Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Faste tilkaldevikarer søges til dagtilbud i Brøndby for borgere med autismespektrum forstyrrelser

Er frihed i dit arbejdsliv vigtigt for dig? Har du lyst til at være en del af Habitus, hvor vi arbejder dedikeret på at yde høj faglig omsorg til vores borgere? Så er du måske vores nye vikar? Vi søger vikarer til vores dagtilbud Brøndbyskoven

Om os
HabitusHuset Brøndbyskoven er et dagtilbud, som er en del af Habitus og danner rammen for 17 unikke menneskers hverdag. Brøndbyskoven er en spændende og udfordrende arbejdsplads med engagerede medarbejdere, som arbejder dedikeret og fokuseret med vores brugere. Vores brugere har alle autismespektrum-forstyrrelser og de fleste har kormobiditet fx ADHD, epilepsi, OCD og angst. Det er ikke ualmindeligt med udadreagerende adfærd. Alle har behov for at være i et særligt tilrettelagt pædagogisk miljø.

Vi søger kolleger til vores gruppe af vikarer, der er introduceret til enkelte borgere og dermed kan være med til at sikre stabilitet i hverdagen, særligt i sommerperioden, hvor mange har brug for ferie.

Fagligt miljø
Vi arbejder ud fra principperne i low arousal og visuel struktureret pædagogik. Vi tror på, at stressminimering og tydelig ensartet struktur, skaber ro og trivsel hos vores borgere. Vores mål er at maksimere livskvaliteten og minimere mængden af problemskabende adfærd for vores borgere. Din hverdag afhænger meget af hvilke borgere, du bliver tilknyttet.

Vi er opdelt i tre teams, som har 5-7 brugere med en-til-en normering tilknyttet. Vores fokus er på at udvikle den enkelte brugers selvstændighed og højne deres trivsel og livskvalitet. Der arbejdes med en visualiseret, struktureret pædagogik for at give brugeren forudsigelighed og tryghed i hverdagen. Arbejdstiden ligger i tidsrummet 8.30-15 på hverdage.

Stor frihed i dit arbejdsliv og mulighed for fast stilling

  • Du bestemmer selv hvor mange indmøder, du vil sige ja til
  • Du får grundig intro til huset og de brugere, du skal arbejde med
  • Du modtager en timeafregning, hvor pension er indeholdt i timeprisen
Flere af vores vikarer ender i faste stillinger i Habitus - Er du nysgerrig på at arbejde på et højt specialiseret dagtilbud og evt. interesseret i en fast stilling, kan et vikarjob være indgangen til et godt samarbejde.

Vi lægger vægt på, at du:

  • er robust og kan bevare roen i pressede situationer, fx i forbindelse med udadreagerende adfærd
  • er ansvarlig, pligtopfyldende og mødestabil
  • er tydelig i din kommunikation, både mundtligt og skriftligt
  • kan arbejde selvstændigt i det daglige
  • det er en fordel, hvis du er uddannet pædagog eller har erfaring fra handicap/-autismeområdet eller psykiatrien
  • det er et krav at du har kørekort
Information og rekrutteringsproces
Der er opstart snarest muligt, og der vil derfor afholdes samtaler løbende.

Hvis du har spørgsmål til stillingerne, så kontakt Betina Førgaard 25 25 77 28

Ansøg via linket og vedhæft en kort beskrivelse af, hvorfor du gerne vil være vikar i Habitus samt dit CV og evt. uddannelsesbevis. Vi glæder os til at læse din ansøgning. Der bliver indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelse.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.