.

Arbejdsmiljø og –kultur:
Vi har en åben og fri tone i arbejdet. Det tillægges meget stor betydning, at de enkelte medarbejdere trives i jobbet, og der gives mulighed for både personlig og faglig udvikling under hensyntagen til såvel medarbejderens som arbejdspladsens behov. Evnen til arbejde i teams er essentiel for vores hverdag, hvor kulturen er præget af, at vi hjælper hinanden med at udføre de fagligt krævende opgaver bedst muligt inden for de givne rammer. Vores daglige arbejde udføres i fagligt sammensatte teams med nogle hovedfokusområder f.eks. Biproduktteam, Fjerkræteam, Kvægteam, og Svineteam. Dertil kommer et beredskabsteam hvor man arbejder samtidigmed at man er placeret i et andet team.

Det forventes, at du er i stand til at tage et selvstændigt ansvar for arbejdets planlægning og udførelse.

Faglige kvalifikationer:
Du skal have en dansk autorisation som dyrlæge. Nyuddannede, som har interesse, opfordres også til at søge stillingen. Erfaring fra praksis eller fra lignende arbejde vil være en fordel, men ingen betingelse.

Kørekort til personbil er en forudsætning.

Personlige kvalifikationer:
Engagement, omgængelighed og gode samarbejdsevner vil blive vægtet højt.

Da vi til tider har meget travlt, må du også være god til at arbejde i et relativt hektisk arbejdsmiljø og have en stor portion humoristisk sans.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten indgået mellem Finansministeriet og en række AC-organisationer.

Henvendelse og ansøgning
Nærmere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til veterinærchef Birgit Hendriksen, tlf. 72276150.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt eksamensbevis, CV og andre relevante bilag online i vores rekrutteringssystem på mfvm.dk/job senest den 22. november 2020.

Fødevarestyrelsen opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.