Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Faste afløsere med sundhedsfaglig baggrund til Center for Demens - Lindehusene på Nørrebro

Er du ved at læse til sygeplejerske, ergoterapeut, social- og sundhedsassistent/-hjælper, pædagog eller andet sundhedsfagligt relevant? Vil du gerne supplere din SU, og vil du være en del af et spændende hus i udvikling? 

I Center for Demens - Lindehusene søger vi faste kollegaer til weekendstillinger hver 3. weekend.  Der vil være mulighed for at tage flere vagter, både dag-, aften- og nattevagter.

Vi søger kollegaer, som er nysgerrige og fagligt reflekterende. Hos os får du mulighed for at gøre en kæmpe forskel for borgere med komplekse demensforløb. Sammen med dine øvrige kollegaer kommer du til at tage hånd om alle aspekter af borgerens liv i et tværfagligt miljø med fokus på beboerens ressourcer og behov. 

Vi søger dig, der

  • er i gang med en sundhedsfaglig uddannelse 
  • er mødestabil
  • ser dokumentation som en del af opgaven 
  • er ansvarlig
  • har lyst til at lære mere om demens

Du bliver en central del af vores opgaveløsning ud fra et helhedsorienteret perspektiv.

Du vil være i et fast weekendteam omkring beboerne og udføre opgaver indenfor pleje, personcentrerede omsorgsteorier og være i tæt kontakt med de pårørende.  

Du bidrager positivt til vores arbejdsfællesskab ved at kunne arbejde både selvstændigt og sammen med andre med åbenhed og respekt.  

Om os
Center For Demens - Lindehusene har til huse i nyistandsatte bygninger i den grønne oase De Gamles By på Indre Nørrebro, og vores plejeafdelinger ligger i to tætbelliggende huse.

I det ene hus (Afd. A) bor 27 beboere, der alle primært er under 65 år, og i det andet hus (Afd. B) bor 32 beboere på skærmede demenspladser.

Vores fælles kerneopgave er at arbejde målrettet for at understøtte et selvstændigt, meningsfuldt og trygt liv for demensramte borgere og deres pårørende gennem fokus på fællesskab, personcentreret omsorg og en rehabiliterende tilgang i hele sygdomsforløbet. Vi vægter respekt, nærvær og involvering af det enkelte menneskes ressourcer højere end noget andet og tilstræber at udvikle ny viden gennem kreativitet, vedholdenhed og samarbejde på tværs.

Vi tilbyder

  • gode muligheder for at præge dine arbejdsopgaver 
  • fokus på det gode arbejdsmiljø 
  • tæt samarbejde med kollegaer 
  • praktisk erfaring til din uddannelse 

Ansættelsesforhold
Der er tale om faste stillinger hver 3. weekend i dagvagt.

Du vil blive ansat i Lindehusene Afd. A eller B med reference til afdelingslederen.  

Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Tiltrædelse snarest muligt. 

Mere information
Du kan læse mere om os på vores hjemmesider https://boligertilaeldre.kk.dk/plejehjem/lindehusene og https://demens.kk.dk/.

Du er også velkommen til at kontakte os med spørgsmål på 4470 5700.

Søg via nedenstående link senest fredag den 18. september 2020
Vi forventer at afholde samtaler i uge 39.

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om os på vores-hverdag.dk.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.