Gem job

Ferie- og tilkaldevikarer til Mad og Måltider, PlejeGribskov

Har du lyst til at arbejde med ernæring inden for ældreplejen? Så se her!

I Mad og Måltid arbejder vi målrettet med borgerne i centrum. Vi laver mad svarende til 200x dagskost om dagen og har stort fokus på gode og friske råvarer. Derudover producerer vi dagligt forskellige diæter i samarbejde med diætist, som tilpasses den enkeltes behov.

Hos os får du engagerede og kompetente kollegaer, som vægter det gode arbejdsmiljø højt.

Vi har brug for en til to stabile og dygtige vikarer, som vil arbejde sammen med os som fast tilkaldevikar og afløser i ferieperioderne. Som ferieafløser i sommerferieperioden har vi brug for at du kan arbejde i ugerne 27 - 34.

Om dig
For at få succes hos os skal du elske at lave velsmagende og ernæringsrigtig mad, som ser lækker ud og vækker beboernes appetit. Som person skal du være imødekommende og have gode samarbejdsevner, både i forhold til det nære team i køkkenet men også i forhold til alle de andre faggrupper, som vi arbejder sammen med, med henblik på at give vores borgere et godt liv.

Vi forventer derudover, at du

  • er uddannet ernæringsassistent eller ernæringsteknolog
  • har erfaring med køkkenarbejde og egenkontrol
  • har en selvstændig og tværfaglig tilgang til arbejdet, som altid har borgerens behov som omdrejningspunkt
  • trives med alsidige opgaver og bevarer overblikket i takt med øget kompleksitet og travlhed
  • har høj faglig standard og er nysgerrig på den udvikling, som sker inden for ernæring
  • er serviceminded og har gode kommunikative evner
  • har gode danskkundskaber på skrift og i tale
  • er stabil, fleksibel og har et godt humør.

De vagter, du vil blive tilbudt, er primært i dagtimerne på hverdagene, og de grundlæggende opgaver vil være
  • produktion af varm mad
  • produktion af smørrebrød
  • produktion af diæter
  • produktion af salatbar
  • produktion af brød og kager
  • cafébetjening
  • rengøring og opvask
  • egenkontrol.

Du får som ny medarbejder en individuelt tilrettelagt introduktion.

Om os
"Mad og måltider" er en del af PlejeGribskov, og vi arbejder som et tværgående team. Det vil sige at vi producerer mad til beboerne på Helsingegården og Trongården. Begge plejecentre har sit eget produktionskøkken, og du kommer til at have begge centre som tjenestested.

Helsingegården
Helsingegården er et stort plejecenter med god stemning, mange aktiviteter og en spændende hverdag. Der er i alt 105 boliger, hvoraf 14 er rehabiliteringspladser.

I forhold til offentlig transport ligger Helsingegården ti minutters gang fra stationen og med busstoppested lige udenfor døren.
Helsingegårdens adresse er Parkvænget 20a, 3200 Helsinge.

Trongården
Trongården er et hyggeligt plejecenter beliggende i skønne omgivelser. På Trongården er der 55 plejeboliger. Derudover er der seks boliger, der anvendes som aflastningspladser for borgere med demens og en bolig til akut genhusning.

I forhold til offentlig transport er der er otte minutters gang fra stationen, hvor toget mellem Tisvildeleje og Hillerød kører.
Trongårdens adresse er Trongårdsbakken 1, 3210 Vejby

I Mad og måltider er vi 15 medarbejdere. Teamet består af kokke, ernæringsassistenter, ungarbejdere, servicemedarbejdere samt diætist. Vi støtter hinanden i vores opgaver og har fokus på samarbejde.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil høre mere eller har spørgsmål, er du velkommen at kontakte centerleder Heide Løjmann Jørgensen på telefon 72 49 72 04.

Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, som skal være os i hænde senest 20. april 2021 kl. 12.00.
Søg nu - vi holder samtaler løbende.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet

 


Gem job
ellerDownload

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.