Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fastholdelsesindsats for sygemeldte

Vi øger indsatsen og søger to nye kollegaer til henholdsvis den tidlige indsats og den længerevarende indsats for sygemeldte borgere i Hillerød.

Vi søger dig som ved, at en tidlig indsats er afgørende, for at kunne bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet og som har kompetencen og viljen til at tro på borgers mulighed for at komme i job - også i perioder hvor vejen virker lang.

Fastholdelsesteamet er kendetegnet ved fagligt dygtige og erfarne kollegaer, hvor videndeling sættes højt og hvor vi er fælles om at skabe de gode resultater. Vi lægger vægt på et arbejdsmiljø der er præget af fællesskab men også selvstændighed i opgaveudførslen. Vi værner om at være opmærksomme på hinanden og udvise hjælpsomhed når der er behov for det.

Teamet består af i alt 19 kollegaer, fordelt på 14 Jobkonsulenter, 2 virksomhedskonsulenter, 2 fagkoordinatorer, og en leder. Vi arbejder i teams der varetager henholdsvis den tidlige indsats og den længerevarende indsats.

I Hillerød Kommune har vi en ambition om en tidlig, virksomhedsrettet og sundhedsrettet indsats for alle målgrupper. Udgangspunktet for vores arbejde er borgerens Min Plan. Vi søger hele tiden at udvikle og forbedre vores tilgang til opgaven, så borgers vej til arbejdsmarkedet bliver både synlig og meningsfuld. Vi sætter derfor ind med en tidlig og koordineret indsats, som skal understøtte borgerens tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Hvis planen om tilbagevenden er udfordret, sættes der ind med en tværfaglig sparring med blandt andet psykiater og virksomhedskonsulent.

Vi har et godt og tæt samarbejde med de øvrige teams i Jobcentret, men også med andre afdelinger. I Hillerød Kommune er der generelt et vedvarende fokus på, at samarbejde på tværs gør en forskel når vi skal lykkedes med indsatsen.

Opgaven i den tidlige indsats
er at støtte nysygemeldte borgere tilbage i nuværende eller i andet job. Det gør vi i høj grad ved

  • individuelle samtaler med borgeren,
  • ved at koordinere indsats mellem borger, arbejdsgiver og egen læge,
  • holde samtalerne på arbejdspladsen når det giver mening,
  • udarbejde genoptrapningsplaner og
  • tilbyde relevante sundhedstilbud.

Opgaven i den langvarige indsats
er at fastholde fokus på job også selvom jobbet synes langt væk. Det gør vi ved at
  • fastholde dialogen om fokus på job
  • samarbejde tværfagligt og koordineret
  • at udvikle og afklare arbejdsevnen i samarbejde med egen læge, sundhedskoordinator/ klinisk funktion, virksomhedskonsulent, Sundhedscentret eller psykiater.

Fælles opgaver for både den tidlige og den langvarige indsats
er at
  • afholde lovpligtige såvel som behovsbestemte samtaler med borger,
  • afholde samtaler med arbejdsgivere og samarbejdspartnere i forhold til at bringe sygemeldte hurtigt tilbage i arbejde,
  • tage stilling til uarbejdsdygtighed i forhold til både den smalle og brede vurdering,
  • visitere til beskæftigelsesrettede tilbud,
  • lede processer i forhold til borgernes mål og sikre progression i forløbet samt
  • vurdere behovet for og igangsætte tværfaglige indsatser.

Vi lægger vægt på, at du
  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler, eller har anden relevant uddannelse
  • Har gode samarbejdsevner og ønsker at indgå i et engageret team
  • Har erfaring fra eller kendskab til sygedagpenge- og jobafklaringsområdet
  • Er systematisk, ansvarsbevidst og engageret i målgruppen og dine kolleger
  • Er udadvendt, serviceminded og har et godt humør
  • Har gode kommunikationsevner, såvel skriftligt som mundtligt
  • Har erfaring med anvendelsen af Momentum og andre relevante IT-værktøjer

Vi tilbyder
Du bliver kollega på en spændende udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor du får mulighed for at præge arbejdsdagen og afdelingens løbende udvikling sammen med dygtige kolleger. Vores hverdag er præget af god stemning, høj arbejdsmoral og arbejdsglæde.

Du tilrettelægger selv din arbejdsdag, hvor du får god faglig vejledning og sparring med udgangspunkt i teamets fælles mål og værdier.

Vi tilbyder endvidere
  • En arbejdsplads, præget af høj grad af tillid og frihed under ansvar
  • Synlig ledelse tæt på den daglige drift
  • Høj grad af medbestemmelse i forhold til at præge afdelingens fælles mål
  • Mulighed for indflydelse og nye udfordringer
  • En arbejdsplads, hvor vi ikke alene har fokus på egen faglighed, men også på tværfaglighed.

Vores arbejdsplads er et moderne rådhus, der er kendetegnet ved fælles kontorlandskaber, med mulighed for at trække i stillerum ved behov. Vi har en dejlig kantine, træningslokale og andre personalefordele.

Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Begge stillinger er på 37 timer, med tiltrædelse senest den 1. november 2020. Du søger stillingen online og ansøgningsfristen er den 17. september 2020 kl. 12.00. Samtaler afholdes den 22. og 23. september.

Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Marianne Wiemann på telefon 72 32 31 28 eller på mail mawi@hillerod.dk, Jobkonsulent på den tidlige indsats Michael Rasmussen på mira@hillerod.dk og Jobkonsulent på den længerevarende indsats Dorthe Vogdrug dovog@hillerod.dk.

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 50.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid fra 1. januar 2021.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.