Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Faste tilkaldevikarer søges til botilbud for borgere med autismespektrum forstyrrelser

Vær med til at skabe stabilitet og struktur i borgernes hverdag

Vi arbejder ud fra principperne i low arousal og visuel struktureret pædagogik. Vi tror på, at stressminimering og tydelig ensartet struktur, skaber ro og trivsel hos vores beboere. Vores mål er at maksimere livskvaliteten og minimere mængden af problemskabende adfærd for vores borgere. Din hverdag afhænger meget af hvilke borgere, du bliver tilknyttet. Vi er opdelt i små dedikerede teams og primært tilknyttet en bestemt beboer, oftest med en 1:1-normering.

Vi søger kolleger til en fast gruppe af vikarer, der er introduceret til enkelte borgere og dermed kan være med til at sikre stabilitet i hverdagen. Det vil være med varierende timetal, men med fleksibilitet og fagligt engagement, vil du hurtigt blive en stor og vigtig del af husets hverdag.

Stor frihed i dit arbejdsliv og mulighed for fast stilling

  • Du bestemmer selv hvor mange indmøder, du vil sige ja til
  • Indmøderne er typisk på 14 timer
  • Du får grundig intro til den enkelte borger
  • Du modtager en timeafregning, hvor pension er indeholdt i timeprisen
  • Flere af vores vikarer ender i faste stillinger i Habitus
Er du nysgerrig på at arbejde på et højt specialiseret bo- eller dagtilbud og evt. interesseret i en fast stilling, kan et vikarjob være indgangen til et godt samarbejde.

Vi lægger vægt på, at du:

  • er robust og kan bevare roen i pressede situationer, fx i forbindelse med udadreagerende adfærd
  • er fleksibel, omstillingsparat og mødestabil
  • er tydelig i din kommunikation, både mundtligt og skriftligt
  • kan arbejde selvstændigt i det daglige
  • det er en fordel, hvis du er uddannet pædagog eller har erfaring fra handicap/-autismeområdet eller psykiatrien
  • har kørekort B
Om os
HabitusHuset Skellebjerg er et nyere botilbud med plads til 9 borgeres unikke liv og hverdag. Vi har til huse i en gammel, smuk skolebygning, som er gennemgående renoveret med særligt fokus på, at indretningen kan imødegå vores borgeres behov og udfordringer. Du bliver en del af en gruppe dedikerede kolleger, som arbejder målrettet på at skabe gode rammer og liv for borgerne.

Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø og vi gør en dyd ud af at fejre traditionerne og de små milepæle i hverdagen. Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø blandt personalet også er med til at skabe et godt miljø for vores borgere.

Alle vores borgere har gennemgribende udviklingsforstyrrelser indenfor autismespektret samt problemskabende adfærd. Mange har også psykiatriske overbygninger samt mental retardering i middel eller svær grad og dermed lavt funktionsniveau.

Information og rekrutteringsproces

Er du interesseret i at høre mere, er du velkommen til at kontakte botilbudsleder Marion Lomholt på tlf. 22 25 43 53.

Ansøgningsfrist d. 18. oktober 2020. Vi ansætter løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Ansøg via linket og vedhæft en kort beskrivelse af, hvorfor du søger stilling samt dit CV og uddannelsesbevis. Grundet GDPR håndterer vi ikke ansøgninger pr. mail. Vi glæder os til at læse din ansøgning.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.