Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ferierådgiver til Lolland-Falster

Vil du servicere vores gæster fra vores lokale bureau på Lolland-Falster?
Som ferierådgiver er du med til at skabe rammerne om en vellykket ferie for vores mange gæster sammen med resten af ferieteamet på vores bureau på Lolland-Falster. Du får en afvekslende hverdag med bred kontakt til både sommerhusejere og især til vores tysktalende gæster, som du skal kunne kommunikere med i både skrift og tale. 

Du kommer til

  • at udleje sommerhuse til primært tyske, danske og skandinaviske gæster
  • at rådgive og vejlede vores feriegæster og sommerhusejere - både ved skranken og telefonisk
  • at udføre administrative opgaver som fx besvarelse af henvendelser per mail.

 Vi forventer

  • at du sætter en ære i at give vores gæster den bedste ferieoplevelse
  • at du kan bevare overblikket når det går stærkt
  • at du taler og skriver dansk flydende
  • at du behersker tysk på minimum B2 niveau, gerne C1
  • at du taler og forstår engelsk, norsk og svensk
  • at du har flair for administration og er god til at planlægge din arbejdsdag
  • at du er udadvendt, serviceminded og pligtopfyldende
  • at du har kørekort
  • at du er vant til at bruge Microsoft Office.

Vi søger desuden en person som har "ben i næsen" og som er løsningsorienteret fra det øjeblik gæsten møder os. Vi arbejder i et højt tempo og vi vil ikke gå på kompromis med kvaliteten.

Vi forestiller os, at du har erfaring inden for kundeservice, butik eller turismeerhvervet, eller måske har du siddet i en anden udadvendt stilling med fokus på salg og service.

Jobbet er en fuldtidsstilling. Du indgår i en fast vagtplan med en del weekendarbejde og skal regne med flere arbejdstimer om sommeren end om vinteren.

Vær opmærksom på at vi ved eventuel indkaldelse til samtale beder dig fremvise straffeattest. Du kan bestille din straffeattest lige her: https://politi.dk/bestil/bestil-straffeattest/privat-straffeattest

Vi kan tilbyde

  • et spændende og alsidigt job på et af vores større lokalbureauer
  • en fri og uformel omgangstone
  • et job hvor ikke to dage er ens
  • dygtige og engagerede kollegaer
  • en fast løn med en attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring
  • adgang til over 2500 attraktive rabataftale
  • muligheder for at efteruddanne dig gratis via vores digitale læringsplatform - eksempelvis i anvendelse af Office-pakken og meget mere
  • en plads på holdet i en af branchens voksende virksomheder.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Samtaler afholdes løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Har vi fanget din interesse, så send din ansøgning allerede i dag - vi glæder os til at høre fra dig!

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til os eller sende en email, og du er også mere end velkommen til at kigge ind forbi bureauet.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.